• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Larsen Stevns

Oprindelig forfatter Joha

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Niels Larsen Stevns, 9.7.1864-27.9.1941, maler. Niels Larsen Stevns kom efter afsluttet landsbyskolegang ud at tjene som 12-årig, men pådrog sig en ledbetændelse i højre knæ som gjorde ham sengeliggende og tvang ham til at gå med krykker i flere år. Han blev uddannet på den lokale husflidsskole, hvor han i flidspræmie modtog en kasse med billedhuggergrej, arbejdede især med træskærerarbejder og deltog i en alder af 18 år på et kursus for husflidslærere hos lærer Nielsen i Ulsø skole. 1883–84 var han på Vallekilde højskole hvor forstanderen Ernst Trier satte ham i forbindelse med sin bekendt P.V. Jensen-Klint i København, da hans ønsker om at blive maler modnedes under højskoleopholdet. De følgende tre år boede Niels Larsen Stevns hos Jensen-Klint i København, mens han fulgte undervisning på Teknisk skole under H. Grønvold fra 1884. Han kom i malerlære hos Lund & Hansen sommeren 1884, samme vinter arbejdede han under Carl Lund i Casinoteatrets malersal, udførte svendestykke efteråret 1887 og dimitteredes fra Teknisk skole til akademiet samme år. Han gik på dekorationsskolen 1892–94. Efter privatundervisning hos Axel Hou foråret 1888 søgte han optagelse på Zahrtmanns skole hvor han kom ind under Joakim Skovgaards vikariat efteråret 1888 og fulgte skolens undervisning til midten af 1890erne. I denne periode arbejdede han privat for brødrene Skovgaard, bl.a. med træskærerarbejder som fx rammen til Joakim Skovgaards Kristus i de Dødes Rige (Statens museum for kunst) og i sten (Niels Skovgaards Magnusstenen og Lorenz Frølichs talerstol på Skamlingsbanken). Efter eget udkast huggede han mindesmærket over Chr. Richardt i Højeruplund (rejst 1913) og pastor Spurs gravsten på Lyderslev kirkegård. Han bistod Niels Skovgaard med udfærdigelsen af dekorationerne i Immanuelskirken i København og blev endelig Joakim Skovgaards betroede medarbejder på Viborg domkirke hvor han deltog i arbejdet fra begyndelsen til det var afsluttet, ofte med personlige indsatser.

I forbindelse med udsmykningerne af Viborg domkirke foretog Niels Larsen Stevns sin første studierejse til udlandet. I maj-juli 1896 rejste han for Larssens legat til Italien og München hvor han studerede frescoteknik på Keims fabrik. I Italien besøgte han Verona, Padua, Pistoia, Lucca og Marina di Pisa hvor han traf Kristian Zahrtmann,Poul S. Christiansen og Sigurd Wandel, senere rejste han videre til Arezzo, Assisi og Firenze for at komme til München via Milano. Sommeren 1897 var han med Joakim Skovgaard i Sverige, efteråret 1900 i Italien (Ravenna, Rom, Pompeji) sammen med kolleger fra Viborg, april 1904 sammen med Skovgaard i Rom og på Sicilien, for Anckers legat 1922–1923 i Paris, Cagnes (Sydfrankrig) og i Italien (Ravenna, Firenze, Rom, Napoli og Venezia) samt i Tyrol.

Niels Larsen Stevns hører til blandt vore mest fremtrædende religiøse kunstnere, og hans store freskoarbejder vil blive stående som noget af det ypperste i vort århundredes danske kunst. Han hørte til Fynboernes generation og fik sin væsentligste uddannelse på Zahrtmanns skole og gennem sit mangeårige medarbejderskab med Joakim Skovgaard hos hvem han fik grundig skoling i monumentalmaleriet. Det var først sent han modnedes som selvstændig kunstner, men allerede fra hans ophold på Vallekilde højskole stod det ham klart, at han ville være historiemaler. Hans produktion falder i to hovedgrupper, dels landskaber og blomsterbilleder i olie og akvarel, dels større figurkompositioner i freskoteknik eller i olie. Disse sidste var som oftest koncentrerede omkring motiver fra Bibelen, Danmarkshistorien og fra den nationale litteratur. Fra 1906 findes hans første større bibelske komposition, Maria salver Kristi Fødder (oliemaleri på Nordjyllands kunstmuseum). Dette fulgtes i hurtig rækkefølge op af en lang række betydelige oliemalerier med forkyndende indhold som fx Kristus skriver i Sandel, 1907–08 (Ribe kunstmuseum), Den blinde ved Vejen raaber efter Kristus, 1910 (Statens museum for kunst), Vig bag mig Satan, 1910, Kristus og Zakæus og Kristus helbreder en Spedalsk, 1913, Brylluppet i Kana. 1915–17 (Statens museum for kunst), Indtoget i Jerusalem, 1917 (Århus kunstmuseum). Mange af hans religiøse billeder er malet som altertavler til forskellige kirker, hvortil han også har udført en lang række freskomalerier (Vrensted kirke 1922, Ranum kirke 1921, Grevinge kirke 1924 osv.). Hans mest berømte freskoudsmykning med religiøst motiv er nok udsmykningen af Helligåndshuset i Slagelse 1938.
Hans udpræget dramatiske evner som monumentalmaler førte ham senere over i det rene historiemaleri hvor hans mest populære værker inden for denne genre findes i H.C. Andersens hus i Odense hvor han i mindehallen udførte otte fresker med motiver fra H.C. Andersens Mit Livs Historie, 1931–32, og hans storslåede udsmykning af Hjørring centralbibliotek (det nuværende Hjørring kunstmuseum) hvor han i udlånssalen 1934–36 malede sine motiver fra bondekrigen med Skipper Clements og Lars Dyrskjøts historie.

Niels Larsen Stevns udstillede første gang på Charlottenborgs forårsudstilling 1889 og 1891. Siden 1905 hørte han til Den frie udstilling hvor han udstillede jævnligt. Desuden udstillede han hos Kleis 1892, Oktoberudstilling 1893, Kunstnernes studieskolers udstilling 1896, Århusudstillingen 1909, Akvareludstillingen 1911, Brighton 1912, Malmö 1914, Kunstnernes efterårsudstilling 1916, Liljevalch, Stockholm 1919, Moderne dansk malerkunst 1925, Zahrtmann og hans Elever 1926, Brooklyn 1927, Helsingfors 1928, Forum 1929, Toronto 1929, Oslo 1931, biennalen i Venezia 1932 og 1938, Amsterdam 1934, Bruxelles 1935, Rundskueudstillingen 1936, Fyns forum 1936, Ungarn 1936, Riga 1936, Bukarest 1936–37, Belgrad 1937, Göteborg 1939, Tegneudstillingen, kunstmuseet 1940–41, Mit bedste kunstværk, kunstmuseet 1941, Lund 1941, Kunstnernes efterårsudst. 1941, sommerudstilling på kunstmuseet 1941, en lang række mindre udst., mindeudst. 1947 og Louisiana 1959.

Annonce

Niels Larsen Stevns modtog medalje ved Malmöudst. 1914, Thorvaldsenmedaljen 1933, medalje ved udst. i Bruxelles 1935. Han blev medlem af akademiet i Stockholm 1939. Niels Larsen Stevns er repræsenteret på Statens museum for kunst, Den kgl. kobberstiksamling samt de fleste provinsmuseer, først og fremmest kunstmuseerne i Århus, Nordjylland, Randers, Odense og Ribe.

Familie

Niels Larsen Stevns blev født i Gevnø ved Store Heddinge, døde på Frederiksberg og ligger begravet sammesteds (Solbjerg).
Forældre: tækkemand og træskomager Lars Thomassen (1828–1916) og Kirsten Nielsdatter (1825–1919). Gift 4.9.1922 i Toksværd med Anna Elisabeth Pedersen, født 2.1.1887 på Fredensgård, Toksværd sogn, død 16.9.1970 på Frederiksberg, d. af gårdejer Jens Peter Pedersen (1848–1913) og Johanne Marie Johansen (1854–1928).

Ikonografi

Tegnet selvportræt ca. 1885. Afbildet på P. Hansens mal. af Zahrtmanns skole, 1890 (Fåborg mus.). Mal. af Poul S. Christiansen, 1896, afbildet på sammes mal. 1898–99 af Zahrtmanns skole (Århus kunstmus.). Tegn. af Poul S. Christiansen og afbildet blandt Joakim Skovgaards hjælpere af samme, begge 1902. Tegnede selvportr. 1905–10. Mal. af Poul S. Christiansen 1910–17 (Randers mus.), forarbejde til to mal. 1911 (Stinus.) og 1918 (Maribo kunstmus.). Mal. af Johan Rohde, 1911 (Fyns stifts mus.). Buste af Kai Nielsen, 1915 (St.mus.). Malet selvportræt 1916. Afbildet på tegn. af Juel Madsen (Kgl. bibl.), radering af samme, 1918. Mal. af Aksel Jørgensen, 1918. Malet selvportræt 1920. Afbildet på litografi af Johan Rohde, 1923, og på gruppebillede af E. Zeuthen, 1936. Mal. af Anna E. Munch, 1939 (Hjørring kunstmus.), Carla Colsmann Mohr, 1939, og selvportræt 1941. Tegn. af Carl Jensen (Fr.borg). Relief af Astrid Noack (på gravstenen), 1943. Foto.

Bibliografi

Niels Larsen Stevns. Et udvalg af billeder m. tekst af Vagn Poulsen, 1938 = Vor tids kunst XXV. – Georg Saxild i Tilskueren, 1906 953. Joakim Skovgaard sst. 1916 1 312–18. Leo Swane sst. 1933 I 1–17. [Karl Madsen og M. Mackeprang:] Viborg domkirke, 1909 24 25 26f 28 42. [G. Saxild og J. Skovgaard:] Joakim Skovgaards billeder i Viborg domkirke, 1915 81 82 94. Elise Konstantin-Hansen i Højskolebl., 1917 1563–74. Carl V. Petersen: Niels Larsen Stevns, 1917. Harald Leth i Årstiderne I, 1941 1–8. Alf Rolfsen: Niels Larsen Stevns. Freskerne i Odense og Hjørring, Oslo 1948. Leo Swane: Niels Larsen Stevns, 1951. Sv. Larsen: Niels Larsen Stevns og H.C. Andersen, 1955. Erik Clemmesen i Kirkens verden, 1959 353–78. Udstill. af Niels Larsen Stevns' arbejder, Louisiana 1959.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Hansen: Niels Larsen Stevns i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293335