Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Bjerre

Oprindelig forfatter HeBram
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Niels Bjerre, Niels Jakob Jakobsen Bjerre, 5.1.1864-19.3.1942, maler. Født på Nørrelund, Engbjerg sg., Ringkøbing amt, død på Frbg., urne på Engbjerg kgd. B. var af vestjysk bondeslægt og bevarede hele livet nær tilknytning til familie og hjemegn. Han forsøgte sig en tid uden større lyst ved landbruget, og det må bemærkes at egentlige landbrugs-motiver ikke findes i hans billeder. Han bevarede sit jyske sprog og et landligt ydre med undtagelse af den traditionelle kunstnerhat der så at sige symboliserede hans frie livsførelse uden ejendom eller egentligt hjem. I vinterhalvåret boede han i Kbh. og holdt gerne til i en café i det hus på Bülowsvej hvor han havde atelier. I sommerhalvåret var han i Vestjylland og boede hos familie og venner eller på kro. Han var ingen kostforagter men arbejdede støt hele livet med sine billeder som til det sidste viste klarhed og styrke. Han tog præliminæreksamen 1879 i Lemvig og må have vist så gode evner til bogen at man talte om at lade ham studere. Men han erklærede at han ikke ville læse latin fordi man jo ikke vidste hvor langt det ville føre. Han ville være kunstmaler, og 1880 rejste han til Kbh. hvor han kom i malerlære, gik på Teknisk skole, på kunstakademiet 1881–88 uden at få afgang, og derefter en vinter på Kunstnernes studieskole. Denne fik ingen betydning for ham udover personlige bekendtskaber, men betydningen af de mange år på akademiet bør næppe underkendes. Han synes især at have sat pris på Frederik Vermehren. Hans billeder har uden at være akademiske de ægte akademiske dyder: klar og spændt komposition og fin nuancering af farven. Hans maleriske evner gjorde sig også gældende i hans tegninger. Han fulgte også den akademiske parole om troskab over for naturen samtidig med at han lærte af den nyere kunst med impressionistiske billeder i 1880erne, med nye indtryk i 1890erne, formentlig fra V. Hammershøi og i alt fald i ét tilfælde fra van Gogh hvis billeder han så i Kbh. 1893. Senere fik hans billeder under indtryk af den yngre malerkunst større slagkraft og stærkere farver til forskel fra de tidligere billeder som er i slægt med A. Gottschalks med hvem han i øvrigt var ven. Men bestandig malede han helst direkte efter naturen og lod det bevægede lys være den dominerende faktor. Han malede fortrinsvis landskaber, men i 1880erne og 1890erne var kompositioner med mennesker dog hovedsagen: nogle portrætter, billeder fra landlige og huslige sysler og nogle skildringer fra højskole, kirke og husandagt. Han var en stærkt interesseret iagttager af den indremissionske vækkelsesbevægelse i sin hjemegn og arbejdede med motivet "fiskerfolk under bønnemøde". Hertil udførte han mange glimrende studier, men det endelige resultat, det store Harboøre, Guds Børn fra 1897 lever ikke op til de givne løfter. Billedet vakte opmærksomhed og fik medalje på verdensudstillingen i Paris 1900. Hans fortsatte arbejde med menneskeskildringerne kulminerede i det store Harboørebeboere ved Kirken, 1906 som senere blev købt til Statens museum for kunst. Senere malede B. hovedsagelig landskaber, mest fra hjemegnen, enkelte fra andre egne i landet, atter andre under sine ophold uden for Danmark. Han rejste 1899 til Italien i følge med L. A. Ring og dennes kone og blev der til 1901; 1914 var han i Frankrig, og 1925 og -26 på Færøerne; ikke mindst billederne herfra er betydelige. 1930–31 udførte han tolv landskaber til centralbiblioteket i Lemvig og omkring århundredskiftet nogle altertavler. Han udstillede regelmæssigt på Den frie udstilling fra 1892 uden at blive særlig bemærket. Først omkring 1930 fattede publikum og kritik større interesse. Leo Swane skrev en bog om ham 1935, men den egentlige biografi blev skrevet af P. Uttenreitter (1949). I denne gøres der også opmærksom på B.s litterære talent der fx ytrede sig i Fiskerne fra 1891 som året efter tryktes i 111. Tidende uden hans vidende og med falsk navn, og I de Helliges Forsamling fra 1893 trykt i Tilskueren 1932. Begge er genoptrykt i Uttenreitters bog som desuden giver prøver på hans talentfulde brevskrivning. I 1890erne oversatte B. "Also sprach Zarathustra", sikkert uden tanke på udgivelse. Nævnes må det også at han var ven med Thøger Larsen. Disse litterære arbejder kan ses i sammenhæng med han interesse for aktuelle strømninger, og det samme gælder hans billeders dyrkelse af det hjemlige, det landlige og det nære i forsøg på at gå i dybden inden for et begrænset felt, på at intensivere følelsen fra dets "sandhed". Separatudstillinger Kunstforeningen Kbh. 1932 og 1972. I Lemvig museum 1943 og 1960. Sst. er indrettet mindestue for B.

Familie

Forældre: gårdejer Peder Jakobsen B. (1833–67) og Maren Nielsdatter Nissum (1840–1912, gift 2. gang med dræningsmester, senere gårdejer Christian Atzen Thorndal, 1838–1902). Ugift.

Ikonografi

Mal. af Jens Vige, 1895 og af Kristen Bjerre, 1906. Tegn. af Eigil Petersen, 1908 og 1910. Mal. af Th. Laureng, 1913. Selvportr. 1925 og 1928. Buste af Knud Gleerup ca. 1934. Mal. af Jens Søndergaard ca. 1937. Mal. af Olaf Rude, 1940. Dødsmaske (Fr.borg). Mal. af Michael Sørensen. Foto. Mal. af Kirsten Kjær, 1932.

Annonce

Bibliografi

Interviews i Politiken 18.3.1940, Ekstrabladet 5.1.1939, 1.5.1940., Berl. tid. 1.1.1934 og 7.3.1942. – Auktionskatalog 10.4.1911. Thøger Larsen i Atlantis, feb. 1924, jan. 1925. K. Pontoppidan i Kunstbladet, 1927. P. Uttenreitter i Tilskueren, april og juni 1932. L. Swane: N. B., 1935 (Vor tids kunst 19). E. Zahle i Kunstmuseets årsskr. XXIII, 1936. L. Swane i Danmark nr. 17, 1941. P. Uttenreitter i Årstiderne II, nr. 1, 1942. Samme: Maleren N. B., udg. Kunstforeningen, 1949. G. Zahle i Politiken 29.9.1972. Samme i Mælkevej og stjerneskud, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Bramsen: Niels Bjerre i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287084