M. Rørbye, Martinus Christian Wedseltoft Rørbye, 17.5.1803-29.8.1848, maler. Født i Drammen, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). R.s far forlod sin embedsmandsstilling i Drammen ved Norges frigørelse fra Danmark 1814 og flyttede med familien tilbage til Kbh. Efter faderens død opgav R. den boglige uddannelse og gik 1819 ud af Borgerdydskolen for at blive optaget på kunstakademiet. Hans uddannelse på akademiet fulgte det gængse mønster. Fra frihåndskolerne avancerede han i sommeren 1821 til gipsskolen, og da han i marts 1823 var blevet oprykket til modelskolen kunne han konkurrere om medaljerne. Den lille sølvmedalje vandt han i fjerde kvartal 1823 for en modeltegning der vistes sammen med en Portrætfigur efter Naturen og Antiksalen paa Charlottenborg på Charlottenborgudstillingen 1824. I marts 1825 fulgte den store sølvmedalje, 1828 vandt han akademiets pengepræmie, og efter flere forsøg modtog han 1829 den lille guldmedalje for maleriet Kristus helbreder de Syge.

Trods forsøg både 1831 og 1833 vandt han aldrig den store guldmedalje og det dermed forbundne rejselegat. R.s lærer på akademiet var C. A. Lorentzen, men de vigtigste indtryk modtog han af den ekstraundervisning som han fra sin første tid på akademiet fik hos C. W. Eckersberg sammen med bl.a. A. Küchler og W. Bendz. Især i R.s ungdomstegninger med den omhyggelige redegørelse for lysets vej i billedrummet røbes Eckersbergs nærhed som læremester. Med nogle store portrætter bl.a. et af sin lærer C. A. Lorentzen, 1827 og familieportrættet af professor Fenger med kone og datter, 1829 (Ribe kunstmuseum) blev R. først anerkendt som portrætmaler. Det var dog ikke menneskers ansigtstræk og psyke der på længere sigt skulle optage R., men snarere mennesker som bærere af et steds tid og kultur. Med et maleri som Et Partie af Toldboden med Figurer af det daglige Liv. Vinterstykke, 1827 der købtes af Frederik VI og endnu findes i slægtens eje (Tyskland) fik han grundlagt det ry som folkelivsskildrer der grundfæstedes med Fængselsbygningen ved Raad- og Domhuset, 1831 (Statens museum for kunst). I maj 1830 tog R. af sted på sin første længere rejse hvis ene mål var fødebyen Drammen. Vejen dertil gik gennem Jylland og blev i de første dage tilbagelagt i følge med H. C. Andersen, senere ligesom også i Norge var det familiebekendtskaber i fjerneste led der gav ham selskab og ofte også logi. Alene var han kun i Telemarken hvor han drog rundt på en studietur mellem lokale bønder, hvis dragter, levevis og skikke han både i skitsebøger og dagbog noterede sig med enestående samvittighedsfuldhed og interesse. To år senere var han atter i Norge på en kort rejse som ledsager for den preussiske attaché i Kbh. A. Raczynski. Ligesom den første rejse udmøntede denne sig efter hjemkomsten i en række oliemalerier på grundlag af hans mange tegninger og skitser, fx det muntre folkelige optrin En Reisescene paa Horten i Christiania Fjord, 1832. Fra denne periode af hans liv hører også de raderinger som han fik bestilling på fra Kunstforeningen i København, Viborg Domkirke og Fiskere ved Thisted. I oktober 1833 anbefaledes R. af akademiet til rejseunderstøttelse fra Fonden ad usus publicos for tre år der forlængedes med et år 1837. I maj 1834 begyndte han den fem måneder lange rejse til Rom. Fra Tyskland over Holland drog han til Paris hvor studierne af samtidskunst især vakte hans interesse for Horace Vernet. Rejsen gik derfra gennem Schweiz til Rom hvor han overvintrede. Enkelte af R.s første romerske malerier ejer den samme intense lysholdighed som Eckersbergs, andre som fx Parti af den romerske Campagne, 1834 (Göteborgs konstmuseum) er beslægtet med tysk romantisk kunst. Men ligesom mange andre nordboer kredsede han oftest om de maleriske muligheder som de romerske tiggermunke, pifferari og hyrder bød. Sommeren, 1836 tog R., med Napoli som udgangspunkt, på en lang række ture, bl.a. til Amalfi, og ofte i selskab med G. Bindesbøll. Det blev også i Bindesbølls selskab han tilbragte vinterhalvåret 1835–36 i Grækenland og Tyrkiet. I Athen var det forholdet mellem den antikke arkitektur og de vældige aktiviteter ved udgravningerne på Akropolis der fæstnedes til papiret, og som senere ligeså lykkeligt genopstod i en række udtryksfulde malerier. I Konstantinopel fandt han sine mest fremmedartede motiver i den tyrkiske befolkning med dens brugsgenstande og redskaber, og ofrede dem al sin maleriske formåen i små akvarellerede blade (kan ses i Den kgl. kobberstiksamlings store udvalg af hans tegninger). Disse studier benyttede R. senere bl.a. til sit store medlemsstykke til akademiet Scene af det offentlige Liv i Orienten, 1838 (kunstakademiet). – Efter hjemkomsten til Kbh. blev R. agreeret ved, akademiet 18.12.1837 for sine rejseskitser. Den 7.5.1838 modtog han som den første Thorvaldsen-medaljen for "Talent og heldig Bestræbelse", og et halvt år senere blev han medlem af akademiet.

R.s bryllupsrejse 1839–41 blev et gensyn med Italien og hans første datter (af tre) fødtes dér 1840. Under dette Italiensophold blev hans motivkreds udvidet med emner fra Sicilien. Det satte præg på de næste års produktion hvor man bl.a. finder En Morgen paa Piazza Marina i Palermo, 1844 der bestiltes af Bertel Thorvaldsen og nu er i hans museum. Foruden fortsat at bearbejde sin store samling rejseskitser beskæftigede R. sig ofte med kopiering af egne værker fx det populære En læsende Abbate, 1836, 1838, 1842, Ny Carlsberg glyptotek 1846. R. supplerede også sine indtægter med privatundervisning og havde som elev bl.a. Christen Dalsgaard. 1844 udnævntes han til professor ved akademiets model-skole med W. Marstrand og C. A. Jensen som medansøgere. Hans rejselyst var dog ikke aftaget omend rejserne nu blev kortere. I juli 1846 besøgte han Stockholm og Göteborg, og billeder fra rejsen viser en ny friskhed både i penselføring og kolorit. De kunstnerisk mest betydningsfulde afstikkere fra Kbh. blev dog dem der førte R. til Danmarks fjerne egne som Samsø og Læsø, men først og fremmest til Skagen. Her havde han allerede været på et kort besøg 1833 og udført en lang række personstudier der førte til det temmelig konstruerede maleri Fiskere fra Skagen med optrækkende Uvejr, 1833 (Skagens museum) bestilt af Kunstforeningen. Nu vendte han tilbage både i sommeren 1847 og 48 for at genoptage et mere koncentreret studium af dette afsides liggende samfund og dets specielle natur. Den største del af hans produktion fra Skagen og Vesterhavskysten består af små malede skitser og tegninger. Man finder i dem en ny kompositorisk sikkerhed parret med en frigørelse fra den pilne, dokumentariske detaljerigdom der tidligere ofte dominerede over den maleriske helhedsvirkning. I malerier som En Redningsbaad gaar ud, 1847 (Skagens museum) ses i skitsens form hans måske første dybtgående naturskildring, en løfterig begyndelse på en ny fase i hans maleriske virke som dog blev afbrudt ved hans tidlige død. – Af R. findes malerier og tegninger i mange danske kunstmuseer, rigest er han dog repræsenteret på Statens museum for kunst, Den kgl. kobberstiksamling, Ny Carlsberg glyptotek, Thorvaldsens museum, Århus kunstmuseum og Skagens museum.

Familie

Forældre: magasinforvalter, jurist, overkrigskommissær Ferdinand Henrik R. (1765–1818) og Frederikke Eleonore Cathrine de Stokfleth (1773–1851). Gift 29.8.1839 i Kbh. (Helligg.) med Rose Frederikke Schiøtt, født 1.1.1810 i Kbh. (Garn.), død 24.12.1859 sst. (Holmens), d. af fuldmægtig, senere toldskriver, justitsråd Christian Frederik S. (1774–1851) og Charlotte Johanne Schack (1780–1871).

Ikonografi

Formentlig afbildet på C. A. Lorentzens mal. af tegning på akademiet (Fr.borg). Mal. af A. A. Muller, 1834, stukket af E. Eckersberg, 1852. Afbildet på Constantin Hansens mal. af da. kunstnere i Rom, 1837 (St. mus.), litograferet af A. Kittendorff; studie af C. Hansen af R. (Skagens mus.). Tegn. af H. Chr. Hansen (Fr.borg) og af W. Marstrand.

Bibliografi

Bibliografi. Mario Krohn: Fortegn, over M. R.s arbejder som vejledn. ved udstill., Kunstforen. 1905. Arbejder af M. R., udstill. Kunstforen. 1930.

Udg. M. R. 51 autotypier, 1933 = Små kunstbøger XXII. Fra R.s skitsebøger, udg. Jørgen B. Hartmann, 1949.

Kilder. Det 19. årh. III, 1876–77 48–58 (breve til Eckersberg). III. tid. 22.7.1877 (brevveksl, mellem Eckersberg, Kuchler, R. og A. Muller). Maleren M. R.s rejsedagbog 1830, udg. Georg Nygaard, 1930. Lit. H. Struer: Optegn, om sognepræst John Rørbyes og Martha Simonsdatter Wedseltofts slægt, 1918. Dansk kunstblad I, 1836 20–22; II, 1837 185–89; III, 1838 153–55. Karl Madsen: Skagens malere og Skagens museum, 1929 1–8 204f. Inger Simonsen: Den danske børnebog i det 19. årh., 1942 (nyt opl. 1966) 55–58. Jørgen B. Hartmann i Pers. hist. t. 12.r.IV, 1949 75–116 og V, 1950 1–66 (heri breve). Knud Voss: Guldalderens malerkunst, 1968 179–208. Samme: Skagensmalerne og deres billeder på Skagens museum, 1975 60–74. Niels Søby i Kunstmuseets årsskr. LXIII 1976, 1977 39–45. M. R. 1803–48, udg. Thorvaldsens museum ved Dyveke Helsted m.fl., 1981 (heri værkfortegn, og bibliografi). Papirer i Kgl. bibl. og Kobberstiksaml.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig