Lauritz Berg Hartz

Lauritz Berg Hartz, 27.12.1903-22.9.1987, maler. Efter at have været i lære som købmand og senere som maler kom Lauritz Berg Hartz på kunstakademiet hvor han snart vakte opmærksomhed hos kammeraterne ved sit åbenbare malertalent. Han tilhørte en generation og sluttede sig til en gruppe der reagerede mod modernismen og var naturalister, gerne valgte uanselige, dagligdags, ofte "grimme" motiver og dyrkede en neddæmpet kolorit. Gruppen, eller de fleste af dem, sluttede sig sammen til Cornerudstillingen hvor Lauritz Berg Hartz udstillede første gang 1932 og senest 1964. Lauritz Berg Hartzs billeder fra 20erne og 30erne viser ham dog som mere eksperimenterende end de fleste andre i gruppen, svingende fra en mere traditionel landskabsskildring til en friere opfattelse med dristige afvigelser fra naturen, fx i nogle portrætter. Der er også nogle forsøg med kubisme. Indtryk fra van Gogh er tydelig. Farvestoffet er ofte tykt påsat med dynamiske strøg, men bestandig med "en hjertelig afsky for alle de støjende gloser i farvens sprog" (Leo Estvad).

Sin sans for farvens renhed og sødme bevarede han gennem de følgende års virksomhed, men de tidlige års tendens til slående virkninger i komposition og malemåde blev afløst af en mild, ofte ligesom tøvende og næsten drømmeagtig, opfattelse af hans efterhånden eneste motivkreds: landskaber fra Odsherred, Bornholm og flere andre steder.

Lauritz Berg Hartz var først og fremmest maler men udførte i sine yngre dage en del grafik. Desuden tegnede han, ofte med farvekridt, og brugte vandfarve, ofte monokrom, alt improviseret. Statens museum for kunst har en god repræsentation af malerier, grafik og tegninger. Han havde separatudstillinger på Charlottenborg 1935, i Kunstforeningen i Kbh. 1943, i Den frie udstilling 1950, på Anneberg 1958. Kunstakademiet tildelte ham Eckersbergmedaljen 1948.