Karl Schou

Karl Schou, Karl (ved dåben Carl) Holger Jacob Schou, 9.3.1870-8.3.1938, maler. Født i Kbh. (Trin.), død i Charlottenlund, urne på Mariebjerg kgd. Allerede som barn var S. klar over at han ville være maler; tolv år gammel kom han i arbejde hos en såkaldt glarmestermaler som han forlod et par år senere for at fortsætte sin uddannelse hos maleren Vald. Sichelkow der, skønt selv kun en mådelig kunstner, holdt malerskole i Dannebrogsgade. Først hos Malthe Engelsted, af hvem han blev elev 1886, lærte han at tegne gips og model og male efter naturen så han ved nytårs-tid 1887 kunne slippe ind på Kristian Zahrtmanns skole hvor han med enkelte større og mindre afbrydelser blev til århundredskiftet. Her traf han bl.a. Fynboerne; særlig knyttede han sig til Peter Hansen. S. førte et selv for en kunstner meget rejsende liv. Hans første udenlandsrejse 1905 gik til Tyskland og Paris, 1907 besøgte han Holland, England og Tyskland, 1909 Firenze, Venezia og Verona, marts 1912-april 1913 opholdt han sig i Paris og Moret-sur-Loing ved Fontainebleauskoven. S. havde som flere andre danske kunstnere kontrakt med Dansk Kunsthandel hvilket tillod ham at bo med sin familie i udlandet i nogle år. Nov. 1919-marts 1920 tilbragte han i Perpignan ved Pyrenæerne, tiden fra marts 1920 til sommeren 1921 i Italien, vinteren 1921–22 i Paris, den følgende sommer i Annecy i Savoyen og tiden fra november 1922 til maj 1923 i St. Paul du Var ved Nice hvorfra han rejste hjem over Paris. På det Anckerske legat rejste han 1926 atter i Frankrig og Italien med et langt ophold i Rom, januar 1928 var han i Oslo, 1929 i Czekoslovakiet, forsommeren 1937 i Hardanger.

S. udstillede en eneste gang på Forårsudstillingen ved Charlottenborg 1891. Derefter kom han til Den frie udstilling hvor han udstillede fra 1896 indtil han 1914 brød ud med de unge og var med til at starte Grønningen 1915 (formand det første år). 1931 vendte han tilbage til Den frie og udstillede her til sin død. Han har yderligere deltaget i udstillingerne af Zahrtmann-elever 1892 (hos Kleis) og okt. 1893, Kunsternes studieskoles udstilling 1896, den internationale udstilling i Rom 1911, den skandinaviske i Amerika 1912–13, den danske hos Liljevalch i Stockholm 1919, Forum-udstillingen 1929. Endelig har han haft separatudstillinger i Kunstforeningen 1912 og 1925, Kristiania 1915, Dansk Kunsthandel 1919, Göteborg 1924, Kunstnerforbundet i Oslo 1928, retrospektiv udstilling i Den frie 1930. Fra midten af 20erne til sin død havde han hyppige udstillinger hos Winkel & Magnüssen, Bach og Arnbak. Mindeudstillinger i Kunstforeningen febr. 1939 og i Den frie april 1939. Uden tvivl har arbejdet med farven og det flittige modelstudium på Zahrtmanns skole lagt det solide grundlag for S.s kunst, men skønt han gennem sit ægteskab med Peter Hansens søster hørte til Fynboernes kreds stod han dem egentlig ret fjernt kunstnerisk set endda han hævdede at have været under stærk indflydelse af Johannes Larsen i sin ungdom. Selv var han mere af en forfinet artist hvem fx en Poul S. Christiansens sliderliv lå fjernt. "Havde jeg derimod held til at male noget færdigt på en gang, fik jeg altid noget af et billede ud af det og havde den glæde, det er at få formet sit indtryk" har han udtalt. Han har også indrømmet hvilken åbenbaring impressionisternes billeder på den franske udstilling i Kbh. 1888 var for ham. Mødet med dem var måske skyld i at han ikke som de fleste Zahrtmann-elever skyede Paris og gik den lige vej til Italien, men netop befandt sig vel i den franske atmosfære. Foruden figurbilleder – i de unge år enkeltfigurer, senere mest hustruen og børnene i interiør – har han hovedsagelig malet landskaber, men også en del blomsterbilleder. Med sin fine fornemmelse for lys og atmosfære forbandt han evnen til at anslå en stemning. Han søgte altid at give sine billeder en helhedstone af gyldent eller sølvgråt, som de enkelte farver måtte underordne sig uden dog at give afkald på deres egenværdi. Modsætningerne i hans kunst er det blide danske konturløse landskab i soldis eller gråvejrsstemning, de franske motiver i gråt tonemaleri og arkitekturbillederne fra syden hvor den klare luft får bygningerne til at træde stærkt plastisk frem som i maleriet Piazza del Popolo (malet 1926; tilhører Vejen museum). I de senere års produktion gik han noget bort fra helhedstonen og lod de enkelte farver træde mere dominerende frem, især spillede en terrakottarød farve en stor rolle, måske en reminiscens fra Zahrtmann-skolen der nu tog overhånd.

Ret sent i sit liv fik han forskellige større dekorative opgaver; 1929–31 malede han udsmykningen af trapper og gange i Christianshavns gymnasium (bekostet af Ny Carlsbergfondet) og 1933–34 dekorationen af Fødselsstiftelsens port på Rigshospitalet. S., der med intelligens forbandt lune og vid, afslørede sig som en fortræffelig skribent da han skrev en bog om sin ungdomsven maleren Peter Hansen (udg. af Kunstforeningen 1938) og samtidig i en artikel i kunstmuseets årsskrift (1938) meddelte Nogle Ungdomsminder knyttet til Zahrtmanns Skole i Firserne. Begge disse litterære arbejder udkom først efter S.s død. Et brev fra St. Paul du Var (1923) hvori S. meget indtagende har skildret det sydfranske landskab og byen, dens beboere og huse, samt de talrige kunstnere, hvoriblandt Paul Signac, er trykt i Tilskueren april 1939 (præsenteret af Erik Zahle). Af S. findes talrige billeder i kunstmuseet og i Fåborg museum. Desuden er han repræsenteret i museerne i Åbenrå, Århus, Horsens, Odense, Randers, Ribe, Vejen og uden for Danmark i museet i Malmö, Nationalmuseum i Stockholm og Nasjonalgalleriet i Oslo.