Kaj Mottlau

Kaj Mottlau, Kaj Robert Mottlau, 24.5.1902-19.1.1984, maler. Født i Kbh. (Absalon), død i Gentofte (Vangede), urne på Solbjerg kgd. Som nitter ved F. L. Smidths maskinværksteder var M. i færd med at uddanne sig til maskiningeniør da han opgav planerne og kastede sig over malerkunsten, delvis tilskyndet af guldalderens kunstnere, især Christen Købke. M. frekventerede i perioden 1923-26 kunstakademiet i Kbh. hvor han havde professor Aksel Jørgensen som lærer, i et par år derefter var han medhjælper hos maleren Niels Hansen. M. debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling 1924, og han befæstede sin stilling som en stilfærdig realistisk kunstner i en periode hvor der ellers skete en masse omvæltninger i dansk kunst. Bl.a. havde jo "De fire", Axel Salto, Svend Johansen, Karl Larsen og Vilhelm Lundstrøm, skabt frodig uro i det hjemlige kunstliv. Men M. fastholdt sin kurs i rolig uforstyrrethed. Hans malerier og akvareller baserer sig på iagttagelsen, og de foretrukne motiver er portrætter, arkitektur og forstadsbebyggelse, men især har landskaber, skov- og vinterbilleder, talt til hans poetiske gemyt. Til følsomheden for naturstemninger har han knyttet en sans for billedopbygningens klarhed og enkle storhed, og gennem afbildning af bl.a. træers grene, løvmasser, vejkrumninger og strandlinjer betoner han de rytmiske og ornamentale essenser i motivet så den flydende rytme i billedet samler det i en glidende musikalsk præget helhed. M. er repræsenteret i flere danske og nordiske museer og samlinger. Han har lavet flere store udsmykninger som nu er borte. Men hans væsentligste udsmykning er det ca. 40 m² store maleri i festsalen i Tinglevhus, Tinglev, det blev afsluttet 1966. M. har udstillet flittigt herhjemme og i udlandet, 1951 afholdt han en retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i Kbh. Desuden har han udstillet på kunstnersammenslutningen Koloristerne som han blev medlem af 1943 og senere formand for. M. har beklædt en række andre tillidsposter og bl.a. også været formand for Komiteen for udstillinger i udlandet. 1953 modtog M. Eckersberg-medaljen.