Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K. Hansen Reistrup

Oprindelig forfatter Hertig

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

K. Hansen Reistrup, Frederik Karl (døbt Carl) Kristian Hansen Reistrup, 22.4.1863-18.3.1929, maler, billedhugger, keramiker. K. Hansen Reistrup blev sat i porcelænsmalerlære, gik på teknisk skole og dimitteredes af C.F. Andersen til akademiet som han besøgte 1881-82. Han tog dernæst ansættelse som svend på Den kgl. Porcelainsfabrik og kom 1885 til Sèvres-fabrikken i Paris hvor han samtidig uddannede sig som bataljemaler og billedhugger på Académie Jullien med bl.a. H.M.A. Chapu som lærer. 1887 arbejdede han igen nogle måneder på porcelænsfabrikken, men blev fra nytår 1888 knyttet til Herman A. Kähler i Næstved som kunstnerisk leder af værkstedet. I den næste snes år fik han stor indflydelse på opblomstringen af den Kählerske keramik, både med malede dekorationer og især som skaber af modellerne til de mange vaser og krukker med dyrehoveder og -relieffer, som i forbindelse med H. A. Kählers glasurer (især den røde lustre) blev meget populære både herhjemme og i udlandet.

K. Hansen Reistrup udførte også en række store dekorative friser i den af ham selv udviklede teknik med forskelligt farvede og formede keramikplader lagt i mørtel (plademosaik): Dyrene går ud af arken, 1894, Påfuglefrisen, 1897 (Nationalmuseet, Sth.), Ørnefrisen (på verdensudstillingen i Paris 1900 købt til Sèvres-fabrikkens museum og i replik til museet i Leipzig), krage- og mågefriserne til Københavns rådhus, 1901. På keramiske fliser udførte K. Hansen Reistrup også de store malerier Ægir og hans døtre (efter karton af L. Frølich til Chicagoudstillingen 1893, senere opsat over magistratstrappen i Københavns rådhus), Holberg-frisen til frontispicen på Århus teater (1900, efter karton af H. Tegner) og Grundarbejdet til Glyptotekets tilbygning, 1906 (2,30 x 11,50 m; glyptotekets gård). Gennem det Kählerske værksteds arbejde med byvåbenskjoldene til Københavns brandstation og landsarkivet i Viborg kom K. Hansen Reistrup i forbindelse med arkitekten Hack Kampmann, til hvis bygninger han forestod udførelsen af en række dekorative opgaver, især i Århus: Teatret, 1900, Marselisborg, 1902, Statsbiblioteket, 1902 (nuv. Erhvervsarkiv), Kannikegades posthus, 1904 (vægmalerier) samt den udvendige udsmykning med dyrehoveder i granit på Ny Carlsberg glyptoteks nye del, 1906.

Efter denne hektiske arbejdsperiode ophørte samarbejdet med Hack Kampmann. K. Hansen Reistrup rejste på det Anckerske legat til Italien i 1906 og vendte derpå hjem til Næstved hvor hans betydning for Kählers produktion efterhånden svandt ind, selvom han stadig skabte dyrestatuetter, mest som unica. – Som billedhugger havde K. Hansen Reistrup debuteret på Charlottenborg 1889 med en løvegruppe (Et ægtepar fra Berberiet), 1894 vandt han konkurrencen om et relief til De fattiges dør på Københavns rådhus (opsat 1897) og udførte siden en række skulpturer, især af heste som den fra 1912 der 1959 blev støbt til opstilling foran Bygholm landbrugsskole, eller af liggende løver som parret på tinghustrappen i Århus. 1922 udførte han et smukt gravrelief til kirkegården i Nykøbing F. I nedgangsperioden fra ca. 1910 ernærede K. Hansen Reistrup sig som heste- og bataljemaler med forkærlighed for patriotisk fremstillede episoder fra krigene 1848-50 og 1864 (Rytterfægtningen ved Vorbasse, Affæren ved Høien kro, Niels Kjeldsen o.l.) samt som illustrator med tilsvarende emner. 1899 havde K. Hansen Reistrup været på en rejse til Kaukasus med Hans Kaarsberg hvis bog Stort Vildt han illustrerede. Senere leverede han ferme pennetegninger til forlaget Danmarks folkeudgave af B.S. Ingemanns romaner (1913) og en mængde jule- og andre almanakfortællinger. – Med sin mangfoldighed opnåede K. Hansen Reistrup således en bred, nærmest anonym folkelig virkning, men magtede ikke at gøre sig gældende i vort egentlige kunstliv. Hans indsats som keramisk kunsthåndværker fortjener dog en større agtelse, end den hidtil har opnået. – Repræsenteret i Kunstindustrimuseet, Næstved museum, kobberstiksamlingen, Maribo og Århus kunstmuseum.

Familie

K. Hansen Reistrup blev født i Valby, døde på Finsens institut, København, begravet i Næstved. Forældre: bryggerknægt Peter Christian Hansen (1826-1906) og Ingeborg Christiane Abrahamsen (1829-74). Gift 20.4.1890 i København (Matth.) med Johanne Katrine Hansine Jonasson, født 5.3.1865 i København (Garn.), død 5.12.1949 i Næstved, datter af gæstgiver Svend Jonasson (1820-69) og Jensine Louise Hansen (1840-1926).

Ikonografi

Tegn. af P. S. Krøyer, 1905. Mal. af Ingeborg Seidelin, 1908 (Århus kunstmus.). Tegn. af Valdemar Andersen, 1909. Buste af U. Hansen Reistrup, 1922. Raderet selvportr. som malernisse, 1925. Foto (Fr.borg).

Annonce

Bibliografi

R. Berg i Tidsskr. for kunstindustri, 1897 158 192; samme sst. 1898 73. Architekten 5.6.1903 382. III. tid. 17.6.1906. Kbh.s rådhus, m. tekst af Fr. Beckett, 1908 68f 71 100 129 142f. Alb. Bayer: Aarhus theater, 1925 92-95. Jens Thirslund: Kähler-keramik gennem 100 år, 1939 18 22f 28. Em. Sejr og Sv. Gundel: Aarhus theater, 1950 28. Horsens avis 17.9.1959. Næstved tid. 19.4.1969. Viggo Sten Møller: Dansk kunstindustri I-II, 1969-70. Henrik Hertig i Convivium, 1977 24-39.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Hertig: K. Hansen Reistrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290771