Joseph Brecheisen, før 1748-.efter 1768, hofminiatureskildrer . Født formentlig i Wien, død i Meissen. B. angives at have arbejdet i Berlin fra 1748, formentlig på porcelænsfabrikken som maler. 1757 indkaldtes han her til landet, antagelig i forbindelse med de overvejelser der senere førte til oprettelsen af den Fournierske porcelænsfabrik ved hvilken han arbejdede som dekoratør. Han blev dog også hurtigt beskæftiget for hoffet som leverandør af emaljerede snusdåser o. 1. 26.5.1759 udnævntes han til hofminiatureskildrer; kort efter ses han at have været tegnelærer for prinserne og prinsesserne. Da den Fournierske fabrik måtte ophøre, og muligvis også som antydet forskellige steder på grund af stridigheder med Pilo tog han sin afsked og rejste i sommeren 1763 tilbage til Wien, men kaldtes 1765 derfra til porcelænsfabrikken i Meissen og omtales snart efter som en af dens betydeligste kunstnere; han udnævntes 25.1.1766 til leder af malerskolen under den kendte hofmaler professor C. W. E. Dietrich og fik titel af sachsisk hofmaler. -De dåser han leverede til vort hof var dels dekoreret med insekter, snegle og muslinger, dels med strøblomster og havde i låget enten et fyrstebillede (Frederik den Store, et medlem af det danske kongehus) eller en historisk eller allegorisk scene og var ofte prydet med et kgl. navnetræk. Desuden udførte han små malerier i emalje (Neptun, Venus etc.) og en del kgl. portrætter i emalje, på pergament eller elfenben. – Af hans arbejder kan nævnes miniaturerne i emalje af arveprinsen. 1760 og af Christian VII som barn (Rosenborg), af L. Spengler, 1758 efter Vig. Erichsens portræt (Gyldensteen), en prinsesse som hyrdinde, 1761 (privateje) og elfenbensminiaturen på Fr.borg af Juliane Marie med arveprinsen og pergamentsminiaturen af Frederik V. En emalje af Frederik V på Frijsenborg skal være dateret 1765, men det er vist en fejllæsning for 1763. Tabatièrer med Frederik Vs portræt, 1758–63 og kvindeportræt, 1758 findes i privateje. – B. var en dygtig tekniker, hans strålende, friske, lidt påtrængende farveholdning og den noget flotte elegance hvormed han anbragte de maleriske strøg er karakteristisk for ham. Man tager vanskelig fejl af hans storøjede portrætter med den stærke karmoisinrøde farvning på kinderne. Han har leveret flere pasteller af de kgl. børn; disse var formentlig originalbilleder mens miniaturerne antagelig var kopier efter malerier. – G. C. Williamson og E. Lemberger omtaler i danske samlinger at have truffet miniaturer, signeret Br. hvilke de henfører til B.; sådanne billeder er dog hidtil ikke genfundet. B. arbejdede også som raderer; der nævnes en snes blade af ham, landskaber, ruinbilleder, studiehoveder à la Rembrandt hvoraf enkelte er udført her i landet.

Familie

gift i Berlin med miniaturemaleren J. Laurenz, d. af preussisk miniaturemaler L. d. æ.

Ikonografi

Emaljemin. Berlin 1752 og Kbh. 1758, muligvis selvportræt; et stik ligeledes.

Bibliografi

E. F. S. Lund: Danske malede portrætter VIII, 1902: IV, 1912. G. C. Williamson: Hist. of portrait miniature II, 1904. K. Berling: Festschrift zur Jubelfeier der Porcellanmanufaktur Meissen, 1911. E. Lemberger: Die Bildnisminiatur in Skandinavien II, 1912. E. Hannover: Keramisk håndbog II, 2, 1924. Dansk kunst i privateje II, 1945 348 350. T. Holck Colding: Cornelius Høyer, 1961 25f. 30f. M. Gelfer-Jørgensen: Dansk kunsthåndværk 1730–1850, 1973 48 53.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig