Johannes Ottesen

Johannes Ottesen, 28.3.1875-18.3.1936, maler. Født i Raklev sg., Refsnæs, Holbæk amt, død i Hillerød, begravet sst. (Nyhuse kgd.). O. gik på Teknisk skole og blev 1893 dimitteret herfra til akademiet som han besøgte til 1894, hvorefter han blev elev på Zahrtmanns skole til 1900. Han begyndte at udstille på Charlottenborg 1900, gik n.å. over til Den frie udstilling som parthaver 1901 og 1902, men tilhørte siden 1904 atter Charlottenborg og udstillede her jævnligt, efteråret 1932 med en samlet repræsentation. Til Kunstnernes efterårsudstilling sendte han arbejder 1904-05, 1909 og 1911-15. – O.s kunst er et produkt af kunstnerisk kultur og kendetegnes mere ved et valg af æstetiske muligheder end ved iboende personlig udtrykskraft, og de vekslende perioder i hans kunst viser hans stadige søgen. Han havde et religiøst sind, vel en arv fra farfaderen Rasmus Ottesen, som i forbindelse med et noget svageligt helbred gav ham mange vanskeligheder og spekulationer. Han gik over til katolicismen i sin ungdom, men faldt senere atter fra. På Zahrtmanns skole sluttede han sig til S. Wandel og Svend Hammershøi, sammen med hvem han rejste til Dresden og studerede på galleriet. Deres stilling på skolen var nærmest en art opposition mod Kristian Zahrtmann som til gengæld fandt dem alt for dannede. Sammen med E. Sadolin startede O. kunstnergruppen Hellenerne som fik tilholdssted på Refsnæs, og hvor studiet af det nøgne legeme i fri luft dyrkedes. O. arbejdede i disse år væsentlig med figurbilleder og nåede en vis udtryksfuldhed, noget bunden i det fine portræt af moderen (1904), der med sin strenge komposition og mørke farveholdning nærmede sig symbolismen, friere og mere personlig i portrættet af hustruen der sidder i en stol, lidt fremoverlænet med en bog støttet på knæet i en morsom levende plastisk stilling (udstillet på Charlottenborg 1908, Malmö 1914, senere indkøbt af Ny Carlsbergfondet).

1909 fik O. den Hertzogske præmie for Orestes og Elektra, en stor figurkomposition, og rejste hermed til Paris. Under indtryk af fransk kunst indtraf der nu et omslag i hans malemåde, han rensede sin palet fuldstændig og malede under indtryk af impressionisterne, som han i de følgende år også kunne følge her hjemme gennem V. Kleis' udstillinger (E. Vuillard), meget lyse billeder, mest landskaber og børn i fri luft, med en udpræget dekorativ helhedsvirkning, samt fine blomsterstudier. 1916 fik han Serdin Hansens præmie for børnebilledet Ved Frokostbordet. Et nyt omslag, eller snarere en reaktion, indtraf imidlertid efter en retrospektiv udstilling Kunstforeningen afholdt 1918, hvor han fik lejlighed til at gense sine ældre, mørkere figurbilleder. Han var året i forvejen flyttet til Hillerød hvor bekendtskabet med Karl Jensen fik stor betydning for ham, og han malede nu i mere nedstemte farver foruden interiører med figurer nogle smukke billeder fra det indre af Fr.borg slotskirke. Meget af hans tid optoges på Fr.borg af kopieringsarbejder som han udførte med stor dygtighed. 1921 malede han et billede af sin ven maleren Aage Bertelsen og kom herved ind på at male portrætter, og en række bestillingsarbejder fulgte som han, trods svigtende helbred i de sidste år, gennemførte med forbavsende kraft. Af portrætterne kan nævnes: pastor W. Kiørboe, 1927, som indbragte ham Eckersbergmedaljen (Nikolaj kirke i Kolding), redaktør J. M. Welsch, s.å. (frimurerlogen i Helsingør), til Fr.borg højskoleforstander Holger Begtrup, 1926 og forpagter Chr. Sonne, 1928 og endvidere bl.a. Amtmand Toft, 1928 (Ringkøbing). – O.s hustru var elev på akademiet 1900-05, udstillede på Charlottenborg 1904-06, 1917 og 1919, på Kvindelige kunstneres retrospektive udstilling 1920 samt 1922 sammen med O. hos Winkel & Magnussen.