Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Kragh

Oprindelig forfatter MeBod
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johannes Kragh, 9.5.1870-11.1.1946, maler, billedhugger. Født i Bisserup, Holsteinborg sg, død i Gentofte. K. begyndte som dreng at male akvarel hos Jacob Kornerup i Roskilde, var 1885–86 i huset hos Viggo Pedersen hvor han malede landskabsstudier, besøgte samtidig teknisk skole under H. Grønvold, gik 1887–88 på akademiet, 1888–89 på P. S. Krøyers skole og kom derpa i malerlære og blev svend 1891. 1890–93 arbejdede han som medhjælper hos Joakim Skovgaard, rejste 1896–97 første gang til Italien og vendte 1900 tilbage hertil for i Rom at uddanne sig som billedhugger hos J. V. Ségoffin. På sine talrige studierejser har han foruden Italien navnlig besøgt England og Frankrig og desuden opholdt sig i Ungarn og Jugoslavien. 1932–33 rejste han med det Anckerske legat til Italien og videre til Grækenland og Egypten. K. har udstillet på Charlottenborg 1892–95, 1906, 1909 og regelmæssigt siden 1914, på Den frie udstilling 1896 som gæst og 1907–13 som medlem og 1904–05, 1907–08, 1915 og 1925–29 på Kunstnernes efterårsudstilling. Desuden har han været repræsenteret på flere udstillinger i udlandet. – K. har som præstesøn og opdraget i tilknytning til grundtvigske højskolekredse fra sin tidligste ungdom følt en naturlig interesse for kirkelig kunst som yderligere bestyrkedes gennem hans elevforhold til Joakim Skovgaard, af hvem han som ung blev stærkt påvirket. Efter at have hjulpet Skovgaard med alteret i Skt. Nikolaj kirke i Svendborg og efter at have udført udsmykningen af Ågård valgmenighedskirke, 1895, fik K. overdraget hele dekorationen af Sionskirken, og som forberedelse til denne krævende opgave rejste han til Italien hvor han studerede gammel kirkelig kunst, navnlig den oldkristelige kunst i Rom og Ravenna og freskerne i Firenze og Orvieto. Senere har han udsmykket en lang række af vore kirker, bl. a. 1899 Kristkirken (apsis), 1921 Kirkeby kirke (foruden freskomalerierne glasmalerier, granitalteret og kalkstensrelief), 1922 Ødis kirke, 1932 koret i Østerbølle og 1933 koret i Give kirke samt udført glasmalerier til kirkerne i Skive, 1906, Holstebro, 1907–08, Hellerup, 1918–28, og Stefanskirken på Nørrebro, 1923–24.

Desuden har K. gennem årene udført en række verdslige dekorationsarbejder, bl.a. nogle panneauer i tempera med guldgrund og dekorationer som musik, sommerens død og et gammelt ægtepar som både i stilen og gennem deres symbolske indhold viser tilknytning til den tyske jugendstil. Han har imidlertid navnlig dyrket akvarellen og på sine rejser udført talrige arkitekturstudier efter de gamle franske og engelske middelalderkatedraler. Sideløbende med sin virksomhed som maler har K. dyrket billedhuggerkunsten og navnlig til konkurrencer for offentlige monumenter udført en række udkast som dog ikke er kommet til udførelse, bl.a. dobbeltsarkofagen for Christian IX og dronning Louise, 1908, hvor Thorvald Bindesbøll hjalp ham med udformningen af sarkofagen, Grundtvig monumentet, 1909, søfartsmonumentet sammen med Sven Risom, 1923, og genforeningsmonumenter 1926 og 1934. Desuden har han udført en række portrætbuster, af hvilke fysikeren Poul la Cour, 1908, sognepræst Otto Møller, Joakim Skovgaard og Julius Paulsen er på Fr.borg; på kunstmuseet findes bronzebuster af proprietær Otto Lawaetz, Joakim Skovgaard og løjtnant Aage Budtz-Jørgensen. Desuden kan nævnes Henrik Gerners monument i Birkerød, 1917, en statuette af balletdanseren Elna Lassen og epitafiet for C. F. Tietgen og hustru i Gadevang Kirke. K. har desuden virket som skribent, særlig om udsmykningsopgaver.

Familie

Forældre: kapellan pro loco i Hyllested, senere sognepræst i Gudbjerg Jens Theodor K. (1835–1910, gift 2. gang 1888 med Marcelline (Eline) Edle Ludovika Hertel, 1852–1935) og Ellen Katrine Lange (1832–86). Gift 1. gang 5.6.1902 i Gudbjerg med Ellen Katrine Becher, født 8.6.1871 i Holstebro, død 3.4.1937 i Charlottenlund, d. af borgmester i Holstebro, senere herredsfoged i Holmans m. fl. herreder Hans Nobel B. (1827–1901) og Elna Catarina Bredsdorff (1839–1901). Gift 2. gang 8.11.1945 i Skovshoved med Rigmor Birkedal Ibsen, født 26.2.1912 i Kbh., d. af fuldmægtig i magistraten Carl Birkedal I. (født 1887) og Thora Karen Helene Christensen (1883–1962).

Annonce

Ikonografi

Selvportr., bl.a. mal. 1905 og 1921 samt udateret. Tegn. af H. E. Melchior, 1908, og af Wladimir Szàbo. Buste. Foto.

Bibliografi

J. K. i Skønvirke II, 1916 65–80; XIII, 1927 97–108. Interviews i Kristeligt dagbl. 9.5.1940 og 28.5.1944. – Høj-skolebl., 1896 353–68; 1923 389–96. V. Koch i Tidsskr. for kunstindustri 2.r.V, 1899 21–27. Vilh. Lorenzen i Architekten XI, 1908–09 61–68 69–72. Kai Flor: J. K, 1946.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bodelsen: Johannes Kragh i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292942