Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Rohde

Oprindelig forfatter SiSch

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Johan Rohde, Johan Gudmann Rohde, 1.11.1856-18.2.1935, maler, grafiker, kunsthåndværker. Johan Rohde blev student 1875 fra Randers, studerede medicin og aftjente sin værnepligt som underlæge på korvetten Heimdal. I sin fritid malede han hos sin slægtning Frederik Rohde og efteråret 1881 bestemte han sig definitivt til at afbryde studierne for at blive maler. Han tegnede en kort tid hos Wenzel Tornøe og dimitteredes december samme år af C.F. Andersen til kunstakademiet hvis skoler han søgte det meste af året 1882. Utilfreds med undervisningen her brød han ud sammen med en kreds af andre elever. Endnu 1882 stiftedes på hans initiativ Kunstnernes studieskole hvor Rohde selv blev en af L. Tuxens og P.S. Krøyers første elever fra nytår 1883 til vistnok ind i vinteren 1886–87. Derefter debuterede han på Charlottenborg forårsudstilling 1888 med hverdags-skildringen En Beværtningshave i Udkanten af København og fik på ny et billede antaget 1890.

Da udstillingskomiteens kassationer i disse år også ramte ham, arrangerede han og Rasmus Christiansen sammen med andre yngre og ældre malere (bl.a. Vilhelm Hammershøi, Fritz Syberg, Joakim Skovgaard,Julius Paulsen) en udstilling af refuserede arbejder i deres atelier 1888. Foråret 1890 deltog Rohde i en lignende hos V. Kleis, Vesterbro, og sommeren samme år stiftede han tillige med J.F. Willumsen, Hammershøi, Harald og Agnes Slott-Møller og Chr. Mourier-Petersen Den frie udstilling der begyndte 1891. Her udstillede Rohde til sin død. Desuden deltog han i Kunstnernes studieskoles udstilling 1896, Kunstforeningens Civita d'Antino udstilling 1908, de danske udstillinger i Berlins Kunstgewerbermuseum december 1910 til februar 1911, i Brighton 1912, hos Liljevalch i Stockholm 1919, i Brooklyn Museum, USA 1927, Helsingfors 1928, i verdensudstillingen i Paris 1900 og havde egne udstillinger i Århus og Ålborg kunstforeninger oktober-november 1915, i Stockholm 1917 (sammen med Karen Hannover), hos Winkel & Magnussen oktober 1903 (litografier), februar 1911 (studier fra Italien) og november 1923, i Bachs kunsthandel oktober-november 1924, oktober-november 1926, oktober 1933 og oktober 1935. Kunstindustrimuseet foranstaltede en udstilling af hans kunstindustrielle arbejder 1908, Kunstforeningen i København af hans malerier oktober-november 1936.

Hele sit liv foretog Rohde rejser til udlandet. De gik i ungdomsårene til Spanien og Paris april-juli 1887, Paris, Belgien, Holland efteråret 1889, Holland, Belgien, Paris og Italien april-nov. 1892, Italien (Rom) 1895–96, Sicilien og Rom 1899, Italien og Grækenland 1901–02.

Annonce

Rohde har en nøglestilling inden for dansk maleri og kunstindustri i tidsrummet fra ca. 1888 til op mod første verdenskrigs udbrud 1914. På sine tidligste rejser lærte han de nye strømninger (d: de symbolistiske eller nyromantiske) at kende, stiftede bekendtskab md tidens unge mænd, især Maurice Denis, Felix Vallotton og Jan Verkade, og erhvervede sig en lille samling af malerier og udmærket fransk grafik. Fra ham gik impulser af samtidige der samledes hos ham i hans kvistværelse i Nyhavn, blandt dem Emil Hannover, hvis virksomhed som kritiker og museumsmand i flere måder blev sideløbende med Rohdes egne bestræbelser, sikkert ikke uden tilskyndelse fra denne. Rohde havde et åbent blik for de værdier der var fremme i tiden. Allerede 1888 skrev han om den da lidet vurderede El Greco (Kunstbladet), købte 1892 i Paris en tegning og i Haag for nogle venner et maleri (nu i Ny Carsberg Glyptotek) af Vincent van Gogh og øvede megen indflydelse ved de klare, præcist formede artikler han lejlighedsvis offentliggjorde i dagblade og tidsskrifter, undertiden under et pseudonym. I kampårene angreb han akademiet (Morgenbladet 16.12.1882, Dagbladet 17.2.1887) og Charlottenborgudstillingen (Berlingske Tidende 15.3.1894).

Over for Carl Jacobsens overvættes beundring for Poul Dubois fremhævede han Auguste Rodin (Kunstbladet 1888), gik skarpt imod Stephan Sinding (Tilskueren 1901) og Rudolph Tegner (Politiken 30.1.1911), men på den anden side leverede han den afgørende værdsættelse af Poul S. Christiansen (Kunstbladet 1909–10) og indførte J.F. Willumsen over for udlandet (Kunst und Kunstler 1905–06). På grund af den tilbageholdenhed der prægede Rohde med hensyn til hans egen person og egne frembringelser er hans indflydelse næppe helt klarlagt. Det står dog fast, at han ikke blot er den egentlige stifter af Kunstnernes studieskole og Den frie udstilling, måske både de vigtigste og vægtigste nyskabelser i vort kunstliv i forrige århundrede, men også har haft en væsentlig andel i deres opretholdelse. Han var den samlende kraft i udstillingens første vanskelige år. Ved skolen forestod han anatomiundervisningen, virkede desuden som lærer ved Tuxens og Krøyers afdeling fra 90ernes midte, overtog den helt 1905 og 1908 tillige Kristian Zahrtmanns afdeling og ledede dermed skolen alene til dens ophør 1912. Først efter denne tid kom Rohde ind i akademirådet hvor han havde sæde 1914–23.

Som maler var Rohde en eksperimentator med ikke ringe modtagelighed for impulser udefra og lyst til at gennemprøve maleriske virkninger, men på den anden side lå der i ham en interesse for ældre dansk tradition som betød noget oprindeligt og afgørende i hans væsen. Man kan måske sige, at han "søgte og fandt et Justemilieu mellem den gamle hollandske Landskabskunst og det moderne franske Maleri" (Hannover). Det skete i hans billeder fra danske byer med gammeldags købstadspræg (Ribe, Randers, Christianshavn), i de hollandske landskaber fra 90ernes begyndelse og hans senere yndlingsmotiv med en enlig fiskerkutter på den flade Fanøstrand ved ebbetid, hvorimod hans mange italienske billeder mere slutter sig til Zahrtmannkredsens skildring af Italien.

Større betydning har det dog, at der tillige gennem hans produktion går den udviklingslinje der er tidens særlige, og at han i visse værker gennemprøvede den til yderpunkter. Her ligger hans centrale stilling gennem de impulser han bibragte sin kreds, og den indstilling han havde over for tidens foreteelser. Ligesom sine nærmeste samtidige J.F. Willumsen og Harald Slott-Møller begyndte Rohde i 80ernes slutning i den krasse realisme der først og fremmest dyrkede et usentimentalt karakterstudium (billedet fra beværtningshaven). I 90ernes begyndelse slog han over i de nye strømninger, søgte enkelhed, ville en monumental opfattelse under en monumental formgivning (portrætter af Henrik Pontoppidan, 1895, Fr.borg, og Zahrtmann, 1896, Nationalmuseum i Stockholm; det store kanalparti Christianshavns Kanal set fra Bodenhoffs Plads, 1897), og han vovede sig med Sommeraften i Tønning, 1893 (Nationalmuseum, Stockholm) omtrent så langt ud i symbolismen som han kunne. Efter århundredskiftet afløstes denne i virkeligheden strenge idealisme hos ham af et mere tvangfrit og beskedent, sagligt stemningsmaleri som betegner en borgerlig resignation. Rohdes vægtigste indsats inden for maleriet ligger sikkert i 90erne, men nåede først en sen anerkendelse med akademiets tildeling af Thorvaldsens medalje 1934 for Moder og Datter paa Vej til Kirke, Fanø.

Johan Rohdes tilknytning til kunsthåndværket udsprang af hans eget behov, møbler og sølvservice til ham selv eller nære bekendte. Hans første møbler daterer sig fra 1896–97, hans tidligste sølv er nogle skeer, udførte af Mogens Ballin 1903. Rohde fastholdt her de samme idealer, enkelhed, en rolig arkitektur, helhed i form – modsat Th. Bindesbølls barokke ornamentglæde. Rv står som skønvirketidens betydeligste møbelkunstner, har utvivlsomt en væsentlig andel i at vort kunsthåndværk forskånedes for de dekorative overdriveiser som kendetegner l'art nouveauepoken i udlandet, og at vor møbelkunst bevarede en fornem holdning under en høj håndværksmæssig standard og sund værdsættelse af materiale og stoflige værdier. Inden for sølvet gav han sig udelukkende af med bestik- og korpusarbejder. 1906 begyndte hans forbindelse med Georg Jensen der fra 1908 blev til et livsvarigt samarbejde, kontraktligt fastlagt 1917. Det førte til en rig gensidig inspiration. Der må tilskrives Rohdes arkitektoniske klarhed en anselig andel i det begreb "dansk sølvstil" der med Georg Jensen opstod verden over, og i den berømmelse der tilfaldt Georg Jensens virksomhed som epokens mest fremragende sølvsmedie.

Som grafiker nåede Rohde op i højeste rang blandt danske litografer. Hans litograferede værker der omfatter 45 blade er en tegnekunst der udelukkende virker med valører og plastisk form (portrætter af J.F. Willumsen og Jan Verkade; gengivelser efter Hammershøis En Ung Pige der syer, J.-F. Millets Brændehuggeren og Døden, Joakim Skovgaards Bethesda Dam). Raderingen kastede han sig først over i sin alderdom. Af hans 97 raderinger blev de 87 til i årene 1932–34.
Malerier af R. findes i kunstmuseet, Den Hirschsprungske samling, på Fr.borg, i museerne i Ålborg, Randers, Horsens, Vejen, Ribe og Tønder, Nationalmuseum i Stockholm og kunstmuseet i Göteborg, møbler og sølv i kunstindustrimuseerne i København og Berlin, sølv i mange europæiske og amerikanske kunstindustrimuseer.

Familie

Født i Randers, død i Hellerup, urne på Ordrup kirkegård.

Forældre: købmand Hermann Peter Rohde. (1827–97) og Ane Marie Schmidt (1832–1915). Gift 18.10.1903 i København (Andr.) med cand.mag. Asa Zøylner, født 3.6.1874 i Gentofte, død 20.2.1960, d. af cand.jur., grosserer, senere forstander for vejning og måling Johannes Henrik Emil Zøylner. (1838–1921) og Harriet Clausen (1842–1922). Far til Gabriele Rohde og Henning Rohde.

Ikonografi

Tegn. af Fr. Fogh, 1880 og af N.V. Dorph, 1882. Afbildet på Rasmus Christiansens tegn. af Tuxens og Krøyers skoler 1883 og 1887 (begge Fr.borg), karikatur af samme. Tegn. af A. Repholtz, 1898. Radering af K. Sinding-Larsen, 1899. Tegnet selvportr. ca. 1900. Mal. af Poul S. Christiansen 1900–03 (Davids saml.). Fire selvportr. i litografi 1923 og 1925. Flere malede selvportr. Buste af Siegfried Wagner, 1934. Afbildet på gruppebillede af E. Zeuthen, 1936. Tegn. af Wenzel Tornøe og af Jan Verkade. Foto.

Bibliografi

Ti original-raderinger af J. Rohde. Forord og beskr. fortegn. over kunstnerens grafiske arbejder ved Peter Rohde, 1935. – J. Rohde: Journal fra en rejse i 1892, udg. H.P. Rohde, 1955, Erindr, fra min barndom i Randers, udg. samme, 1956, Optegn, efter en rejse i Tyskland, Schweiz og Italien, udg. Finn Friis og H.P. Rohde, 1967 og Mindretalsytringer, udg. H.P. Rohde 1982 (heri fortegn, over R.s artikler). – Emil Hannover i Politiken 10.4.1891. Viggo Stuckenberg sst. 22.10.1903. Sst. 1.11.1926. Kn. Pontoppidan sst. 19.2.1935. Emil Hannover i Tidsskr. for industri IX, 1908 128–30. Kr. Zahrtmann. En mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919. Th. Faaborg i Dagens nyheder 31.10.1926. Sig. Schultz sst. 19.11.1936. Th. Oppermann i Berl. tid. 31.10.1926. Nic. Lützhøft i Skanvirke XII, 1926 145–58. J.A. Bundgaard i Samleren III, s.å. 187–90. Georg Jensen sst. VIII, 1931 150. Ivan Munk Olsen sst. XII, 1935 45–48. Sig. Schultz sst. XV, 1938 204f 216–19. Rasmus Christiansen i MKS. Medlemsbl. for malende kunstneres sammenslutn. april 1930 16; maj s.å. 22f. Th. Oppermann i Nyt t. for kunstindustri IV, 1931 161–64. Vilh. Slomann sst. VIII, 1935 49–51. Henrik Pontoppidan: Hamskifte, 1936 49–51 73–75 136f. Samme: Arv og gæld, 1938 5–7. Samme: Familieliv, 1940 68–70 (samlet udg. med titlen Undervejs til mig selv, 1943 og Erindr., 1962). Benni Golf: Van Gogh og hans kunst, 1938 25 76. Sig. Schultz i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Samme: Johan Rohde sølv, 1942 (2. udg. 1956). Den frie udstil), gennem 50 år, 1942. H.P. Rohde i Bogvennen ny r. V, 1950 82–108. Viggo Sten Møller: Dansk kunstindustri 1850–1950 I-II, 1969–70. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: Johan Rohde i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296465