Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Mandelberg

Oprindelige forfattere BBoeg og OAndrup
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Mandelberg, Johan Edvard Mandelberg, 22.1.1730-8.8.1786, maler. Født på havet mellem Lifland og Stockholm, død på Charlottenborg (Nic), begravet i Kbh. (Nic. kgd.). M. fik sin tidligste uddannelse hos sin far, men synes allerede i en ung alder at have specialiseret sig inden for landskabs- og bataillemaleriet, inspireret bl.a. af J. F. Lemkes slagbilleder. Fra de første år kendes såvel tegninger (scener fra Jesu liv, kopieret af M. som 14-årig efter Claude Gillot, Nationalmuseet, Stockholm) som oliemalerier (landskaber, på Bjärsölagärd, Christineholm), slagscener og selvportræt (1751, Bjärsölagärd). Navnlig i enkelte landskaber (Fuglefangst. Östergötlands museum, Linköping) viser M. en mere selvstændig, umiddelbar oplevelse af motivet. Et karakteristisk træk ved de tidlige værker er de stærke grønlige afskygninger som også kendes fra den Schröderske kreds. Velyndere sendte ham 1752 med M. G. Arbien til Paris; her kom han i arbejde hos François Boucher og protegeredes af greve A. C. P. Caylus, den bekendte kunstforsker. Et par hyrdestykker fra den tid viser, at han ganske har tilegnet sig den duft og lethed som var mesteren egen. Han sluttede sig til den danske gruppe omkring Arbien og det lykkedes ham gennem denne, såvel som gennem Joachim Wasserschlebe og C. G. Pilo i Kbh. at komme i forbindelse med danske regeringskredse, så han 1754 fik bevilget en smuk understøttelse fra Danmark til sin videre uddannelse i Paris og Rom mod derefter at tiltræde den danske konges tjeneste. Da J. H. E. Bernstorff 1755 ønskede en del dekorative arbejder til sit palæ, blev det gennem Wasserschlebe overdraget M. at levere 21 af disse, kopier efter Boucher o.a., og arbejderne faldt stærkt i bestillerens smag. M. rejste s.å. til Rom hvor det franske akademis direktør C. J. Natoire tog sig af ham med venlighed, og hvor han især sluttede sig til den Winckelmannske kreds og blev ven med Johannes Wiedewelt og Peder Als. En række tegninger fra studietiden i Rom og senere bevares i kobberstiksamlingen. M. tilegnede sig den nye retnings stærkere krav til dekorativ holdning og linjeføring og til en bredere og klarere farvevirkning. 1758 kom han til Kbh., og da hans italienske billeder ikke var ankommet, malede han hurtigt tre nye malerier, et historisk stykke, et bataillemaleri og et landskab, og på disse blev han i begyndelsen af 1759, samtidig med Wiedewelt, agreeret ved akademiet og antaget som medlem; han kaldes da kgl. batailleskildrer.

M.s akademiske løbebane var enkel; 1763 blev han professor, 1768 opnåede han en lønningsandel, og til sin død boede han på Charlottenborg. Han blev fra første øjeblik stærkt beskæftiget med arbejde for hoffet og dets stormænd og påtog sig ikke blot udførelsen af dekorative arbejder (loftsbilleder og dørstykker), men også maling, forgyldning og feltinddeling af rummene. Arbejdet var meget stort, og han anvendte i rigt mål sine elever som medhjælpere, hvad der ikke altid var til gavn for værkerne; men de unge kom tidligt til at tumle med større opgaver, hvilket fik betydning fx for Nic. Abildgaard. 1759 modtog M. betaling for en Ulysses og Circe. og samtidig sluttede han kontrakt om levering af otte store malerier (à 200 rdl.) til kuppelsalen på Fredensborg, fremstilling af emner fra lliaden. 1761 malede han plafonden Neptun til Kronborg, og han beskæftigedes yderligere på Fredensborg (1764 Ceres, Bacchus, Diana i marskalsfløjen, 1772 dørstykker med blomster), på Hørsholm, på Christiansborg 1766, loftsmaleri (skitse, Nationalmuseet) og dørstykker i riddersalen; 1775 værelserne til kronprinsen; 1776 til arveprinsen; 1778 udstyrelsen af Hofteatret, på Frbg. (verdensdelene) og Marienlyst. Samtidig leverede han dekorative billeder til Bernstorff (1765), til Ernst Schimmelmanns palæ og A. G. Moltke (Amalienborg). Det var oftest klassiske emner, pastoraler og allegoriske fremstillinger.

M. malede desuden en række efterspurgte staffelibilleder, især bataillemalerier med slag mellem kristne og tyrkere (St.mus., Charlottenborg, Gavnø), livlige, vel udførte og dygtige arbejder i den Lemkeske genre; på St.mus. findes et hyrdebillede fra 1760 og to landskaber. Værker af M. i offentlig eje findes også i kobberstiksamlingen, Fr.borg, Nationalmuseet, i Stockholm, Kulturhist. mus. i Lund og Östergötlands museum i Linköping.

Annonce

M. anvendtes desuden som den brugelige og opfindsomme kraft og yndede person, trods de forskellige kriser ved hoffet og i akademiet, stadig af de forskellige magthavere ved specielle lejligheder; han leverede dekorationen ved Christian VIIs formælingsindtog og på Ridebanen ved hans fødselsdag 1771 og tegnede nogle af forbillederne til den suite af kobberstik vedrørende kronprinsens opdragelse, Les amusements du prince royal, som J. F. Clemens skulle udgive, men som hofrevolutionen satte en stopper for; han sørgede for dekorationerne ved enkedronning Sofie Magdalenes castrum doloris 1770 og ordnede teatret på Fredensborg ved enkedronning Juliane Maries fødselsdag 1778. Samtiden satte ham højt, i den senere tid vel mest på grund af hans småbilleder. Han kom stilmæssigt til at passe vel ind i den nyklassicistiske retning som i arkitekturen repræsenteredes af N.-H. Jardin og C. F. Harsdorff, og hans væsentligste interiørdekorationer er udført i samarbejde med disse. M. var dog på ingen måde banebrydende i sin kunstneriske virksomhed. Til Wiedewelt var han knyttet med stærkt venskab, og han fremhæves i flere kilder for sit sympatiske og retskafne væsen.

Familie

Forældre: lakerer Johan Edvard M. (død 1747 i Stockholm, gift 2. gang med Maria Dahlmann) og Hedvig Sophia Lyding (død før 12.7.1745). Gift 26.5.1781 i Kbh. (Petri) med Anna Margaretha Meyer, døbt 7.11.1751 i Kbh. (Garn.), død 5.5.1823 sst. (Trin), d. af menig Frederik M. og Anna Catharina Dorothea Lange.

Ikonografi

Selvportr. malet 1751 (Bjärsjölagard). Mal. af L. G. Blanchet, 1756 (Charlottenborg) og P. Als, 1758 (Fr.borg), efter dette stik af J. F. Clemens, 1773. Tegn. af J. Wiedewelt. Min. af C. Høyer ca. 1775 forestiller formentlig M.

Bibliografi

F. J. Meier: Efterretn. om Fredensborg slot, 1880 153. Th. Oppermann: Kunsten i Danm. under Fr. V og Chr. VII, 1906. Mario Krohn: Frankrigs og Danm.s kunstneriske forbindelse I-II, 1922. V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danm., red. L. Bobé I, 1935. Samme i Kunstmuseets årsskr. XXXI-XXXII, 1944-45 115-201. Sig. Schultz i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen I, 1936. L. Swane i Danm.s malerkunst, red. E. Zahle, 1937 (4.udg. 1956). Samme i Danske tegn. I, 1945 55-58. Chr. Elling i Nord. t. för vetenskap, konst och industri ny ser. XIV, Sth. 1938 491-506. Bo G. Wennberg: Svenska målare i Danm., Lund 1940 (heri værkfortegn.). Jan Steenberg: Fredensborg slot, 1969. Christiansborg slot, red. Kr. Hvidt m.fl. I, 1975 303f 367. I. Hjorth Nielsen i The Burlington mag. CXXI, London 1979 439-43.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte B. Johannsen, O. Andrup: Johan Mandelberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294072