Joakim Skovgaard, Joakim Frederik Skovgaard, 18.11.1856-9.3.1933, maler. Joakim Skovgaard voksede op i et grundtvigiansk hjem med dybeste rod i den nationale bevægelse ved forrige århundredes midte. Både han og broderen Niels var fra barnsben bestemt til at blive kunstnere. Faderen vejledte dem tidligt. De skar træsnit efter hans tegninger, og som 12-årig illustrerede Joakim Skovgaard et håndskrevet litografisk trykt blad Brevduen, som F.L. Grundtvig udgav 1868–69, med fuglebilleder. "Ved konfirmationsalderen var de bedre og sikrere tegnere, end flertallet af danske kunstnere nogen sinde når at blive" (Karl Madsen). Da faderen døde 1875, overtog Janus la Cour det kunstneriske formynderskab for deres uddannelse.

Efter faderens ønske stod Joakim Skovgaard to år i malerlære hos malermester C.C.A. Weber, før han optoges i akademiets skoler sept. 1871. Her opnåede han afgangsbevis som maler dec. 1876, og 1878 debuterede han på Charlottenborg forårsudstilling med to landskaber med figurer, bl.a. Foraars-Faareklipning paa Lolland, Graavejr (ændret gentagelse 1881 i Den Hirschsprungske samling). I sine tidligste billeder tog han sit udgangspunkt hos faderen, ikke ulig Janus la Cour der stod i et elevforhold til denne. Sammen med Ludvig Kabell opholdt han sig 1880–81 i Paris. Joakim Skovgaard tog undervisning på L. Bonnats skole og af forårsstudier fra bl.a. Fontainebleau ses hvordan han havde tilegnet sig det franske formsprog. Hans egentlige frigørelse fra faderens påvirkning indtraf dog først på den rejse han foretog fra 1882–84 til Italien og Grækenland. I Schweiz var Viggo Pedersen stødt til ham, og i Rom traf de K. Zahrtmann og Th. Philipsen og sammen malede de i den følgende tid i Sora og Cività d'-Antino. Omkring jul 1883 tog Zahrtmann ham med på en flere måneders rejse til Grækenland hvor de besøgte Athen, Olympia og Peloponnes. Under indtrykkene fra syden, under Zahrtmanns og vel til dels Philipsens indflydelse renses Joakim Skovgaards kolorit, hans maleriske syn vinder finhed. De italienske folkelivsbilleder der lejlighedsvis kan tage det op med Zahrtmanns livfulde, naturalistiske skildring og hans billeder fra Athens Akropolis når så højt i farve og lysfylde som nogen sinde senere. Afgørende betydning for hans hele kunstopfattelse og senere monumentalmaleri fik også hans studier over græsk kunst, ikke mindst tegningerne efter græske vaser (Den Hirschsprungske samling). Andre rejser til Italien maj 1886-maj 1887 for et akademistipendium og til Grækenland og Italien 1896 gav ham lejlighed til at uddybe disse studier, men blev ikke så tungtvejende som den første. Den maleriske frihed som syden bragte Joakim Skovgaard udfoldede sig gennem 80'erne og 90'erne i en række landskaber, malede under sommerophold i Halland indtil 1900. Den egentlige Joakim Skovgaard skal imidlertid søges i hans monumentalbilleder og hans dekorative arbejder. På disse områder har venskabet med Thorvald Bindesbøll spillet en betydelig rolle, hvilket Joakim Skovgaard også selv har bekendt.

Joakim Skovgaards personlige gennembrud begynder med illustrationerne til Grundtvigs dagvise, Den signede dag som han tegnede sommeren 1885 på bestilling af foreningen Fremtiden – et af de værker der er forblevet et hovedværk i dansk illustrationskunst. S.å. indledtes det keramiske samarbejde med Bindesbøll og andre på Wallmanns pottemageri i Utterslev. Det førte til stiftelsen 1887 af Dekorationsforeningen der deltog med samlede opvisninger i den nordiske udstilling i Kbh. 1888 og verdensudstillingen i Paris 1889. Joakim Skovgaard selv viste sine keramiske arbejder første gang for offentligheden på Charlottenborg forårsudstilling 1886 hvor de fremtrådte under betegnelsen "Keramografik". Fra dette tidspunkt tager hans udvikling en overraskende dramatisk vending. Først kom Englen rører Vandet i Bethesdas Dam, 1887 (Nasjonalgalleriet i Oslo; vandfarvegentagelse 1899 i Den Hirschsprungske samling), en voldsom temperamentudladning med store spændingsmodsætninger mellem den rasende menneskehob og tempelgårdens stilhed, sydens kogende solhede over tagene. Dernæst fulgte tegningerne til Holger Drachmanns Troldtøj, 1889–90 hvor samarbejdet med Aug. Jerndorff hos Joakim Skovgaard fremkaldte romantiske fantasier som Den vilde Jæger, Elverfolket og Helhesten der er ganske enestående i hans produktion. Blandt de keramiske arbejder opstod fadene Mikael med Dragen, 1887 og Eva og Slangen, 1889, det tidligste vidnesbyrd om hans evne til at skabe prægnante bibelske skikkelser.

Forskønnelsesforeningens konkurrence 1888 gav stødet til Joakim Skovgaards og Bindesbølls springvand med bjørnen i rådhusets åbne gård (udført 1900–01) og deres dragespringvand på Rådhuspladsen (kummen og dragerne opstillet 1904, midtgruppen modelleret af Joakim Skovgaard 1919–21, opsat 1923) som i deres art hører til de originaleste værker vi har. Fremdeles indledte altertavlen til Mandø kirke, Kristus fører Røveren ind i Paradiset, 1890 (nu i Den Hirschsprungske samling; kopi 1898 af Johan Rohde i Mandø kirke) Joakim Skovgaards kristelige kunst. Med denne paradisskildring, hvor der er brugt guld til glorierne i oliemaleri, gjorde han tidligt en indsats i den stilkunst der blev ledemotivet for 90'ernes maleri. Den efterfulgtes af Pennina spotter Hanna, 1890–92 (Skovgaard-museet) og kulminerede i Kristus i de Dødes Rige, 1891–94 (Statens mus. for kunst), fra udtrykkets side hans vældigste værk, med sine 3,50 x 5 m tillige et staffelimaleri af usædvanlige dimensioner. Disse arbejder vakte alle opmærksomhed og diskussion eller ligefrem opsigt. Kristus i de dødes rige gik landet rundt på udstilling, og billedets betydning understregedes ved, at Jul. Lange uventet rettede en skarp kritik mod det, mens det fra grundtvigiansk hold modtoges med entusiastisk begejstring, dog heller ikke her uden modsigelse. I Joakim Skovgaards figurbilleder fra disse år er der en storstilet plastik der også i følelsen tager sig et monumentalt udtryk, og som han ikke senere vender tilbage til.

Hermed havde Joakim Skovgaard vundet en position der gjorde ham selvskreven til en opgave der henstod uløst, udsmykningen af Viborg domkirke. Aug. Jerndorff henviste biskop Jørgen Swane og kirkens arkitekt H. Storck til Joakim Skovgaard. Juni 1895 anmodede kultusministeriet ham om forslag til kirkens udsmykning. Det var færdigt 1897 og udstilledes i Kunstforeningen dec. n.å. Efter prøvearbejder i kirken 1899–1900 gennemførte Joakim Skovgaard indtil 1913 med bistand af en række yngre malere, bl.a. Niels Larsen Stevns, Viggo Madsen og Arne Lofthus, sin plan, det største samlede arbejde der nogen sinde er overdraget en dansk kunstner. Det medførte studierejser til Italien 1900 og 1904 sammen med hjælpere fra Viborg. 1912–13 tilføjedes udsmykningen af kirkeskibets loft som afslutning på værket.

Kunstnerisk set sætter Viborg domkirke skel i Joakim Skovgaards produktion. Af hensyn til den givne arkitektur går han over til en fladebetonet komposition som bliver bestemmende for hele hans senere monumentalmaleri. Selv om han nu i modsætning til tidligere eklektisk støtter sig til svundne århundreders kunst ved lån i mange detaljer, formår han dog at gøre levende skikkelser ud af de bibelske personer, særlig inden for de gammeltestamentlige optrin. Bevidst stillede han problemet som en folkelig opgave, en let fattelig billedbibel for menigmand, og den løste han til fuldkommenhed. Om hans evne til at fortælle de bibelske optrin i kunstnerisk form, således at enhver forstår dem og også opfatter dem som udtryk for kunst, hersker der ingen uenighed.

Før Viborg domkirke rigtig fik tag i Joakim Skovgaard gjorde han nogle vandfarvekartoner med folkevisemotiver (Jomfru i Fugleham, 1894, Ridder i Hjorteham, 1894, Jomfru i Hindeham, 1898) som er blandt nyromantikkens skønneste frembringelser på dette område og malede side om side med de hallandske landskaber interiører fra sit hjem (I Dagligstuen, 1894, Den Hirschsprungske samling; Den lille svøbes, 1897; Eline lærer at læse, 1898). Samtidig sætter hans udstrakte produktion af religiøst staffelimaleri og anden kirkelig kunst ind. Sammen med H. Storck udførte han altertavlerne i Svendborg Skt. Nicolai kirke, 1894 og Tveje-Merløse kirke. Andre eksempler er malerierne i Helligåndskirken, Kbh. (Mariæ Bebudelse, fuldført 1896) og dåbsindelukket i Helsingør Olai-kirke (1899), alterbillederne i Vester Hæsinge (Den gode Hyrde, 1893, andre eksemplarer hos prins Eugen af Sverige 1895 og i Nasjonalgalleriet i Oslo), Holstebro valgmenighedskirke (Kristus toer Disciplenes Fødder, 1907), Gørlev (Hyrden finder Lammet, 1909), Skagen (Julenat, 1910) og Herning (Kristus i Synagogen, 1915). – Når det overhovedet var Joakim Skovgaard muligt at gennemføre så vældigt et arbejde som Viborg domkirkes udsmykning inden for så relativt kort et tidsrum, skyldes det hans sikre mesterskab og den sunde ligevægt i følelse og daglig flid som blev de afgørende elementer under den sidste halvdel af hans liv. Efter Viborg indtræder en afspæiding der viser sig i de studier, han malede på en rejse til Java dec. 1907 til foråret 1908.

Joakim Skovgaard fortsatte de motivkredse som han var kommet ind i før århundredskiftet, og efterhånden lykkes det ham gennem de opgaver, der tilflyder ham, at samle de enkeltstående motiver til større sluttede helheder. Af Adam og Eva i Paradisets have, der hører til hans originaleste kompositioner både i Viborg og i adskillige frie kartoner og staffelibilleder, bliver der en kreds af oliemalerier, der har landskabsstudierne fra Java som grundlag, til havesalen på Havreholm 1918. Så tidligt som 1898 havde han tænkt på gobelinvæv og tegnet kartoner dertil (Den nyskabte Eva, Syndefaldet, Jomfru i Hindeham). Denne interesse realiseres i monumentalt format gennem folkevisegobelinerne til Christiansborg. Folkevisemotiver afgav ligeledes grundlaget for freskoudsmykningen af bryllupssalen i Kbh.s rådhus som Joakim Skovgaard næsten nåede at fuldføre inden sin død (udkast 1929). Slutstenen på hans illustratorværk blev den såkaldte billedbibel (1923–25). I sin høje alder kastede han sig også over glasmaleri (alterbillede i Esaias-kirken i Kbh. vinduer til Vallekilde valgmenigheds kirke og Thomas Kingos kirke i Odense, begge dele fra 1920'ernes begyndelse) og mosaiklægning. Dette sidste kendte han for så vidt fra Immanuelskirken i Kbh., hvortil tre dørfelter udførtes efter hans kartoner 1899, men inden for dette materiale falder nu hans alderdoms bedste bedrifter, udsmykningen af apsis i Lunds domkirke (forslag 1921, udførelse 1924–27) og en trilogi med for ham nye motiver fra de græske sagn om Afrodite og Adonis, Artemis og Aktæon, Theseus og Minotaurus (Kunstindustrimuseet, kartoner 1926, 1929 og 1932). I dem viste han atter en gang evne til kunstnerisk fornyelse. Et forslag til udsmykning af apsis i Ribe domkirke, hvortil rigsdagen havde givet indledende bevillinger 1927–29, bortfaldt med hans død. Den store nadver som oprindelig var udført til Viborg, men trukket af blev 1963 altertavle i Christianskirken, Klaksvik.

Til billedet af Joakim Skovgaards personlighed hører de skrifter han lejlighedsvis forfattede – redegørelsen for billederne i Viborg til et grundtvigiansk vennemøde (Holger Begtrups Tidsskrift III, 1907) og for Niels Larsen Stevns' deltagelse i arbejdet (Tilskueren, 1916 I), nekrologen over Thorvald Bindesbøll (Gads da. Mag. III, 1908–09), minderne om faderen (Tilskueren, 1908), moderen (Højskolebladet LVI, 1931) og Janus la Cour (Kunstbladet, 1909), recensionen af faderens udstilling (Kunstmuseets Årsskrift 1920), rejseskildringen fra Java (Tilskueren 1909, I), udtalelserne om forskellige kunstneriske problemer og egne arbejder til Vilh. Wanscher (Artes II, 1933). Han havde sin egen stil, sin egen jævne måde at sige sin mening klart og ligefremt.

Joakim Skovgaard var med i stiftelsen af Den frie udstilling 1891 og udstillede siden efter sine arbejder her, men deltog dog tillige i Charlottenborg forårsudstilling 1892, 1895, 1898, 1901, 1904. Kunstakademiet, der havde tildelt ham Sødrings præmie for landskabsmalere 1879 for September Eftermiddag paa en Eng. Bygevejr og årsmedaljen (Eckersbergs medalje) 1892 for Udenfor Dagsås kirke i Halland, valgte ham til medlem af plenarforsamlingen 1904 og overrakte ham Thorvaldsens medalje 1923. Han havde sæde i akademirådet 1906–31, var professor i dekorationskunst 1909–21 og akademiets direktør 1920–21, 1922–24. I sine sene år udmærkedes Joakim Skovgaard på forskellig måde. Han blev medlem af det svenske kunstakademi 1915 og modtog 1928 dets højeste udmærkelse, Tessins medalje i guld. Kunstforeningen sendte 1923 en udsøgt udstilling af hans fornemste arbejder til Stockholm (også vist i Den frie udstilling). Til hans 70 års dag 1926 hædrede Den frie udstilling ham med en stor retrospektiv udstilling og en pompøs aftenfest i udstillingslokalerne, han udnævntes til æresborger i Viborg, fejredes ved en fest i Studenterforeningen, og Den Hirschsprungske samling arrangerede en udstilling af forarbejderne til Viborg domkirke. Ved hans død foranstaltede staten og Kbh.s kommune en mindehøjtidelighed i rådhushallen. – De betydeligste samlinger af Joakim Skovgaards arbejder findes i kunstmuseet, Den Hirschsprungske samling og Kunstindustrimuseet. Fremdeles ejer museerne i Oslo, Stockholm og Göteborg billeder af ham. I Viborg oprettedes 1937 et særligt Skovgaard-museum der står som udgiver af en lang række kataloger og kildeskrifter. 1956 afholdtes mindeudstillinger på Charlottenborg og Det kgl. bibliotek.

Familie

Joakim Skovgaard blev født i København (Vartov), døde og er begravet sammesteds (Ass.). Forældre: maler P.C. Skovgaard (1817–75) og Georgia M.L. Schouw (1828–68). Gift 1. gang 6.5.1886 i Kbh. (Vartov) med Agnete Lange, født 3.8.1861 på Frbg. (Abel Cathrine), død 13.4.1924 sst., d. af direktør for Botanisk have, senere professor Johan Lange (1818–98) og Eline C. Bredsdorff (1835–1912). Gift 2. gang 13.1.1928 i Kbh. (Imm.) med Dorthea Kathrine Jensine Jensen, født 18.2.1887 i Rørbæk, Gislum hrd., død 16.1.1974 i Charlottenlund, d. af husmand Søren J. (Böes) (1854–1931) og Ane-Sørine Frederikke Frederiksen (født 1863). Far til Johan Thomas Skovgaard og P. Skovgaard. Bror til Niels Skovgaard og Suzette Holten.

Udnævnelser

R. 1909. DM. 1916. K.2 1922. F.M.1. 1926.

Ikonografi

Tegn. af P. C. Skovgaard 1856 og 1857. Mal. af samme, 1858 og af W. Marstrand, s.å. Afbildet på mal. af Constantin Hansen ca. 1860. Tegn. af P. C. Skovgaard 1863 og 1869. Mal. af samme, 1871. Mal. af Niels Skovgaard, 1874. Malet selvportr. 1876. Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Mal. af Niels Skovgaard, 1891 og malet selvportr. s.å. Tegn. af Viggo Johansen, 1892 og af Jul. Paulsen, 1895. Tegnet selvportr. 1899. Afbildet malende i Viborg domk. på mal. af Poul S. Christiansen, 1902, tegn. dertil (kobberstiksaml.), andre mal. af samme emne af samme 1901, 1903 og 1906. Tegn. af Viggo Johansen, 1902 (Skagens mus.), forarbejde til Mellem kunstnere, 1903 (Nationalmuseum, Sth.). Radering af Henrik Lund, 1907, mal. af samme. Mal. af J. T. Skovgaard 1907–08 og 1910 (Fr.borg). Et par avistegn. 1909. Træsnit af L. B. Hansen, 1910. Buste af Johs. Kragh 1910–11 (Fr.borg; St. mus.). Træsnit af J. T. Skovgaard, 1914, efter tegn. af M. C. Skovgaard. Flere akvareller af Fritz Syberg 1914 og udateret (bl.a. Maribo mus.). Mal. af Niels Skovgaard, 1916 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Mal. af Peter Skovgaard, 1917. Akvarel af J. T. Skovgaard, 1917. Statuette af E. Breinholt, 1921. Tegn. af A. Lofthus, 1926 (S.-museet i Viborg), fresko af samme s.å. (Viborg domk.). To silhouetklip af Kirsten Wiwel, 1927 (Kgl. bibl.). Radering af Aksel Jørgensen, 1928. Mal. af A. Tørsleff, 1929. Mal. af Ernst Zeuthen, 1929 (Fyns kunstmus.), 1931 (Fr.borg) og andre. Tegn. af Otto Christensen bl.a. 1931 (kobberstiksaml.). Buste af Svend Jespersen, 1934 (Kbh.s rådhus). Mal. af J. T. Skovgaard, 1937. Tegn. af M. R. og af Fr. Andersen (Kgl. bibl.). Buste af Johs. Kragh udst. 1946. Foto.

Bibliografi

Udg. 60 autotypier, 1911 (nyt opl. 1945) = Små kunstbøger III. Fra skitsebog og tegneblok, 1979 = Skovgaard-museet, Viborg. Notesbog VI.

Kilder. S.s breve til biskop Jørgen Swane og bispinde Magdalene Swane, udg. Jørgen Swane og Peter Skovgaard, 1946. J. S.: Minder fra barndom og ungdom, udg. H. Høirup, 1962. En kunstner i svøb. J. S.s tre første ophold i Viborg 1874–76 belyst gennem Skovgaardbreve fra og til Viborg, udg. Harald Ditzel, 1971.

Lit. Karl Madsen i Tidsskr. for kunstindustri III, 1887 82f og IV, 1888 147f. Samme i Tilskueren III, 1895 312–18. Samme i Viborg domkirke. J. S.s billeder. Domkirkens hist., 1909. Samme: P. C. Skovgaard og hans sønner, 1918. Johs. Vedel i Højskolebl., 1894 941–48. Chr. C. Korgaard sst. 1013–16. Peter Skovgaard sst. 1956 557–60. Jul. Lange: Udv. skr. I, 1900 252–58. Kn. Søeborg i Kunst III, 1901 [upag.]. [Georg Saxild og J. S.:] J. S.s billeder i Viborg domkirke, 1915. Leo Swane i Tilskueren XXXIII, 1916 I 359–79. Kr. Zahrtmann. En mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919. Nie. Lützhøft i Samleren III, 1926 191–98. Peter Hertz i Ord och bild XXXV, Sth. s.å. 673–94. Carl V. Petersen i Nord. t. för vetenskap, konst och industri ny serie II, Sth. s.å. 553–63. H. S. Hendriksen i Bogvennen, 1927 1–42. Harald Andersson i Studier i konstvetenskap tillägnade Ewert Wrangel, Lund 1928 215–32. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, ny udg. 1932. Vilh. Wanscher i Artes II, 1933 153–274 (heri breve til Karl Madsen). Agnete Varming sst. VIII, 1940 209–16. Johan Borup og Sig. Schultz i Dagens nyheder 10.3.1933. Peter Skovgaard i Samleren XII, 1935 145–51. Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941. Johan Thomas Skovgaard i Min far, red. Poul Borchsenius, 1948 289–98. Henning Høirup i Viborg stiftsbog, 1975 7–37. Harald Ditzel: J. S. og Fuglsang, 1975. Samme: J. S.s domkirkeengle, 1977 = Skovgaard-museet, Viborg. Notesbog III.

Papirer i Kgl. bibl., Skovgaard-museet, Viborg og Hirschsprungske saml. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig