Jens Birkholm

Jens Birkholm, 21.11.1869-1.5.1915, maler. Født i Fåborg, død sst., begravet sst. Som 14-årig kom B. i lære hos malermester Knippel i Fåborg, og 1888 drog han på valsen som svend. Han rejste til Berlin, tilbragte dog den første vinter i Kbh. og arbejdede sig de næste par år frem som malersvend i Tyskland og Schweiz. 1892 slog han sig ned i Berlin hvor han debuterede på Grosse Berliner Kunstausstellung 1893 med Sult og Ved Sengetid i Herberget. Begge billeder blev året efter udstillet på Charlottenborg hvor B. udstillede regelmæssigt 1894–1914. I 1895 udstillede han Sækkelappersker i Berlin og udover Berlin-udstillingerne deltog han i vandreudstillinger rundt om i Tyskland som blev arrangeret med folkeligt oplysende sigte. B. havde tilknytning til socialdemokratiske kredse i Berlin, 1907 portrætterede han socialdemokraten Ignaz Auer, men i hans kunst ligger ingen direkte agitation. De store figurkompositioner kan snarere ses som en art psykologiske portrætter af fattigdommens trøstesløse monotoni. I Fattigdommens Evangelium (1900), hvor en arbejderforsamling lytter til en taler som muligvis er B. selv, ligger en ironisk afstandtagen til billedets motiv. – B. levede yderst spartansk i Berlin, selv om han efterhånden blev en ofte benyttet plakatmaler, og 1902 vendte han hjem med et undergravet helbred. – I Fåborg sluttede B. sig til de fynske malere, og som radikal engagerede han sig ivrigt i byens lokalpolitiske problemer, fra oprettelse af bibliotek og museum til valgkamp mod et konservativt bystyre. Han udstillede ofte i Fåborg og hans senere kunstneriske produktion falder i to dele. Han har malet en lang række landskabsbilleder ofte med en genremæssig islæt, og Berlin-tidens motiver fortsattes i malerier fra fattiggården i Fåborg, fra jernstøberiet og børneasylet. B. rejste stadig væk regelmæssigt til Berlin hvor han arbejdede og udstillede, sidste gang 1910. I øvrigt rejste han en del i Europa og 1911 var han i Tunis. – I de tidlige proletarbilleder gengav B. mennesker som sammenstillede, fortabte skikkelser i store, løse rum, og han brugte lokalfarven som middel til at udtrykke en følelse af uafvendelighed. I de senere billeder er billedrummet tættere, figurkompositionen strammere, og billedets hensigt i langt højere grad udtrykt med maleriske midler. Det var "fynboernes", navnlig Peter Hansens og Sybergs indflydelse der gjorde sig gældende. – Størstedelen af B.s malerier er på Fåborg museum og i øvrigt er han repræsenteret på Maribo museum, Koldinghus og Fyns stiftsmuseum. – Udstillinger i Kunstforeningen 1903, 1940, Fåborg kunstforening 1941, Gentofte bibliotek 1976, Fåborg 1976.