Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Birkholm

Oprindelig forfatter IL
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Birkholm, 21.11.1869-1.5.1915, maler. Født i Fåborg, død sst., begravet sst. Som 14-årig kom B. i lære hos malermester Knippel i Fåborg, og 1888 drog han på valsen som svend. Han rejste til Berlin, tilbragte dog den første vinter i Kbh. og arbejdede sig de næste par år frem som malersvend i Tyskland og Schweiz. 1892 slog han sig ned i Berlin hvor han debuterede på Grosse Berliner Kunstausstellung 1893 med Sult og Ved Sengetid i Herberget. Begge billeder blev året efter udstillet på Charlottenborg hvor B. udstillede regelmæssigt 1894–1914. I 1895 udstillede han Sækkelappersker i Berlin og udover Berlin-udstillingerne deltog han i vandreudstillinger rundt om i Tyskland som blev arrangeret med folkeligt oplysende sigte. B. havde tilknytning til socialdemokratiske kredse i Berlin, 1907 portrætterede han socialdemokraten Ignaz Auer, men i hans kunst ligger ingen direkte agitation. De store figurkompositioner kan snarere ses som en art psykologiske portrætter af fattigdommens trøstesløse monotoni. I Fattigdommens Evangelium (1900), hvor en arbejderforsamling lytter til en taler som muligvis er B. selv, ligger en ironisk afstandtagen til billedets motiv. – B. levede yderst spartansk i Berlin, selv om han efterhånden blev en ofte benyttet plakatmaler, og 1902 vendte han hjem med et undergravet helbred. – I Fåborg sluttede B. sig til de fynske malere, og som radikal engagerede han sig ivrigt i byens lokalpolitiske problemer, fra oprettelse af bibliotek og museum til valgkamp mod et konservativt bystyre. Han udstillede ofte i Fåborg og hans senere kunstneriske produktion falder i to dele. Han har malet en lang række landskabsbilleder ofte med en genremæssig islæt, og Berlin-tidens motiver fortsattes i malerier fra fattiggården i Fåborg, fra jernstøberiet og børneasylet. B. rejste stadig væk regelmæssigt til Berlin hvor han arbejdede og udstillede, sidste gang 1910. I øvrigt rejste han en del i Europa og 1911 var han i Tunis. – I de tidlige proletarbilleder gengav B. mennesker som sammenstillede, fortabte skikkelser i store, løse rum, og han brugte lokalfarven som middel til at udtrykke en følelse af uafvendelighed. I de senere billeder er billedrummet tættere, figurkompositionen strammere, og billedets hensigt i langt højere grad udtrykt med maleriske midler. Det var "fynboernes", navnlig Peter Hansens og Sybergs indflydelse der gjorde sig gældende. – Størstedelen af B.s malerier er på Fåborg museum og i øvrigt er han repræsenteret på Maribo museum, Koldinghus og Fyns stiftsmuseum. – Udstillinger i Kunstforeningen 1903, 1940, Fåborg kunstforening 1941, Gentofte bibliotek 1976, Fåborg 1976.

Familie

Forældre: skibsfører Christen Jensen B. (1839–91) og Marie Cathrine IIIum (1839–1920). Ugift.

Ikonografi

Selvport. 1891, afbildet på P. Hansens mal. 1910–11 af Fåborg museums indvielse (begge Fåborg mus.), studie til sidstnævnte. Portr. af Carl Knippel (Fåborg bibl.). Foto.

Annonce

Bibliografi

Preben Wilmann: Jens Birkholm, 1941. Hans Helge Madsen: Jens Birkholms to byer, 1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inga Larsen: Jens Birkholm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287055