Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jacob Kornerup

Oprindelig forfatter MMack
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jacob Kornerup, 19.11.1825-9.3.1913, maler, arkæolog. Født i Roskilde, død sst., begravet sst. Begge forældrene tilhørte gamle, ansete Roskildeslægter, og ved moderens 2. giftermål med den velhavende købmand, senere agent Søren Borch knyttedes K. endnu fastere til byens toneangivende lag. Han blev student 1845 fra Roskilde, men følte ingen lyst til at gå den akademiske vej og blev 1847 elev på kunstakademiet hvor han 1852–53 vandt den lille og store sølvmedalje. I begyndelsen uddannede han sig som landskabs- og portrætmaler, men gik efterhånden mere og mere over til arkitekturmaleriet. Medvirkende hertil var forskellige rejser, han foretog sammen med arkitekt J. D. Herholdt til Gotland (1851) og med sin nære ven F. Meldahl til Tyskland, Dalmatien og Italien (1854–55). Af en rejse til Spanien og Frankrig (1860) har han givet en fornøjelig beskrivelse i Skildringer fra Spanien, 1863. I længden formåede kunsten dog ikke helt at tilfredsstille ham. Allerede som barn var han levende historisk interesseret, ikke mindst i sin fødebys store minder, og det blev derfor af den største betydning for ham, at han lærte J. J. A. Worsaae at kende og af ham droges ind i arbejdet for mindesmærkernes bevaring. Der skabtes herved et halvhundredårigt samarbejde mellem K. og nationalmuseet der bl.a. har sat sig frugt i hundreder af smukke og omhyggeligt udførte tegninger og akvareller i dettes arkiv. Som tegner deltog han sammen med Worsaae og Christian Herbst i undersøgelsen af Jellinghøjene (1861), og da ingen af arkæologerne følte trang til at publicere de magre resultater, påtog K. sig udgivelsen af Kongehøiene i Jellinge, 1875.

Først og fremmest bør dog i denne sammenhæng nævnes K.s virksomhed for bevaringen af vore middelalderlige kalkmalerier som netop da var blevet genstand for antikvarisk interesse. Den begyndte 1862 og fortsattes lige til 1904. Han måtte her så at sige tage fat på bar bund, men hans store kærlighed til arbejdet i forbindelse med hans fine kunstsans og hans efterhånden betydelige arkæologiske viden kom ham til hjælp. Opfylder hans restaureringer ikke de krav nutiden stiller, kan de dog ikke blot måle sig med, men står også over hvad hans samtid herhjemme og i udlandet har ydet. Kvintessensen af sin viden har han nedlagt i en større oversigt i det af Karl Madsen udgivne værk Kunstens Historie i Danmark (1901–07). Også på andre områder var han med til at bryde isen. I Aarbøger for nordisk Oldkyndighed behandlede han talrige vidt forskellige emner inden for middelalderens endnu lidet dyrkede arkæologi og kunsthistorie, og da man i 1850erne påbegyndte restaureringen af Roskilde domkirke, blev han en forstående og kyndig rådgiver der ivrigt hævdede det senere tilkomnes ret. Det lå derfor nær, at han kom til at behandle kirkens historie i den af N. L. Høyen m. fl. udgivne serie Danske Mindesmærker, hvoraf Roskilde Domkirke (1877) udgør 2. bd. Også for de øvrige fortidsminder i sin fødeby, hvor han fra 1855 havde fast bolig, nærede han en levende interesse, og praktisk talt lige til sin død søgte den fine og "zirlige" gamle herre, hvis væsen var præget af svundne tiders chevalereskhed, at værne dem og slå til lyd for dem i skrift og tale. Foruden Roskilde i gamle Dage. 1892, kan i denne sammenhæng nævnes de to af Arthur Fang udgivne skrifter Roskilde Minder, 1907 og Fra det gamle Roskilde, 1925, begge med optryk – eller nytryk – af hans lokalhistoriske foredrag og populære afhandlinger. - Sønnen Ebbe Erland Kornerup, født 20.2.1874, død 6.5.1957, uddannedes også som maler og udstillede fra 1917. Han blev dog mere kendt som forfatter til bøger om lande han besøgte på mange rejser, bl.a. Indien. 1921, Nye Japan, 1922, Latinsk Amerika. 1926, Siam, 1928 og Birma, 1934. Han udgav desuden Thøger Larsen og Breve fra ham, 1928.

Familie

Forældre: købmand Ebbe K. (1796–1826) og Inger Caroline Brønniche (1800–79, gift 2. gang 1827 med købmand, senere agent Søren Borch, 1798–1862). Gift 16.6.1869 i Kbh. (Frue) med Augusta Madsen, født 9.3.1846 i Kbh. (Frue), død 25.6.1906 i Roskilde, d. af vognfabrikant August Frederik M. (1795–1873) og Elisabeth Birgitte Jørgensen (1807–89).

Annonce

Udnævnelser

R. 1877. DM. 1892.

Ikonografi

Portræt i pastel af K. som 13-årig. Tegn. af Chr. Dalsgaard, 1847, og af Madsen, 1848 (Fr.borg). Selvportr., tegnede 1852 og 1854 (sst.). Tegn. og radering, begge af J. F. Busch, 1853. Malet selvportræt 1855. Afbildet på K.s tegn. af udgravningerne i Jelling, 1861 (Fr.borg). Buste af Elna Borch (Roskilde rådhus). Tegn., akvarel og mal. af Ebbe Kornerup. Foto. – Gravsten tegnet af Ebbe Kornerup.

Bibliografi

Arthur Fang i J. K.:Roskilde minder, 1907 7–39 og i J. K.: Fra det gamle Roskilde, 1925 (heri også bibliografi). Samme i Årbog udg. af hist. samf. for Kbh.s amt, 1925 3–12. J. K. in memoriam, 1913. M. Mackeprang i Architekten XV, 1913 238–40. Ebbe Kornerup i Tilskueren, 1925 II 325–33. Helga Stemann: F. Meldahl og hans venner I-II, 1926–27. J. K. 1825–1975, udg. Roskilde bibl., 1975. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
M. Mackeprang: Jacob Kornerup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292872