Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jürgen Ovens

Oprindelige forfattere BBoeg og OAndrup
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jürgen Ovens, Jurian Ovens, 1623-9.12.1678, maler. Født i Tønning, begravet i Frederiksstad. Om O.s uddannelse og tidligste virksomhed vides intet sikkert. Formentlig kom han som ganske ung til Holland. En senere kilde (Arnold Houbraken 1718), nævner ham blandt Rembrandts elever, men dette har hverken ladet sig bekræfte arkivalsk eller stilistisk. O.s ældste bevarede billede, et mandsportræt fra 1642 røber snarere en flamsk indflydelse. Et knæstykke af en dreng dateret 1641, og dets formodede pendant, et kvindeportræt var før 1900 i kbh.sk privateje, men kendes ikke idag. Han opnåede en ret gunstig stilling i Amsterdam, regnedes til de førende kunstnere og udførte 1649-50 skitsen til et arbejde for prins Frederik Henrik af Oraniens enke Amalie af Solms, en glorifikation af den afdøde, ligesom han som portrætmaler søgtes af flere af de betydeligste mænd i Holland. Der findes udmærkede arbejder af ham fra denne første tid i Metropolitan Museum i New York og i Frans Hals museet i Haarlem. Under sit ophold i Holland havde han 1650 malet fire, nu forsvundne, portrætter af sin landsherre, hertug Frederik III af Gottorp. 1651 kaldtes han tilbage til Slesvig og tog først ophold i Tønning hvor han ægtede en rig købmandsdatter der bragte ham en medgift på 60 000 rdl., en meget stor formue på den tid, svarende til værdien af et baroni i Danmark. Han flyttede snart efter til Frederiksstad og havde her et prægtigt hus hvor fyrster og fremmede tog ind. Hertughoffet lagde stærkt beslag på ham. Foruden enkeltportrætter malede han 1652 skitsen til et stort hertugeligt familiebillede (Fr.borg) hvorefter det mægtige billede på Gripsholm blev udført. 1654 var han i prinsesse Hedevig Eleonore af Gottorps følge på rejse til Stockholm hvor hun blev viet til Karl X Gustaf og kronet som Sveriges dronning. Han malede tre billeder af disse højtideligheder (et på nationalmuseet i Stockholm, to på Drottningholm). 1656 rejste han en tid til Holland, og da krigen nærmede sig flyttede han 1657 definitivt til Amsterdam hvor han løste borgerret og forblev til 1663, med rejser til Antwerpen og England (1659).

I Amsterdam opnåede O. en meget fremskudt plads i kunstens verden, han lovpristes af digterne, kunne overtage den prægtige bolig i Lauriersgracht som Govert Flinck til sin død havde beboet, og blev endog udpeget til at fuldføre denne kunstners billede af sammensværgelsen under Claudius Civilis til rådhuset i Amsterdam, et billede som skulle erstatte Rembrandts maleri af samme emne der var blevet kasseret og hvis midtstykke nu er i nationalmuseet i Stockholm. Som portrætmaler havde han lejlighed til at male en mængde af datidens store, fra Karl II af England (1660) til Amsterdams borgmester Dr. Tulp, rådhusets bygherre. 1663 vendte han tilbage til sit fædreland, og hertug Christian Albrecht gav ham mange højt betalte og store opgaver; omkring 1665 udførte han en serie store malerier af hertugfamiliens historie (nu Fr.borg, deponeret på Christiansborg (9), Sønderborg (1) og Koldinghus (1)), derefter smykkede han det lille lystslot Amalienborg ved Gottorp med en række bukoliske og allegoriske billeder. 1667 var han hos dronning Kristina af Sverige i Hamburg og 1674-75 atter i Amsterdam. Ellers levede han i Frederiksstad meget anset og i rige kår, i nært venskab med fyrstehoffets bedste folk, som Adam Olearius, yndet af fyrstefamilien og optaget af som mellemmand at skaffe dem sjældne ting, fra malerier og kobberstik til rariteter og stoffer. O. har også malet religiøse billeder som Gravlæggelsen. 1675 (kirken i Frederiksstad) og Den hellige familie, 1670 (med flere billeder i domkirken i Slesvig). Også for den danske konge har han arbejdet og malet portrætter af både Sophie Amalie og Charlotte Amalie, af Christian V og af flere af hans søstre. Malerier af O. findes fra gammel tid i en række anselige samlinger, heriblandt i Göteborg, Kiel, Rijksmuseet i Amsterdam, Eremitagen i Leningrad, museer i Utrecht, Rotterdam, Hannover, Budapest, Riga, Helsingfors og Oslo. Her i landet findes hans portræt af Olearius, 1669, Musicerende børn (Agnetha og Frederik Adolf Ovens?), Hercules og Misundelsen, og miniatureportræt af hertuginde Marie Elisabeth af Gottorp på St.mus., tegninger på kobberstiksamlingen, flere malerier bl.a. Faraos datter på Gaunø, af Christian Albrecht som kunstens beskytter på Erholm, af Christian Is Apoteose på Koldinghus. På Fr.borg hænger foruden de ovennævnte flere portrætter af hertugfamiliens medlemmer (børnene 1673), af Kielmannseggs hustru, 1654, af Kurprinsen af Sachsen, 1663 og det store loftsmaleri Jupiter og Juno. Også som raderer ved O. virksom. Vurderingen af O. har været svingende. Hans første år udsatte ham for stærk hollandsk og flamsk påvirkning, og han virkede som et særsyn for sin tid her i Norden; hans alsidighed, produktivitet og kompositoriske evner var iøjnefaldende, og selv i Amsterdam, hvor han tidligt sluttede sig til den stærkt fremtrædende gruppe af Rembrandtelever og af flamske malere (J. Lievens, Ferd. Bol, G. Flinck) hvem de officielle opgaver 1650-65 især blev overdraget, var hans ry så stort og almenfremhævet at det end ikke vakte antydning af modsigelse da et værk af Rembrandt kasseredes til fordel for hans arbejde. O.s produktion er omfattende og tæller både billeder med bibelske, mytologiske, historiske og allegoriske motiver, landskaber, genremalerier og stilleben. Hans væsentligste indsats ligger dog inden for portrætmaleriet der afspejler såvel hans store karakteriseringsevne som hans dygtighed til at variere formen efter fremherskende konventioner inden for flamsk og hollandsk kunst i overensstemmelse med de portrætteredes status. I sin samtid, ikke mindst i hertugdømmerne, lyste han som et af kunstens største navne og endnu i dag vurderes O. som en af Nordens betydeligste barokmalere.

Familie

Forældre: købmand og rådmand Ove Broders (ca. 1585-1652) og Agneta (død 1657, gift 1. gang med Jürgen N. N.). Gift 21.9.1652 i Tønning med Maria Martens, død 21.12.1690 i Tønning, d. af købmand og reder Jens Martens von Mehring (død 1684) og Catharina Blocken (død ca. 1660).

Annonce

Ikonografi

Formodentligt selvportr. på mal. af hertugfamilien 1652 (Fr. borg). Selvportr. s.å. (Tønning k.) og i tegn. s.å. (Kunsthalle, Hamburg). Selvportr. (Ermitage, Leningrad). Selvportr. på mal. 1661 (Erholm) og på mal. 1675 (Frederiksstad k.). Tegn. af Gerrit Dou, 1675 (Gottorp), efter denne stik af J. Houbraken. Et nu ukendt selvportr. er gengivet i tegn. af løjtnant Koch, 1772 (Slesvig byarkiv). -Et stik af E. Ficquet efter tegn. af C. Eisen, 1754, og litografi derefter af A. Appert, med O.s navn, forestiller Philip Koning. – Fr. Müller: Beschrijvende Catalogus, Amsterdam 1853, nr. 4041 og 4043.

Bibliografi

Bibliografi i Schlesw.-holst. biogr. Lex. IV, Neumünster 1976 180. – Harry Schmidt i Quellensammlung der Geselschaft für schlesw.-holst. Geschichte VII, 1913 1-89. Samme: J. O., Kiel 1922 (heri værkfortegn.) Samme i Festschr. des Kunstgewerbe-Museums ru Flensburg, 1928 157-85. H. Schneider i Oud Holland XLII, Amsterdam 1925 215-23. G. Pauli i Nordelbingen VIII, Heide in Holstein 1931 243-47. Horst Gerson: Ausbreitung und Nachwirkung der holl. Malerei, Haarlem 1942. J. O. Udstill.kat., Städtisches Museum, Flensb. 1963. H. Seitz i Kunsthist, t. XLIII, Sth. 1974 1-7. Gertrud Schlüter-Göttsche: J. O., Heide in Holstein 1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte B. Johannsen, O. Andrup: Jürgen Ovens i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295400