• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Roed

Oprindelig forfatter ErZa

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jørgen Roed, 13.1.1808-9.8.1888, maler. Der var ingen artistiske anlæg i Jørgen Roeds slægt; de kunstneriske evner spirede frem hos ham helt fra nyt. I skolen underviste J.J. Fyhn ham i tegning og erkendte hans talent. Efter endt skolegang blev drengen som femtenårig sendt til København for at komme på kunstakademiet. Som elev af Hans Hansen blev han sat til at kopiere dennes konturtegninger og måtte den første tid udføre dette arbejde i det usle lille kammer hvor han logerede. Det første arbejde han udstillede var et englehoved, kopieret efter en kopi af Hans Hansen efter en detalje af Rafaels sixtinske madonna; så tidligt kan man finde en spinkel begyndelse til den dybe veneration der drev Jørgen Roed til i modne år at kopiere nogle af den italienske mesters hovedværker. Tidligt udførte Jørgen Roed endnu to kopier efter Gerard Dou og P.C. v. Slingeland, men C.W. Eckersberg udtalte sin undren over at en så lovende kunstner ville spilde sin tid med så uselvstændigt arbejde.

Elevtiden under Hansen varede rigeligt længe; den egentlige fordel var det hjertelige venskabsforhold til sønnen Constantin Hansen; ikke før 1828, da Hans Hansen døde, blev Jørgen Roed elev af Eckersberg. Som en af dennes dygtigste og længst levende arvtagere varetog Jørgen Roed senere trofast mod traditionen den Eckersbergske lære ved akademiet. Som selvstændig kunstner, men uden særpræg, fremtræder Jørgen Roed i begyndelsen af 1830erne med malerier som Besøget i Præstegaarden (udst. 1833) og Afskeden paa Toldboden (udst. 1835); det er den fra andre Eckersbergelever (W. Marstrand,M. Rørbye og C. Købke) kendte genre af bevægede figurer jævnt fordelt i en ikke særlig tilspidset dramatisk situation mellem bygninger. Genren nærmer sig det rene arkitekturmaleri som Jørgen Roed har dyrket med afgjort talent allerede i Fr.borg-museets Parti fra Karruselgaarden, 1835, siden i kunstmuseets Gade i Roskilde med Domkirken i Baggrunden, Vinter, 1836 der er udført i overensstemmelse med et sommerbillede fra tre år forinden. Ypperst er vel Den Hirschsprungske samlings Det indvendige af Ribe Domkirke, 1837 der tåler sammenligning med Købke og Constantin Hansens billeder af samme art; ikke mindst i kunstmuseets studie dertil står interiørets flader med levende toner, men i det endelige billede overgår Jørgen Roed sine forgængere i den noble fortællemåde; der er en skælmsk og poetisk karakteristik af figurerne som færdes i kirkerummet; det er den fint nuancerede tone fra Adam Oehlenschlägers St. Hans-Aftens Spil omsat i billedkunst.

Selv om indflydelsen fra Eckersbergs kolorit er tydelig, finder man dog også i de bedste tidlige figurbilleder den samme, let idealiserede virkelighedsskildring som i arkitekturmalerierne. Blandt de betydeligste må nævnes et lille selvportræt fra 1829 i Den Hirschsprungske samling og det ham tilskrevne Pige med Frugter i en Kurv, et sart og nobelt maleri som ganske betegnende er skænket kunstmuseet af Vilhelm Hammershøi; denne jomfruelige variant af Flora hører til 1830ernes betydeligste værker, og det er forbavsende at intet nærmere kendes om dets tilblivelse.

Annonce

Så vidt var Jørgen Roed nået i udvikling, da han i juli 1837 tiltrådte den Italiensrejse som ingen kunstner dengang undlod at foretage. Jørgen Roed havde fået en rejseunderstøttelse fra Fonden ad usus publicos og besøgte nu på vejen sydpå først, som det var ham pålagt, Düsseldorf, men drog snart videre og gjorde hele vejen gennem Schweiz til fods fra Zürich til Milano. På grund af koleraepidemi kunne han ikke følge sin plan og tage over Parma, men måtte via Antova, Cremona og Bologna til Firenze og nåede Rom i oktober. Under sit lange Italiensophold malede han en mængde friske og ejendommelige studier – landskaber, bygninger og interiører – men var ikke i stand til i samme grad som fx Eckersberg eller Constantin Hansen at udnytte dem senere i atelierarbejdet. Den antikke kunst og især Rafael studerede han ivrigt; mange af hans bedste kammerater var samtidig dernede, og man forstår derfor at han regnede disse år for "uskatterlige". Sommeren 1841 udførte han en kopi efter Rafaels madonnakroning i Vatikanet, "som jeg af reen Patriotisme har begyndt paa, da vi af den Art saagodt-som intet har i Danmark, og selv har jeg tillige havt den største Gavn deraf". Inden afrejsen påbegyndte han et motiv fra Firenze, Fængsels-gaarden i Bargello (kunstmuseet) som blev fuldført hjemme 1842. 1843 blev han agreeret og 1844 medlem af akademiet.

Den trofasthed som lyser ud af Jørgen Roeds værker kendetegnede også hans personlige færd. Allerede 1835 var han blevet forlovet, men først efter hjemkomsten var der mulighed for ægteskab. I hans hjem samledes op gennem årene en anselig kreds af venner (skildret af datteren Helene Nyblom i hendes erindringer); Fritz Jürgensen fandt et fristed her, og yngre som Julius Lange kom stærkt under Jørgen Roeds indflydelse.

Skønt Jørgen Roed ikke sværmede synderligt for de Høyenske doktriner blev han dog en af de tidligste skildrere af den landlige almues liv som man ser det i det statelige Sjællandske Høstpiger hæger sig ved Brønden, 1850 (kunstmuseet). Fra samme år er Haven med den gamle Døbefont (kunstmuseet, studie i Louvre), et usædvanlig inspireret maleri, levende i koloritten, let og harmonisk komponeret. Omtrent fra denne tid var Jørgen Roeds evner i jævn tilbagegang, hvilket man kan iagttage i den lange række af portrætter fra hans hånd. Han malede 1843 J.C. Drewsen med en stringent opfattelse af de rene lokalfarver (kunstmuseet; større, slap gentagelse på Fr.borg), og næste år portrætterede han den samme, mere vigende i farven, men pompøs i gestus (folketinget). Også kunstakademiets portræt af H.V. Bissen, 1844 der var Jørgen Roeds medlemsstykke, hører til i den vægtigste del af hans produktion. Men forbavsende hurtigt svækkedes hans arbejde, fordi den sanddru karakter ikke var nok til at dække over den manglende inspiration. Stort bedre gik det ikke med de ved motivvalget interessante friluftsbilleder fra nordsjællandske fiskerlejer som han beskæftigede sig noget med i senere år.

1851 var Jørgen Roed i Dresden for at udføre en stor kopi efter Rafaels sixtinske madonna, et arbejde der gav anledning til selvstændige iagttagelser om Rafaels teknik; 1861 benyttede han det Anckerske legat til en Italiensrejse. Måske kan man i interessen for Rafael finde forklaringen på at Jørgen Roed har kunnet levere adskillige danske kirker altertavler som ved deres harmoniske form og menneskelige oprigtighed hører til det forholdsvis ringe tal af vellykkede arbejder inden for denne art i 1800-tallet. Uden at betyde ret meget positivt for de yngre stod Jørgen Roed, der 1862 var blevet professor ved akademiet, på en god fod med sine elever. En arvtager fandt han i sit bysbarn og elev Fr. Vermehren.

Etatsråd 1887. – Sønnen Holger Peter Roed, født 2.11.1846, død 20.2.1874, kom 1861 på kunstakademiet og rejste efter at have fået den store guldmedalje 1870 til Italien og Tyrol, men hans tidlige død hindrede ham i at indfri de forventninger der stilledes til ham.

Familie

Jørgen Roed blev født i Ringsted, døde i København og er begravet i Ringsted.
Forældre: gårdfæster, vognmand og brændevinsbrænder Peder Roed (ca. 1777–1842) og Ellen Jensen (1783–1860). Gift 22.5.1842 i Tranebjerg, Samsø, med Emilie Mathilde Kruse, født 27.12.1806 i København (Slotsk.), død 30.12.1894 sst., d. af skuespiller Jens William Kruse (1775–1823) og Lovisa A. Frautz (1781–1847). – Far til Helene Nyblom.

Udnævnelser

R. 1859. DM. 1878.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Constantin Hansen ca. 1825 og på mal. af samme ca. 1828. Malet selvportræt 1829 (Hirschsprung). Afbildet på mal. af Constantin Hansen 1829 (St.mus.) og 1832 (glyptoteket), begge raderet af kunstneren selv; til sidstnævnte en tegn. Malede selvportrætter, skitse (Fr.borg) 1830 og 1836. Tegn. af C. Købke, 1837 og af C. Hansen. Afbildet på mal. af W. Marstrand, 1838, skitse til mal. 1839, tegn. af samme 1840. Tegn. af J. Sonne, forarbejde til frisen på Thorvaldsens mus. 1846–48; efter denne rekonstruktion i farvepuds af Axel Salto, udst. 1942. Frisen er litograferet af F.C. Lund. Malet selvportræt 1852 og dobbeltportræt s.m. hustruen, udst. 1853. Buste af H.V. Bissen, 1859 (St.mus.). Malet selvportræt 1866 (Hirschsprung). Mal. af Marstrand, 1867 (Fr.borg), flere tegn. af samme (sst.). Malet selvportræt 1871. Tegn. af C. Bayer, 1877 (Fr.borg). Træsnit 1879 efter foto. Malet selvportræt 1882 og 1883 (udstillingsfonden, Charlottenborg), efter sidstnævnte træsnit 1884. Træsnit 1888. Tegn. af A. Schiøtt (Fr.borg), H. Olrik (Hirschsprung) og Th. Wegener. Mal. af A. Küchler og af Holger Roed. Foto.

Bibliografi

Jul. Lange: Udv. skr. I, 1900 188–95. Helene Nyblom: Maleren Jørgen Roed, 1904 = Blade af da. kunsts hist. I, 6–7. Samme: Livsminder fra Danm., 1923. Kn. Voss: Guldalderens malerkunst, 1968 143–77. Samme: Guldaldermalerne og deres billeder på Statens museum for kunst, 1976 151–60. Villads Villadsen: Ribe domkirke. Et motiv i da. guldalderkunst, 1974. Constantin Hansen. En guldaldermaler i Italien, udg. H.P. Rohde, 1977. Grete Zahle i En bog om kunst til Else Kai Sass, red. Hakon Lund, 1978 341–51.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Zahle: Jørgen Roed i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296456