Hendrik Krock, Hendrik Krogh, 21.7.1671-18.11.1738, maler. Født i Flensborg, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Helligg, k.). K. kom som barn i lære hos maleren Johs. Aierschettel (Eyerschüttel) i Husum. Ca. 1688 kom han til Kbh. hvor læretiden fortsatte hos Peder Andersen på Fr.borg. K. fik her forbindelse med hofkredse og synes ikke længe efter at være rejst udenlands i følget af en af de unge Gyldenløver, antagelig Christian. I 1690ernes slutning er han påny i udlandet. 1696 signerede han i Rom en tegning af den hellige Sebastian (kobberstiksaml.), og opholdt sig endnu her i vinteren 1698–99. 1701 var han atter tilbage i Kbh. og var her blandt de kunstnere som okt.s.å. med støtte af grev Carl Ahlefeldt søgte om oprettelsen af et kunstnersocietet til fremme af videnskab og kunst. Det følgende år leverede K. sine tidligste loftsbilleder til Frbg. slot. Kongens store byggeforetagender gjorde det ønskeligt at man disponerede over veluddannede malere i "den store stil", og i slutningen af 1702 sendtes K. for tredje gang til Italien. I Rom kom han i nært elevforhold til Carlo Maratta, men samlede sig desuden gennem ivrige studier, også af ældre mestre som Rafael, Michelangelo, Tizian, Tintoretto, Veronese og Annibale Carracci, en rig formskat som hans senere produktion hvilede på. Vidnesbyrd herom var en stor samling studietegninger, af hvilke et lille udvalg endnu er bevaret (kobberstiksaml.). Det var dog især den romerske senbarok (Ciro Ferri, G. B. Gaulli, G. Lanfranco) og venetianerne som påvirkede ham. I slutningen af 1705 eller begyndelsen af 1706 rejste K. hjem via Frankrig hvor han ved akademiet i Paris vandt to præmier og bl.a. studerede Antoine Coypels værker.

Allerede 1706 fik han de første bestillinger fra kongen og leverede nu i de følgende 30 år en lang række store lofts- og vægmalerier til hoffet, snart i samarbejde med B. le Coffre, snart alene: Løngangen på Københavns slot, 1717, Rosenborg, 1709 (regaliebillederne i den lange sal), Frbg., 1708–12, palæet bag Børsen, 1709–12, Kancellibygningen, 1720–22, Fredensborg, 1723–25 (11 billeder til 2000 dl.), Frydenlund, 1724, det ombyggede Københavns slot og det ny Christiansborg, 1728 (betaling for 21 loftsmalerier, bl.a. det vældige Dommedag til slotskirken, 1742 suppleret af Chr. Leinberger og ligesom adskillige af de øvrige billeder genanvendt i det ny slot) og Hørsholm, 1732. En stor del er endnu bevarede på stedet, andre er flyttet som Jeflas datter, 1736 (fra Hørsholm til Fr.borg slotskirke), Moses findes af Faraos datter, Rebekka og Eliezar ved brønden, Ester for Ahasverus, Susanne og de to gamle (ligeledes fra Hørsholm til Karmeliterklostret i Helsingør), Himmelfarten, 1727 (fra kirken på Kbh.s slot til Helligånds k.), og atter andre er forsvundet. Rumudsmykninger af K. findes desuden på bl.a. Selsø, Clausholm, Gl. Estrup, samt i Abraham Lehns gård på Christianshavn. Herudover udførte K. en række altertavler og mindre billeder med religiøse motiver: Nadveren, 1711 (Frbg. slotsk.), Nadveren, 1717 (Fakse k.), Opstandelsen, 1722 (Frydendal), Kristus i Getsemane, 1725 (Holsteinborg), Kristus på Oliebjerget, 1731 og Kristi himmelfart (Skt. Petri k.), Kristi korsfæstelse, 1728 (Vartov, og ca. 1730 Viborg domk.) samt en omfattende serie af malerier i Vemmetofte kapel (1705, 1707, 1708, 1714, 1717). Af tavlemalerier med mytologiske og allegoriske motiver skal nævnes Medor og Angelica, 1701 (efter Benedetto Luti), Mars, Venus og Amor, 1709 (begge dep. Fredensborg), Pan og Syrinx, 1722 (Gavnø). Endelig malede han enkelte portrætter som Frederik IV (Rosenborg, antagelig 1722), kronprinsen til hest, 1720 og 1721, Dorte Krag (Gisselfeld) og Otte Krabbe (Fr.borg). løvrigt dekorerede K. møbler (1707); der vævedes tapeter efter hans arbejder og 1738 tog han efter kongens opfordring skridt til at etablere et maler- og tegneakademi der fik til huse i K.s embedsbolig bag Børsen.

K.s væsentligste indsats består i formidlingen af både temaer og formelementer fra det internationale renæssance- og barokmaleri der med dygtighed ofte direkte udnyttedes i hans monumentale kompositioner. Selv om der er bevaret modeltegninger fra hans hånd synes selvstændige naturstudier at have spillet en underordnet rolle. K.s omfattende produktion kunne næppe være realiseret uden et effektivt samarbejde med en række medhjælpere. Samtiden beretter at han måtte have fx N. Wichmann til at male hovederne på sine portrætter. Det bedste indtryk af hans personlige stil giver formentlig de mindre tavlemalerier og olieskitser. Hans palet er meget rig, med klare, kontrasterende lokalfarver, undertiden også metallisk-changerende farver af en mere grel og skærende karakter. Loftsbilledernes motiver er ofte enten sindrige allegorier til enevoldsmonarkens hyldest eller hentede fra den antikke gudeverden. De talrige opgaver for både hof, adel og det rige borgerskab vidner om hans høje anseelse som også samtidens kunstlitteratur kan berette om. K. fik dog ingen efterfølgere af større betydning, og hans død efterlod for en årrække et tomrum i dansk kunstliv.

Familie

Forældre: købmand Valentin K. (død senest 1725) og Valborg Peters (død tidligst 1725). Gift 1. gang 16.8.1707 i Kbh. (Helligg.) med Helle Cathrine Robring, født ca. 1683, begr. 7.3.1718 i Kbh. (Helligg.) (gift 1. gang med islandsk købmand Hans Rafn), d. af assessor i kommercekollegiet, direktør for alunværket i Andrarum Hans Nielsen (død senest 1691, gift 1. gang med N.N.) og Kirstine Robring (gift 1. gang med brygger i Kbh. Mads Rasmussen). Gift 2. gang 17.11.1722 i Kbh. (Slotsk.) med Elisabeth Wilhelmine Magdalene Cumm, døbt 17.10.1701 i Minden, begr. 2.11.1723 i Kbh. (Petri k.), d. af senere landfysicus i Danneberg Chilian C. Gift 3. gang 26.4.1724 i Kbh. (Nic.) med Armgott Sophie Koefoed, født 16.6.1693, død 14.9.1773 i Kbh. (Petri), d. af amtsforvalter i Haderslev Absalon Hansen K. (1648–99) og Anna Maria Wigand Michelbecker (1671–1732, gift 2. gang 1712 med justitsråd, senere gehejmekonferensråd Franz vom Hagen, 1672–1749).

Udnævnelser

Hofskildrer 1706. Kancelliråd 1722.

Ikonografi

Mal. af J. S. Wahl, angivelig 1717 (Fr.borg), kopi (sst.), gentagelse 1721 med anden identifikation (Hvidkilde), efter maleriet tegn. af Chr. Bayer (Fr.borg).

Bibliografi

Naaman Prehn i Danske mag. III, 1747 142–60 163–71. J. M. Thiele: Kunstakad. og heststatuen på Amalienborg, 1860 10–12 17–22 24–26 30–34. Danm.s kirker. Præstø amt II, 1933–35; Sorø amt II, 1938; Kbh.s amt II, 1944–48; København, 1945ff; Fr.borg amt I-IV, 1964–79. V. Thorlacius-Ussing i Rom og Danm., red. L. Bobé I, 1935 134–36. Chr. Elling i Hist.medd. om Kbh. 3.r.I, 1934–35 371–93. Fr. Weilbach m.fl.: Frederiksberg slot og Frederiksberg have, 1936. Leo Swane i Danske tegn. I, 1945. E. Redlefsen i Nordelbingen XXX, Heide in H. 1961 134–40. Jan Steenberg: Fredensborg slot I, 1969. Christiansborg slot, red. Kr. Hvidt m.fl. I-II. 1975. Sigrid Theimann: H. K. Der Hofmaler im absolutistischen Danemark, 1980 (m. værkfortegn.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig