Harald Leth

Harald Leth, 5.1.1899-14.3.1986, maler. Først efter at have taget artium 1917 og tilbagelagt et antageligt stykke af det medicinske studium bestemte Harald Leth sig for malerkunsten som livsgerning og udstillede første gang på Kunstnernes efterårsudstilling 1923. Det ejendommelige talent som han udfoldede var baseret både på en umiddelbar, intens naturoplevelse med sans for rytme, helhed, spænding, drama og poesi - og på en kritisk og analytisk evne, ikke mindst rettet mod maleriske, koloristiske problemer. Disse egenskaber blev båret frem af et energisk, stædigt vedholdende arbejde både med malerkunstens basale problemer og med at få hvert billede til at fremstå som et spændstigt og suggestivt hele. Billederne er af forholdsvis beskeden størrelse, og det foretrukne materiale er oliefarven hvortil kommer tegninger med farvekridt og pen hvor indtrykkene er registreret hurtigt med spændt opmærksomhed. Harald Leths omfattende og ofte indgående studium af ældre og samtidig malerkunst gav ham væsentlige impulser, men blev overalt absorberet i hans studier i naturen og genopstod i et helt personligt og rigt malerisk vokabularium som heller ikke undlod at gøre et synligt indtryk på arbejder af yngre malere med lignende mål og ideer.

Harald Leth havde i sine første år som maler tilknytning til Johannes Larsen og gik senere en tid på Harald Giersings skole uden der at finde hvad han søgte. På Bornholm, hvor han en årrække opholdt sig om sommeren, fik han tilknytning til Oluf Høst hvis naturopfattelse fik betydning for ham idet dog indtrykkene herfra blev underbygget, styrket og forfinet ved de indgående studier der i det hele taget kendetegner hans kunst. Efter sin debut udstillede Harald Leth nogle år på Den frie udstilling, senere på Høstudstillingen og Corner- og høstudstillingen, og 1951-82 på Martsudstillingen. Her havde han 1977 en stor retrospektiv udstilling som bekræftede hans centrale stilling i dansk malerkunst. Han havde tidligere haft særudstillinger i 1939, 1951, 1953 (Kunstforeningen i Kbh.), 1964, 1969, 1974, 1982 og 1984. Kunstakademiet tildelte ham Eckersbergmedaljen 1958, Thorvaldsenmedaljen 1966 og Prins Eugen-medaljen 1983.

Harald Leths kunstkritiske arbejder indtager i dansk kunstkritik en fremstående plads ved de skarpe og originale iagttagelser. Efter at have slebet sin pen i kronikker i Ekstra Bladet ydede han værdifulde bidrag til kunsttidsskriftet Aarstiderne, af hvilket han var medstifter og medredaktør, og skrev her om N. Larsen Stevns og J. Th. Lundbye. Også andre kunstkritiske bidrag (om bl.a. Theodor Philipsen, Immanuel Ibsen, Egill Jacobsen) er præget af den både analytiske og kreative begavelse som også kendetegner hans virke som maler.