Gudmund Hentze, Gudmund Herman Peder Hentze, 1.6.1875-6.5.1948, dekorationskunstner, illustrator. Født i Næstved, død på Frbg., urne i Kbh. (Vestre). H. gik på Teknisk skole, besøgte akademiet 1893–94 og derpå en kortere tid Zahrtmanns skole. 1898 udstillede han første gang på Charlottenborg, mellem 1905 og 1928 som medlem på Den frie udstilling, og han har tillige deltaget i Kunstforeningen af 18. novembers udstillinger. H. har væsentlig uddannet sig på egen hånd. Han levede i sine unge år i fattigdom og måtte skaffe sig arbejde som reklametegner og illustrator. Efter en længere sygdomsperiode kom han 1900 ved venners hjælp til Italien hvor han boede et par år i Firenze og genvandt sit helbred. Her blev H. påvirket af de tidlige renæssancemalere, navnlig Botticelli, hvis strenge linievirkning han søgte at efterligne (Eros, 1904). Han har udført en del portrætter i olie og pastel, navnlig af det københavnske bourgeoisi og som dekorativ kunstner smykket private hjem. Hans væsentligste indsats har dog været på det kunstindustrielle område hvor han har givet udkast til arbejder i tin (for Mogens Ballin og A. Michelsen), broderier og applikationsarbejder (for Chr. Permin), metalarbejder (for Tvermoes & Abrahamson) og dekorative felter til flygler (for Søren Jensen). Mest anvendt blev han dog som illustrator, og arbejdet som sådan interesserede han særligt på grund af hans stærkt litterære indstilling (dyrkede navnlig en tid Maurice Maeterlinck og Oscar Wilde). Han har bl. a. illustreret J. P. Jacobsens Marie Grubbe, 1909 og Pesten i Bergamo, 1921, for den tyske Jenaforlægger Eugen Diederichs H. C. Andersens Eventyr og Historier, Improvisatoren og Kun en Spillemand, 1909. Desuden har han illustreret en udgave af Tusind og een Nat, 1911, Niels Hoffmeyers Babylon, 1914, Sophus Michaélis' Giovanna, 1923 (med farvelagte miniaturer) og Saxos Danmarks Krønike. Han har endvidere tegnet en del bogudstyr, bl. a. omslagene til Johs. V. Jensens Foraarets Død og Den store Sommer, 1900, Vinteren, 1901 og Madame d'Ora, 1904. Særlig beundret blev han for sine farvelagte miniaturer som er pasticher efter tidlig italiensk renæssancekunst, og som bl. a. i serier illustrerer Boccaccio og danske folkeviser og eventyr. H. tilhørte i sin tid kredsen omkring tidsskriftet Taarnet (1893–94) hvis program var en litterær symbolisme. En væsentlig påvirkning modtog han fra de engelske prærafaelitiske malere hvis billeder han første gang så som dreng i Edinburgh 1889, og senere studerede i reproduktion (navnlig D. G. Rossetti, E. Burne-Jones, W. Morris og Walter Crane). I sine tegninger var han en tid påvirket af Albrecht Durer og senere stærkt af Aubrey Beardsleys raffinerede og dekadente findesiécle stil som han var ret ene om tage op her hjemme. H. skrev undertiden om kunst og førte bl. a. en heftig polemik mod de fynske bondemalere (Politiken 1907) i hvilken han, støttet af Harald og Agnes Slott-Møller, optrådte som den forfinede hovedstadskulturs forsvarer mod "træskokunsten". I en artikel i Fædrelandet 12.1.1941 angreb han, med eksempler i bl. a. Harald Giersing og Vilhelm Lundstrøm, sin samtids malere for ikke at udtrykke sig alment forståeligt og opfordrede dem til at slutte op om nationalsocialismen.

Familie

Forældre: sagfører, exam. juris. Gregers Johan Michaelsen H. (1835–77) og Christine Marie Elisabeth Sommer (1851–1940). Gift 3.4.1905 på Frbg. (b.v.) med Astrid Margrethe Andersen, født 31.10.1876 i Pedersker, død 21.9.1945 i Kbh., d. af gårdejer, senere sagfører, exam. juris. Anders Peter A. (1847–1900) og Sara Juliane Marie Sonne (1851–1922).

Ikonografi

Mal. af Emil Krause, 1895. Selvportr., mal. 1905, pastel 1907, min. 1920 og træsnit. Karikaturer af Eigil Petersen, 1908 og af Vald. Andersen, 1909. Mal. af sidstnævnte. Foto.

Bibliografi

Louis Levy i III. tid. 18.9.1904. Hans Ahlmann i Varden VI, 1908 388–92. Sophus Michaelis i Skønvirke V, 1919 161–74 181–88. Poul Reitzel i Exlibris revuen III, 1920 37–41. Poul Uttenreitter: Fritz Syberg, 1935 107–24. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941. – Papirer i Kgl. bibl. og Hirschsprungs museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig