Georg Hilker

Georg Hilker, Georg Christian Hilker, 5.6.1807-13.1.1875, dekorationsmaler. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). H. blev sat i malerlære og gik allerede fra drengeårene på kunstakademiet; som svend fik han arbejde hos malermester C. P. Kongslev, informator ved akademiets ornamentskole, og deltog i forskellige dekorationsarbejder indtil han kom i forbindelse med H. E. Freund som i første halvdel af 1830erne benyttede ham ved den malede udsmykning af rum og møbler i kunstnerhjemmet på Materialgården; fælles arbejder af Freund og H. herfra ses på Kunstindustrimuseet og Fr.borg mens der i Materialgården nu kun er små spredte rester af de ejendommelige interiører der af en samtidig blev betegnet "Herculanum in Copenhagen". Gennem samarbejdet med Freund vaktes H.s interesse for dekorationsmaleriet i første række det klassisk prægede med udgangspunkt i pompejiansk kunst. På akademiets anbefaling bevilgede Fonden ad usus publicos H. en rejseunderstøttelse, og i aug. 1838 drog han med Christen Købke til Italien. Han studerede hovedsagelig antikke vægdekorationer i Rom og Napoli-Pompeji, men allerede på nedturen har han i rejsens første år gjort en enkelt kraftig akvarel i Ravenna med flere kopier efter byzantinske vægbilleder, og han kopierede højrenæssancens groteske ornamentik i Il Cambio, Perugia 1841. Hovedparten af H.s oliebilleder er fra Italiensopholdet (flere i Johan Hansens (1861–1943) nu opløste samling). Til dekoration af forhallen i den 1836 indviede universitetsbygning på Frue Plads var der fra anden side fremkommet et par forslag, men de udkast som skulle føre til den endelige udsmykning skyldtes H.s initiativ, og han udførte de første i Rom i vinteren 1838–39 sammen med Constantin Hansen. Først tænkte de sig en næsten rent pompejansk løsning med lidt ornamentik omkring store ensfarvede vægfelter hvori en enkelt figur (af Constantin Hansen) var frit henkastet, men hurtigt har Hansen erobret en væsentlig større part af opgaven idet hans figurkompositioner bliver øgede og billedmæssigt afgrænsede. Deres endelige udkast er betegnet Torreannunziata 1840. Dekorationen blev overdraget de to malere i fællesskab (efter at H. 1841 var vendt hjem fra Italien), og de udførte den i årene 1844–53. H.s del – pilastrene og friserne – viser en antikiserende stil med strengt symmetrisk ordning i alle detaljer. Endnu snævrere knyttet til antikken er dekorationen af et par rum i Thorvaldsens museum som maledes samtidig. 1854 tildeltes der H. to forskellige hverv: han blev lærer i dekorationsmaleri ved akademiet og våbenmaler under ordenskapitlet; i sidstnævnte egenskab har han til sin død malet våbnene i ordenskapitlets våbenbøger for elefant- og storkorsriddere og ligeledes de tilsvarende våbenskjolde på Fr.borg, men dette beskedne arbejde måtte han udføre ganske traditionelt. Blandt de få blot nogenlunde bevarede dekorationer af H. i private hjem hører de to stuer i Ny Vestergade 13. 1. sal absolut til de interessanteste; de kan dateres 1857–58 og er udført i samarbejde med Constantin Hansen og P. C. Skovgaard. 1859 gjorde H. det første udkast til dekoration i Sorø akademis bygning, og han dekorerede her i det følgende årti stengangen, lovsangssalen, spisesalen o.a. Især i sine senere år blev H. ofte tilkaldt af arkitekten J. D. Herholdt når det gjaldt dekorationer enten i nybygninger eller i restaurerede kirker, således loftet i universitetsbibliotekets bogsal 1859–60 og senere Odense Skt. Knuds, Korsør nye kirke og Slagelse Skt. Peders, foruden andet som er gået til grunde. I Herholdts Nationalbank (nedrevet 1976) var repræsentantskabssalen (1869–70) et smukt eksempel på H.s arkitektonisk opbyggede dekorationer: antik i hovedlinjerne, på sine steder spinkelt udfyldt med nordisk flora. H.s bevarede tegninger viser ham som en umiddelbar blomsterven og følsom maler, men for antikkens regler synes han aldrig at have frigjort sig. Dualismen spores også i to stuer Vesterbrogade 72, 1. sal, malet 1868 (Ydun af Constantin Hansen) og 1873. Sluttelig bør nævnes et par stuer på Skovgård (i Ordrup) antagelig fra 1874. – Foruden de ovennævnte Freundske møbler ejer Kunstindustrimuseet enkelte andre vidnesbyrd om H.s antikiserende møbelstil: Roeds malede bogskab og H.s svigerinde, frk. Schous sybord af mahogni, sidstnævnte et overordentlig elegant arbejde – så forfinet udtrykte H. sig aldrig i maleri. Andre møbler af H. findes i Den Hirschsprungske samling. – Langt den betydeligste part af H.s udkast findes i kunstakademiets bibliotek. H. udgav 1846–47 to hæfter Studier efter pompeianske Decorationer med ialt otte tavler hvortil slutter sig et farvelitografi. – Ligesom andre af tidens kunstnere var H. knyttet til den nationalliberale kreds og fandt her mæcener som Alfred Hage og D. G. Monrad; i denne sammenhæng må man også bemærke den Høyenske indflydelse, for selv om denne vanskeligere kunne gøre sig gældende på H.s specielle felt så spores den dog i hans som i andres bestræbelser på at forny ornamentikken med nordiske motiver.