Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fridolin Johansen

Oprindelig forfatter MeBod
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fridolin Johansen, Hans Fridolin Johansen, 21.8.1868-13.7.1908, maler. Født på Frbg, død i Nødebo, begravet sst. J. var på moderens side af kulsvierslægt, hvad han selv anså for årsagen til den uro der prægede hans temperament. Både menneskeligt og kunstnerisk var han meget tidligt moden. I fjortenårsalderen malede han hos Vilhelm Kyhn (1882–84) og kom derpå ind på Kristian Zahrtmanns skole (1884–87) og malede i disse år nogle af sine bedste billeder. Han gik op i sit arbejde med den største alvor, og når han havde penslen i hånden var han ganske opslugt af sit motiv, men hans voldsomme levevis og hyppige værtshusbesøg nedbrød tidligt hans helbred og evner. I begyndelsen af 90erne måtte han indlægges på en nerveklinik og søgte 1893–94 rekreation på Mors hvor han gradvis vandt sin arbejdskraft igen. Mod slutningen af 90erne bosatte han sig i Nødebo, men det gik nu stadig ned ad bakke. – I sine tidlige billeder er J. påvirket af Kyhn, og den præcise og omhyggelige gengivelse af enkeltheder som han fastholdt gennem årene har han undertiden udnyttet bevidst og hermed givet enkelte af sine billeder et rent naivistisk præg (fx Kunstnerens Fader siddende ved et Bord og Fra Fr.borg Slotshave). På Zahrtmanns skole malede J. model og Peter Hansen fortæller "at han kunde være saa opfyldt af sit Arbejde, at han virkede smittende, saa at vi andre blev revne med og ligesom syntes at arbejde under ham". Senere, da han på Mors måtte arbejde sig frem igen efter sin svækkelse kom det grundlag, der var lagt hos Zahrtmann, ham til gode, og han dyrkede en tid navnlig figurkompositioner eller folkelivsbilleder som fx En ung Karl sidder i en Stue og spiller Harmonika, Bondekone ved en Rok og Dreng med en Kat ved en Ovn. Disse billeder som er omhyggeligt gennemarbejdet og malet med rene og lysende farver, viser en egen inderlighed i opfattelsen af menneskeskikkelsen og kan undertiden minde om interiører af Anna Ancher, men også til tider om Vilhelm Hammershøi. J. var i det hele taget let modtagelig for kunstneriske indtryk, og andre af hans billeder kan lede tanken hen på J. Th. Lundbye (fx En Kostald) eller på Viggo Johansen. Mest karakteristisk for ham er måske nok hans tidlige billeder fra midten af 80erne med motiver fra Dyrehavsbakken, Alleenberg og Kbh.s udkanter, af hvilke Formiddag paa Dyrehavsbakken, 1886, nævnes som hans ungdomshovedværk. Betegnende for denne periode er navnlig den omhyggelige gennemførelse, den følsomme og levende tegning samt farvens pastelagtige finhed, og skønt han aldrig kom ud at rejse, synes han tidligt at arbejde med de samme maleriske problemer som de franske impressionister som han (efter C. E. Jensens formodning) kan have lært at kende gennem E. T. Werenskiold. Hans særlige styrke var en stærkt udviklet sans for motivet og dets stemningsværdi som han forstod at give med en ejendommelig intensitet, og i hans billeder der er præget af den fineste og blideste poesi mærkes intet spor af hans fortumlede og urolige tilværelse. Ligesom Albert Gottschalk fremkaldte han ofte en usædvanlig linjevirkning ved at lægge horisonten højt med en bred forgrund, og dette virkede i den grad revolutionerende, at hans billeder gang på gang blev forkastet på Charlottenborg, hvorfor han deltog i den første danske "Salon des refusés". Efter hans død arrangerede hans venner en mindeudstilling på Den frie udstilling 1909, 1918 var der en omfattende udstilling af hans arbejder i Kunstforeningen samt en separatudstilling 1939 i Trekanten. De fleste af J.s arbejder ejes af privatsamlere (bl.a. Albrecht Schmidt, solgt på auktion 1940). På st. mus. f. kunst er han repræsenteret med Vinterbillede fra Udkanten af København, 1889 eller 99 og flere billeder fra Mors, i Fåborg museum med Fra en Have og Middagssøvn, 1884 samt Portrætstudie, 1885, foruden på Hirschsprung.

Familie

Forældre: arbejdsmand, senere værtshusholder Peter J. og Dorthea Kirstine Hansen. Gift 5.2.1902 i Nødebo med Magdalene Christensen, født 8.10.1845 i Tollestrup, Vrejlev sg., død 30.7.1911 i Nødebo (gift 1. gang 1876 med fhv. landmand, partikulier Frederik Vilhelm Daniels, 1842–94), d. af husmand Christen Mortensen og Johanne Marie Jensdatter.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Peter Hansen ca. 1886 forestillende Zahrtmanns skole. Mal. af P. Hansen. Foto.

Annonce

Bibliografi

Fortegn. over F. J.s udstill., Kunstforen. 1918 (m. indledn. af Peter Hansen). – C. E. Jensen i Kunstbl., 1909 93–95. Chr. Engelstoft i Vor tid II, 1918 404–08. Albr. Schmidt i Tilskueren XXXV, s.å. II 39–50. Mogens Lorentzen i Politiken 9.6.1940.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bodelsen: Fridolin Johansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292233