Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frants Henningsen

Oprindelig forfatter MeBod
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frants Henningsen, Frants Peter Diderik Henningsen, 22.6.1850-20.3.1908, maler. Født i KM. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Vestre). H. blev student 1869 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, kom ind på C. V. Nielsens tegneskole og dimitteredes herfra til akademiet. 1875 fik han afgangsbevis og rejste s.å. med akademistipendier til Tyskland. 1877–78 opholdt han sig i Frankrig hvor han i Paris søgte Bonnats skole, og hvorfra han foråret 1878 foretog en rejse til Spanien sammen med P. S. Krøyer, Frans Schwartz og Julius Lange. H. debuterede 1875 på Charlottenborgs forårsudstilling som portrætmaler (portræt af Julie Sødring), og to år efter udstillede han sin første komposition Paa Fodtur (Hirschsprung), et dygtigt arbejde i Fr. Vermehrens stil, sikkert i tegningen men udført i en noget slikket og pertentlig malemåde. På Bonnats skole lærte H. at arbejde med stærkere modsætninger mellem lys og skygge, og efter hjemkomsten tilstræbte han en bredere malerisk behandling end han havde lært på akademiet, men han havde ikke nogen stærkt udviklet farvesans, og Karl Madsen omtaler 1888 hans billeder som "agtværdige, men noget tørre og kolde". – H. malede en række billeder fra landet, navnlig fra egnen ved Gisselfeld, der skildrede arbejdet i marken, og disse (fx Pløjescene, 1880, Høhøst, 1881) der foruden en smuk naturskildring viser en fin opfattelse af de forskellige landarbejderes typer og stillinger under arbejdet må sammen med hans landskabsstudier (Landskab i Graavejrsbelysning, kunstmuseet) regnes for de i kunstnerisk henseende værdifuldeste arbejder inden for hans mangeartede produktion. – Med sine billeder af hovedstadslivet opnåede H. en lignende popularitet som broderen Erik H. Han forstod ikke blot at skildre de forskellige typer med lune og lade fortællingen myldre med pointer, men kunne også rent malerisk ramme den særlige kbh.ske gadestemning. Mest kendt er En Begravelse (kunstmuseet; belønnet med årsmedaljen 1883) en realistisk skildring af en dagligdags begivenhed, hvis komposition er typisk for 1880ernes malerkunst. 1890 blev H. Carl Blochs efterfølger som professor ved akademiet, og hermed fulgte en række bestillingsarbejder, bl.a. for kongehuset.

1888 havde han udført en akvarel Modtagelsen af Købstædernes Deputation ved regeringsjubilæet, og 1892 malede han Garden trækker op paa Amalienborg, en figurrig komposition med portrætter af mange kendte personligheder. Blandt hans portrætter kan nævnes Frederik VIII, 1896, Christian IX, 1906, Prinsesse Marie til Hest, 1904, Generalløjtnant Wørishøffer, 1893 og Olaf Poulsen. 1899, to sidste på Fr.borg, Grev Chr. Danneskiold-Samsøe paa Gisselfeld, 1885, Baron T. Reedtz-Thott paa Gaunø og Etatsraad Fr. Gram, 1907 (Bikuben). På Fr.borg findes En Helt fra 1864, 1901, der s.å. vakte en stærk debat (se Niels Kjeldsen). – H. var en dygtig tegner og har tegnet en del smukke landskabstegninger i J. Th. Lundbyes tradition samt udført en række bogillustrationer, bl.a. til J. Helms: Soldaterliv, 1883, En dansk Students Eventyr, 1896, En Rekrut fra 1864, 1897 og Karl Larsen: I det gamle Voldkvarter, 1899, foruden en del billedbøger (bl.a. de to samlinger Børnerim, J. Krohn udgav 1882 og -84). – H. nærede en levende interesse for det hjemlige kunstnerliv og tog ivrig del i de officielle kunstbegivenheder. Den engelske udstilling 1908 skyldtes således hans initiativ. Han blev 1887 medlem af akademirådet, 1890 af akademiets plenarforsamling. – R. 1892. DM. 1904. – Dødsboauktion 1908. Retrospektiv udstilling 1954 i Foreningen for national kunst. Foruden kunstmuseet og Hirschsprungs samling er H. repræsenteret på Frederiksborg og museerne i Århus, Ribe og Maribo.

Familie

Forældre: farvehandler, grosserer Frants Christian Ludvig H. (1820–69) og Hilda Christine Charlotte Schou (1824–80). Gift 9.11.1880 i Kbh. (Frels.) med Thora Vermehren, født 26.12.1859 i Kbh. (Frels.), død 16.1.1943 i Hellerup, d. afmaler Fr. V. (1823–1910) og Thomasine Grüner (1833–77). – Far til Hans H. og Thorkild H. Bror til Erik H.

Annonce

Ikonografi

Akvarel af P. S. Krøyer udst. 1874. Mal. af samme, 1875 (Skagens mus.) og tegn. af samme, 1876 (sst.). Mal. af Hans Heyerdahl formentlig 1881 (Nasjonalgalleriet, Oslo). Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Træsnit 1893. Selvportræt 1903. Afbildet på Viggo Johansens mal. af akademirådsmøde, 1904 (St.mus.). Selvportræt 1908 (udstillingskomiteen, Charlottenborg). Træsnit af H. C. Olsen, 1908. Træsnit af H. P. Hansen. Foto.

Bibliografi

Breve til Julie Sødring i Dansk kunst, 1943 nr. 71 og sst. 1944 nr. 74. – F. Hendriksen i Bogvennen 1907–10 45–47. III. tid. 29.3., 5.4 og 12.4.1908. Sig. Schultz: Dansk genremaleri, 1928. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2. udg. 1932. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941 260–62 275. Andr. Vinding: Maleren Hans Henningsen, 1944. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Bodelsen: Frants Henningsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291142