Ernst Zeuthen, Ernst Johan Zeuthen, 30.12.1880-15.9.1938, maler, grafiker. Født på Limme, Tävelsås, Kronobergs län i Sverige, død i Gentofte, begravet sst. Dansk indfødsret 21.12.1914. Z.s fædrene slægt var gennem generationer præster, på mødrene side mest købmænd, men også stærkt præget af åndslivet. Faderen var imidlertid landmand og havde gennem sit ægteskab fået mulighed for at blive selvstændig. Hverken han eller Z.s mor havde tilknytning til Sverige da han købte gård i Skåne, men på grund af ejendomspriserne var det på den tid ikke ualmindeligt at danske slog sig ned her. – Barndomshjemmet var religiøst præget, men uden at dette virkede hæmmende på familielivets læsning, musikaftener eller diskussioner. Forældrene lagde vægt på at børnene lærte at tegne og male, og som hæderlige amatører kunne de selv vejlede dem. Da Z.s ældre søster Laura kom på malerskole i København og blev gift med sin halvfætter Vilhelm Wanscher fik Z. sin første kontakt med kunsten hvad der synes at have styrket hans senere beslutning om selv at blive maler. Faderen havde imidlertid bestemt at han ligesom sin bror skulle uddannes til ingeniør og sendte ham efter latinskolen i Lund i lære på Kockums værft i Malmö. Han faldt hverken til her eller i Göteborg hvor han boede fra 1897 sammen med broderen og 1903 tog eksamen fra Chalmers tekniska läroanstalt. Så rejste han ud og arbejdede de følgende år på skibsbygningstegnestuer i England og Tyskland, men uden at finde sig til rette i sit fag. Han følte sig ensom og drømte samtidig om at blive kunstner. Den endelige beslutning tog han i USA hvor hans første billeder blev malet. 1908 kom han til København og begyndte sin nye uddannelse med at tegne en vinter hos Agnes Jensen, senere gift Weie. Fra denne periode stammer Den gamle sluse ved Lersøen der vidner om store evner. Foråret 1909 besøgte han Kunstnernes studieskole under Johan Rohde og fik kammerater som Olaf Rude, W. Scharff,Oluf Høst og Axel P. Jensen. Nu troede han på sine evner, og på rejser de følgende år til Frankrig og Italien modnedes han som kunstner, uden yderligere undervisning, men gennem de ældres eksempel: Giotto, den italienske renæssances mestre og Cézanne. Hans billeder af Terracina og Assisi (begge 1911) er både stærke i konstruktionen og sikre i farven.

I Italien blev Z. gift med en norsk kvinde som delte hans livssyn, og nu begyndte et rigt familieliv. Fra rejser til Norge, Bornholm og Arild og fra en række somre i Røjle enge på Nordvestfyn stammer nogle af hans bedste billeder, foruden mange af hans prægtige tegninger og raderinger.

- I 1920erne tog Z.s depressioner og hans fordybelse i religionens mysterier til. Der indtraf en svækkelse af nervesystemet som førte til en ændring i både livsførelse og kunstnerisk udtryksform. Naturalismen er fremover kun tilsyneladende. Farven som påsættes med kniv i brede flader bliver ekspressionistisk og symbolsk bestemt, og det er karakteristisk at han nu helliger sig nogle få motiver som behandles i stadig gentagne variationer. De typiske træk er udsyn og modlys. Papigno, 1926, tilkendt Eckersbergmedaljen og By ved Middelhavet, 1927-30. Hovedværket Sol over havet, 1928 (Statens museum) hvis havmotiv genfindes fx i Fuldrigger, 1931, Kronborg, 1937 og i skibsbrandbillederne fra 1921 (Fyns Kunstmuseum), 1936 og 1938. Også fjeldet behandler han gentagne gange. – Z. har også malet blomsterbilleder og portrætter, Overbibliotekar H. O. Lange, 1926 (Det kgl. bibliotek), Joakim Skovgaard, bl.a. 1931 (på Frederiksborg), Niels Skovgaard, 1934 og selvportræt, 1927-28 (Statens museum). Endvidere gjorde han flere udkast til et gruppebillede forestillende Den frie udstillings gamle kunstnere. Egentlig religiøst maleri findes der kun få eksempler på, Christus vandrer på søen, 1930 (Gentofte kirke). Hans træsnit efter Giotto skal dog ikke glemmes.

- Z. var værdsat af sin samtid, og hans værker kunne ses på Kunstnernes efterårsudstilling 1912-14, 1917, Charlottenborg forårsudstilling 1914-16, Den frie udstilling 1917-38 (medlem 1920), og han havde egne udstillinger bl.a. i Kunstforeningen 1915, 1923 (s.m. søsteren Laura Wanscher) og 1937. Mindeudstillinger blev afholdt på Charlottenborg efterårsudstilling 1939 (under Grafisk kunstnersamfund) og i Den frie udstilling 1940. Malerier af Z. findes i Statens museum for kunst, museerne i Århus, Randers, Vejen, Odense og Maribo, Kolding og Esbjerg kunstforeninger, Nationalgallerie i Berlin. 1943-63 fandtes tillige en offentlig tilgængelig samling i atelieret i hans hus, Søtoften 3 i Gentofte som han selv havde tegnet efter italiensk forbillede. Grafiske arbejder i kobberstiksamlingen og museer i Stockholm, Göteborg og Chicago samt British Museum i London.

Familie

Forældre: landejendomsbesidder Henrik Steffens Z. (1841-1929) og Emilie Margrethe Nobel (1845-1925). Gift 3.5.1911 i Rom med Lina Normann Meyer, født 5.10.1878 i Mo i Rana, Norge, død 19.11.1965 i Gentofte, d. af købmand Lars Aagaard M. (1831-1909) og Johanne (Hanne) Smith (1844-1924).

Ikonografi

Selvportr. 1919, 1927-28 (St. mus.) og 1932-38. Foto.

Bibliografi

E. Z. Et udv. af billeder m. indl. tekst af Sig. Schultz, 1935 = Vor tids kunst XVIII. – Herman Madsen i Atlantis II, 1924 455-62. Ernst Harms i Ostsee-Rundschau IX, Dresden 1932 91-93 96f. Eigil Knuth i Samleren XI, 1934 49-52. Samme: E. Z. 1880-1938, 1943 (heri værkfortegn.). Kn. Pontoppidan i Politiken 16.9.1938. Pr[eben] W[ilmann] i Socialdemokraten s.d. Sig. Schultz i Nationaltid. s.d., 10.4.1940 og 20.10.1943. Samme i Den frie udstillings kat., 1939 14-18. Samme i Katalog for udstilling, Århus Permanente 1957. K[ai] FJlor] i Berl. tid. 16.9.1938. Johs. Kragh i Berl. aften 20.9. s.å. Kai Flor sst. 11.4.1940. Hagmund Hansen i Højskolebl. LXV, 1940 266-68 274f. Katalog for udstilling, Oslo kunstforen. 1958.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig