Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Meyer

Oprindelig forfatter LSwane
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ernst Meyer, egtl. Ahron Meyer, 11.5.1797-31.1.1861, maler. Født i Altona, død i Rom, begravet sst. M. blev fra først af opdraget hos sin far i Altona, men da hans kunstneriske anlæg tidligt viste sig blev han 1812 sendt til Kbh. hvor hans mors familie kunne tage sig af ham. Navnlig hans fætter den rige M. L. Nathanson, sørgede trofast for ham hvilket M. endnu i sine seneste år taknemmeligt erindrede. Han kom ind på kunstakademiet og vandt et par medaljer, samtidig malede han hos C. A. Lorentzen. Imidlertid var C. W. Eckersberg kommet hjem og 1818 blevet professor ved akademiet; det var ham der nu blev den toneangivende og i en selvbiografisk optegnelse fremhæver M. at det især blev Eckersberg der fik indflydelse på hans kunst; det spores også i nogle af hans tidlige tegninger. Allerede 1813 var han begyndt at udstille, bl. a. forskellige kopier efter gammel kunst, og 1819 forsøgte han at vinde den mindre guldmedalje; det mislykkedes, og han rejste da til München hvorfra han dog vendte tilbage 1821 for endnu en gang at gøre forsøget; da det atter glippede tog han igen ophold i München hvor han blev i ca. tre år og efter eget sigende mest malede sujetter af Faust. Han og den jævnaldrende J. A. Krafft er vist de første af de yngre der fristedes af München - siden fulgte bl.a. W. Bendz, Chr. Holm og W. Marstrand efter; for alle blev det til tvivlsom gavn for deres kunst. 1824 fik H. V. Bissen, hans ven fra Kbh., ham dog med til Rom hvor han derefter levede det meste af sit liv.

M skildres som en mand af ridderlig karakter og med udpræget lune og komisk sans der også bestandig præger hans genrebilleder; med disse egenskaber fandt han sig glimrende til rette i de burschikose tysk-danske kunstnerkredse i Rom der bl.a. samledes omkring Bertel Thorvaldsen; alle disse kunstnere som vi kender fra malerisamlingen i Thorvaldsens museum blev hans venner, A. Riedel, F. Thøming, A. Werner, F. Catel, A. Küchler osv., hans bysbarn J. Bravo, der var hans studiekammerat allerede fra Kbh., ikke at forglemme. Hvad N. L. Høyen engang skrev om Marstrand, at hans fag var "genre decideret" gælder i langt højere grad om M. der ved sine scener af det italienske folkeliv erhvervede sig yndest i vide kredse, ikke alene i Kbh. til hvis udstillinger han jævnligt indsendte sine billeder, men også i Tyskland og andre lande; i nationalgalleriet i Berlin blev han således repræsenteret med et billede, En Lazzaron-Familie, 1831. Typiske for hans motivvalg er de kendte billeder der findes såvel i Thorvaldsens museum som i Glyptoteket af en romersk gadeskriver der læser et kærlighedsbrev op for en ung pige, og af den unge pige der dikterer ham et brev, af den lille abbate der føres til klostret (et eksemplar i kunstmuseet), og af den lille dreng der sover lænet til et svin (ligeså). Det var i udpræget grad det idylliske Italien han skildrede i sine folkelivsbilleder ligesom de fleste andre nordboere der i disse årtier søgte derned. Undertiden synes man i en eller anden detalje i hans billeder endnu at kunne spore Eckersberg-skolen fra de unge år, men i det væsentlige har de tyske kredse præget ham, det er derfor ikke underligt at Høyen, efter hvad Ph. Weilbach anfører, ikke kunne "faa Øjet aabnet for hvad M. virkelig besad"; træffende siger Weilbach at hans kunst danner en særegen "meyersk-italiensk" verden i hvilken ingen vil kunne genkende naturen, men i hvilken der dog er en vis indre sandhed eller konsekvens; for nutidens øjne er unægtelig det konventionelle det mest fremtrædende træk. Det bør dog fremhæves at der findes italienske landskabsstudier af M. (et par i kunstmuseet fra 1836 og 1845) som hæver sig langt over hans genrebilleder ved en frisk malerisk følelse for naturen ude i bjergene omkring Rom.

Allerede i det første år af sin Italienstid havde M. været på en længere rejse i landet og bl.a. besøgt Sicilien, senere rejste han ofte ud til småbyerne; først 1841 forlod han Italien for i et par somre at søge helbredelse for en sygdom ved badestedet Gräfenberg: 1843 forlængede han rejsen til Kbh. hvor akademiet viste ham den hæder at optage ham som medlem uden receptionsarbejde; i foråret 1844 rejste han herfra gennem det nordlige Sverige til England, Skotland og gennem Frankrig og Tyskland tilbage til Italien. Urolighederne 1848 drev ham atter ud, og han levede nu i henved fire år i Tyskland og Frankrig; 1850 var han i Hamburg, men til Danmark kom han ikke. Den sygdom han led af, gigt eller efter R. Lehmann muskelsvind, tog mere og mere overhånd så at han til sidst måtte bruge krykker; det blev ham besværligt at male i olie, og han vendte sig derfor til akvarelmaleriet i hvilket han opnåede stor rutine; det lette udkast på papiret havde altid fængslet ham, og allerede tidligt, i slutningen af tyverne, begyndte han at danne sig sin egen tegnestil; de første års plastiske opfattelse forsvinder og afløses af en bred streg der søger at give et hastigt indtryk af bevægelsen og af de maleriske toner. En væsentlig part af disse tegninger, i et antal af ca. 3000, opbevares i kobberstiksamlingen. Fra de tidligere år findes også nogle raderinger og fra 1844 et litografisk portræt af Thorvaldsen.

Annonce

Familie

Forældre: mægler Salomon Abraham M. og Brendle M. (ca. 1775-1836; ægteskabet opløst, hun gift 2. gang 1801 med købmand i Kbh. Gottschalk Salomon, ca. 1775-1843). Ugift. - Søstersøn af D. A. M.

Udnævnelser

R. 1852.

Ikonografi

Tegn. af D. C. Blunck, 1818 (kobberstiksaml.). Tegnede selvportr. (sst.). Tegn. af H. V. Bissen, 1821 (sst). Selvportr. på radering 1821, på tegn. 1824 og på radering efter denne. M. menes afbildet på tegn. af D. W. Lindau, 1825 (Fr.borg). Afbildet på C. A. Lorentzens mal. af malerskolen (sst.). Tegn. af Constantin Hansen (Kgl.bibl.). Tegnet selvportr. 1830 (skandinav.foren. i Rom). Tegn. af D. C. Blunck, 1836 (Thorvaldsens mus.). Afbildet på mal. af samme, 1837 (sst.), litograferet af A. Kittendorff s.å. Afbildet på litografi 1845 efter mal. af W. Marstrand. Tegn. af L. Frølich, 1847 (skandinav.foren. i Rom). Mal. af Marstrand, 1848 (Fr.borg). Afbildet på flere tegn. af samme. Tegnet selvportr. 1852 (kobberstiksaml.). Tegn. af F. Vermehren, 1856 (sst.). Tegn. af H. Olrik, 1859 (Fr.borg), efter denne træsnit af samme 1861 og træsnit af H. C. Henneberg 1862, samt tegn. af Olrik selv, 1877 (Hirschsprung). Buste af A. V. Saabye, 1861 (Fr.borg) marmor 1869 (sst.). Tegnet på dødslejet af C. Bloch. To tegn. af J. A. Krafft og tegn. af A. Küchler (kobberstiksaml.).

Bibliografi

G. Siesbye: M. L. Nathanson, 1845 97. Fædrelandet 15.2.1861. III. tid. 24.2.1861. Ph. Weilbach: Konst og æsthetik, 1870 70-77. Rud. Lehmann: Erinnerungen eines Künstlers, Berlin 1896 219-23. Joseph v. Kopf: Lebenserinnerungen eines Bildhauers, Stuttg. 1899 215-30. Sig. Müller i Bogvennen 1907-10 8-10. J. M. Thiele: Af mit livs årbøger, 1917 I 203 205-20; II 104f 177-80. M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923 43f 46. Fr. Noack: Das Deutschtum in Rom II, Stuttg. 1927 398f. Carl V. Petersen: Italien i da. malerkunst, 1932 - Kunst i Danm. ny r. IV. Danm.s malerkunst, red. E. Zahle, 1937 (4. udg. 1956) 140. Rom og Danm., red. L. Bobé II, 1939. Lilli Martius: Die schlesw.-holst. Malerei im 19. Jahrh., Neumünster 1956 202-04. Møde med Italien. Udstillingskat., Thorvaldsens museum, 1971. - Ph. Weilbachs papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leo Swane: Ernst Meyer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294289