Erik Stæhr-Nielsen, ved dåben uden bindestreg, 21.7.1890-13.8.1921, maler. Født i Kbh. (Matth.), død i Esbønderup skovhuse, begravet i Kbh. (Vestre). S.-N.s kunstneriske uddannelse begyndte efteråret 1907 på Teknisk skole hos H. Grønvold. Efteråret 1909 gik han ind på Statens tegnelærerkursus hvor han tog eksamen n.å., og derefter søgte han Kunstnernes studieskole under Johan Rohde vintrene 1910–12 og akademiet som gæst 1917. S.-N debuterede hos De unge kunstneres forbund i Den frie udstilling dec. 1909 og udstillede landsl aber og mariner på forskellige udstillinger. Han havde lejlighed til at se hav på en tur over Atlamerhavet som pantrymand om bord på Amerikabåden Oscar II nov.-dec. 1910 og på et par rejser med fragtdampere til Spanien juni-juli 1913 og til Sierra Leone og Fransk Senegal i Afrika jan -april 1914. Snart efter viste der sig et omslag i hins kunst. Han opgav det naturalistiske marinemaleri og kastede sig ud i en temperamentsfuld fantasikunst der handlede om negre og urskov, syndflodssagn, urtidsmyter. En kort studietid på Harald Giersings malerskole nogle måneder 1917 førte ham ind på at arbejde med kompositionelle værdier og på studiet af farven. Maleriet blev en hektisk kamp for ham hvor han slap fantasien løs, og hvis eneste styrende moment var dekorative og koloristiske hensyn. Han malede er række billeder af dansende eller kæmpende negre og ryttere i urskov (Maskedans, 1918–19; Neger og Spahi, 1917; Skovens Børn. I. 1919; Negermusikanter i Urskoven (Statens mus.) og Orpheus spiller for Dyrene, begge 1921), snart lysende affarve, snart karakteriserede ved bevægelsernes fart og flugt, og blev med dem en ftemtrædende repræsentant for efterkrigsårene: ekspressionistiske maleri. I sine sidste år søgte han ny næring for sin fantasi i Gribskov hvor han havde et lille hus. Han søgte at trænge baj om den natur han så, ind til det der måtte have været urtidsskoven i de fjerne tider da menneskene endnu ikke havde gjort indgreb i dens udseende (tre store skovbilleder Den nordiske Skov, 1920–21, hvoraf det ene i Statens mus.). Ingtn dansk maler har vel forstået skoven og dens paiiske væsen så intimt som han, og i sine bedste ting nåede han en skønhed i farven som kun ce bedste af de samtidige. S.-N. døde på et tidsp inkt da en afklarende samling var begyndt at vise sig i hans kunst. Han virkede en tid som tegnelærer ved Frbg. tekniske skole. Mindeudstillinger i Kunstforeningen dec. 1923 og på Charlottenborg efterårsudstilling 1933, andre posthume særudstillinger hos Vagn Winkel april 1935 (især egninger) og Axel Duckert 1942. Foruden Statens museum for kunst ejer Maribo museum et maleri af ham; tegninger i Den kgl. kobberstiksamling.

Familie

Forældre: detailhandler, senere forvalter Rasmus Nielsen (1854–1928) og porcelænsmaler Augusta Olsen (1865–1940). -10.7.1918 på Frbg. med Cecilie (Cici) Marie Glahn, født 19.1.1886 i Nykøbing F., død 21.9.1940 i Kbh., d. af arkitekt H. C. G. (1850–1931) og Louise D. Leuning (1851–1931). – Bror til Olaf S.-N.

Ikonografi

Malede selvportr. ca. 1908, 1912–13, 1)15 og 1917. Selvportr. på linoleums-snittet Familien, 1920. Foto. – Monument af Olaf Stæhr Nielsen på graven, 1926, udkast udst. 1924.

Bibliografi

E. S.-N. Et idv. afbilleder m.tekst af Sig. Schultz, 1934 = Vor tid kunst XVI. – Sig. Schultz i III. tid. 23.12.1923. O. V. Borch i Samleren IV, 1927 140. Andr. Friis sst. XII, 1935 79–82. Alex. Fugl sst. XIII, 1936 141–60. O. V. Borch i MKS. Medlemsbl. for malende kunstneres sammenslutn. I, 1930 27–31. [Carsten Nielsen] i Berl. aften 26.6.1936.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig