Erik Henningsen, Erik Ludvig Henningsen, 29.8.1855-28.11.1930, maler. Efter en tid at have forsøgt sig som landmand og i købmandslære kom Erik Henningsen sytten år gammel i malerlære hos dekorationsmaler A. Hellesen. Han tegnede hos C.V. Nielsen og besøgte Teknisk skole hvorfra han dimitteredes til akademiet 1873 og fik afgang 1877. To år efter begyndte han at udstille på Charlottenborgs forårsudstilling hvor han siden var repræsenteret årligt. Med det Anckerske legat (1889) og akademistipendium (1892) rejste han i Tyskland, Italien, Frankrig og Holland.

Erik Henningsen begyndte at male genrebilleder i Fr. Vermehrens stil, men 1881 fandt han med Morgen i Adressekontorets Gaard sit særlige felt som skildrer af det københavnske gadeliv og blev med ét slag populær. Denne emnekreds holdt han fast ved gennem årene, og det er blevet sagt om ham og broderen Frants at de udførte en slags "malerisk Reportage" i skildringen af hovedstadens folkeliv. Af hans tidlige billeder kan nævnes Frikvarter der 1887 indbragte ham årsmedaljen, Vagtparaden, 1888 (kunstmuseet) hvis komposition er typisk for 80ernes malemåde, Ved Juletid for hvilket han 1890 fik årsmedaljen for anden gang, og fra samme år det meget yndede Skovtur. I 90erne skildrer han tidens sociale misforhold i billeder som Sat ud, 1892, og En saaret Arbejder, 1895, men også her er vægten lagt på det anekdotiske, og de rummer næppe nogen tilsigtet propaganda.

Erik Henningsens vedvarende succes som publikumsmåler beror først og fremmest på hans udmærkede fortællerevne, hans lune og hans ofte psykologisk rammende skildringer af tidens typer, og de mest yndede af hans billeder er spredt i reproduktioner over hele landet. For eftertiden har hans produktion fået interesse som kulturhistorisk skildring af datidens københavnerliv, men vil i kunstnerisk henseende ikke kunne hævde nogen fremskudt plads. Med årene kom han til at stå fremmed over for det voksende København hvis mere storstadsagtige præg ikke bød ham de samme maleriske muligheder, og det anekdotiske indhold i hans billeder blev efterhånden noget tamt. 1895 blev det ham overdraget at dekorere det sidste felt i universitetets festsal med Det nordiske Naturforskermøde 1847 (skitse på Fr.borg). Her findes tillige et andet gruppeportræt Paa Askov Højskole, 1902 samt en farvelagt tegning Et Møde i Foreningen Bogstaveligheden hvor J.P. Jacobsen læser op. Erik Henningsen har virket flittigt som illustrator, navnlig for Gyldendalske Forlag (Fra Piazza del Popolo). Populær er stadig hans udmærkede plakat for Tuborg med den trætte, svedige mand i skjorteærmer på den støvede landevej.

Medlem af akademiet 1890, af akademirådet 1893. Erik Henningsen har udstillet på talrige internationale udstillinger og er repræsenteret på adskillige danske museer. Retrospektive udstillinger 1930 og 1961 i Foreningen for national kunst. Dødsboauktion 1931.

Familie

Erik Henningsen blev født i København (Helligg.), døde og er begravet sammesteds (Vestre). Forældre: farvehandler, grosserer Frants Christian Ludvig Henningsen (1820–69) og Hilda Christine Charlotte Schou (1824–80). Gift 5.11.1886 i København (Holmens) med Mary Henriette de Dompierre de Jonquières, født 2.5.1858 i København (Fransk ref.), død 19.9.1926 sammesteds, d. af bureauchef i det slesvigske ministerium, justitsråd Godefroi Chrétien de Dompierres de Jonquières (1818–83) og Henriette Lindam (1820–84).

Udnævnelser

R. 1897. DM. 1914.

Ikonografi

Mal. af Joakim Skovgaard, 1877. Træsnit efter tegn. af Frants Henningsen, 1879. Træsnit af H.P. Hansen, 1884. Afbildet på P.S. Krøyers mal., Musik i atelieret, 1886 (Nasjonalgall., Oslo), gentagelse 1887 (Hirschsprung). Træsnit 1893. Mal. af L. Tuxen og afbildet på sammes mal., Selskab i atelieret, 1904. Selvportræt på tegn. af gruppe, 1905 (Fr.borg). Selvportræt 1930. Foto.

Bibliografi

Fortegn, over arbejder udstillede i Foren, for national kunst 1930 og 1961. – Erik Schiødte i III. tid. 15.4.1894. F. Hendriksen: Københavnske billeder fra det 19. årh. I-IV, 1924–27. Sig. Schultz: Dansk genremaleri, 1928. Ove Haase i Dansk kunst, 1930 nr. 33. Sst. 1962, nr.100. Laur. Nielsen: Den danske bog, 1941. – Breve i Kgl. bibl. og i Hirschsprungs museum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig