Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Nolde

Oprindelig forfatter BIrve

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Emil Nolde, Hans Emil Nolde, ved dåb Hans Emil Hansen, 7.8.1867-13.4.1956, maler. De ni skoleår i landsbyskolen blev oplevet som en tvang af den dovne og modvillige elev Emil Nolde. Allerede fra de tidligste barneår modellerede og tegnede han ivrigt, men forældrene tvang ham til at arbejde på familiens gård i landsbyen Nolde ved Tønder.

1884 blev han sat i lære som billedskærer i Heinrich Sauermanns møbelfabrik i Flensborg hvor han tilendebragte sin uddannelse 1888 og fik en smuk anbefaling. Som billedskærer udførte han bl.a. fire dybsindige ugler til digteren Theodor Storms skrivebord. 1888 arbejdede han som billedskærer i München og Karlsruhe, og et års tid var han elev på kunsthåndværkerskolen i Karlsruhe. 1889 rejste han til Berlin hvor han ernærede sig ved tilfældigt arbejde. Hele året 1890 arbejdede han som tegner og modellør ved en fabrik for kunstindustriprodukter, og jan. 1891 startede han i tegnestuen på Berlins største møbelfabrik, J.C. Pfaffs, men blev syg af tuberkulose og måtte rejse hjem til fædrenegården; om efteråret var han igen i Berlin og kort efter fik han ansættelse som lærer i dekorativ tegning og modellering ved kunsthåndværkerskolen i St. Gallen, og her arbejdede han til udgangen af 1897.

I St. Gallen-perioden begyndte han så småt sit egentlige kunstneriske værk, han lavede tegninger med motiver fra egnen, malede sine første landskabsakvareller og sit første oliemaleri. Det var også i denne periode han interesserede sig for bjergbestigning og bl.a. besteg Matterhorn.

Annonce

Med året 1898 begyndte han tilværelsen som fri kunstner. Emil Nolde slog sig ned i München hvor han afvistes på akademiet hvorefter han søgte ind på Friedrich Fehrs private malerskole. Året efter arbejdede han på Adolf Hölzels skole i Dachau. Sidst på sommeren tog han på fodtur i Jylland, og om efteråret rejste han til Paris. 1900 begyndte Emil Nolde med studier ved Académie Julien, men studierne på Louvre forekom ham langt vigtigere. Her kopierede han. Allerede juli rejste han hjem og gav sig til at male billeder af naboer, fiskere og bondegårde. Om efteråret lejede han atelier i København, og i de følgende par år fik han kontakt med en række danske kunstnere, bl.a. brødrene J. og N. Skovgaard,Viggo Johansen,V. Hammershøi,Ejnar Nielsen og J.F. Willumsen. I samme periode opnåede han at arbejde kortvarigt på Kr. Zahrtmanns malerskole og få værker refuseret på både Den frie og Charlottenborg. På en vandretur gennem Nordsjælland traf han den senere polarforsker Knud Rasmussen og gennem ham sin tilkommende hustru.

De kommende år blev rige produktionsår og udstillingsaktiviteten øgedes. 1905 lavede han en suite raderinger, Fantasier, som indledte hans betydelige grafiske værk. Året efter sluttede han sig til Die Brücke-malerne og deltog i udstillinger sammen med dem. 1909 malede han nadverbilledet som tilhører Statens museum for kunst og i de følgende år tilkom en lang række betydelige værker, malerier, penseltuschtegninger, raderinger og træsnit. Det siger noget om produktiviteten at kunstneren 1910 malede hele 84 malerier. Det er også i denne periode hans interesse for naturfolks kunst blussede op og han påbegyndte et skrift om Kunstformerne hos Naturfolkene som imidlertid aldrig blev færdiggjort. Efteråret 1913 rejste han med på en ekspedition til Ny Guinea. Rejsen kom til at vare omkr. et år, og den satte sig stærke spor i hans kunst. Ved grænsedragningen 1920 blev hans hjemsogn dansk og Emil Nolde blev dansk statsborger. 1926 bosatte han sig nogle kilometer syd for grænsen i Seebull i det hus der senere i udvidet skikkelse skulle blive hjemstedet for hans efterladte samling af egne værker.

Emil Noldes 60 års dag 1927 blev anledningen til et vældigt udstillingsfremstød idet en udstilling med 210 malerier samt akvareller og grafik vistes i Dresden, Hamburg, Kiel og Wiesbaden. Universitetet i Kiel udnævnte Emil Nolde til æresdoktor. Et festskrift og flere bøger om kunstneren udkom s.å. Emil Noldes kunst var så småt ved at blive anerkendt. En anden stor udstilling, Ny tysk kunst, med deltagelse af Emil Nolde og kunstnere fra kunstnergrupperne Die Brücke og Der blaue Reiter vistes i forskellige byer i Norge, Sverige og Danmark 1932. Og denne udstilling, der for en lang årrække blev den sidste betydningsfulde fremvisning af moderne tysk kunst, bidrog til Emil Noldes stigende berømmelse.

1931 udgav Emil Nolde første bind af sit selvbiografiske værk Das eigene Leben, 1934 fulgte Jahre der Kämpfe (dansk udg.: En kunstners kampår, 1958, 2. opl. 1967). Som posthume udgivelser fulgte senere Welt und Heimat, 1965 og Reisen - Ächtung – Befreiung, 1967.

1933 skærpedes nationalsocialisternes fordømmelse af "entartet" kunst. Emil Nolde var udpeget til at blive præsident for de forenede kunstskoler, han var selv medlem af det nationalsocialistiske parti, men ikke desto mindre ramtes han hårdt af partiets fordømmelse. 1941 gav "Reichskunstkammer" ham maleforbud, men han fortsatte trods forbudet med at male akvareller i sit hus i Seebüll, og frem til 1945 malede han hundredvis af akvareller som han kaldte sine "umalede billeder". Emil Noldes maleforbud og tilværelse i perioden er i letgennemskuelig fiktiv form beskrevet i Siegfried Lenz' roman, Deutschstunde, 1968 (dansk udg.: Tysktime, 1970).

Anden verdenskrig ramte Emil Nolde hårdt, 1052 værker af ham beslaglagdes, bygningen af et projekteret hus af Mies van der Rohe måtte opgives. Emil Noldes lejlighed og atelier i Berlin ramtes af bomber, og hans egen store samling af malerier, akvareller og grafiske blade, samt værker af andre kunstnere som Paul Klee, W. Kandinsky, O. Kokoschka, L. Fejninger og andre ødelagdes. Den samme skæbne overgik 43 malerier blandt de beslaglagte værker.

I sine sidste leveår arbejdede Emil Nolde ufortrødent videre, fortrinsvis med at overføre sine "umalede billeder" til oliemalerier, men han lavede også mange nye akvareller, en udtryksform han har dyrket til mesterskab.

I sin alderdom blev han rigt begavet med priser og hædersbevisninger. Han udnævntes til professor af Schleswig-Holsteins delstatsregering, tildeltes Stephan Lochner-medaljen fra byen Köln 1949, grafikprisen på biennalen i Venezia 1950 og den franske orden Pour le mérite 1952 m.fl., og der afholdtes stadig flere udstillinger med hans værker, og hans rolle som en af ekspressionismens betydeligste kunstnere vandt forståelse overalt.

Familie

Emil Nolde blev født i Nolde, Burkal sg, og døde i Seebüll; begravet sst. Forældre: gårdmand Niels Hansen (1831-91) og Hanna Christina Hansen (1830-1918). Gift 1902 i Kbh. med Adamine Frederikke Vilstrup, født 20.9.1879 i Resen ved Struer, død 7.11.1946 i Seebüll, d. af sognepræst, sidst i Bariøse Christian Johan Lodberg V. (1817-91, gift 1. gang 1853 med Julie Jansen, 1827-67) og Caroline Tørsleff (1845-1911).

Ikonografi

Selvportr. som radering og mal., udst. 1922 og 1958. Buste af Gustav H. Wolff (Gottorp). Tre tegn. af G. Brockmann, 1952 (sst.). Foto.

Bibliografi

Udg. Das graphische Werk Emil Noldes bis 1910, udg. Gustav Schiefler, Berlin 1911. Das graphische Werk N.s 1910– 25, udg. samme, Berlin 1927 (ny udg.: Das graphische Werk E. N.s I–II. 1966-67). Emil Nolde Aquarelle und Zeichnungen, udg. Martin Gosebruch, München 1957 (eng. udg. 1972). Emil Nolde Ungemahlte Bilder. Aquarelle und Worte am Rande, udg. Werner Haftmann, Köln 1963 (2. udg. 1971) (eng. udg. 1972). Emil Nolde Aquarelle und Handzeichnungen, udg. Martin Urban, Seebüll 1967 (nyt opl. 1975).

Kilder. Emil Nolde: Das eigene Leben, Berlin 1931 (nyt opl. 1967), Jahre der Kämpfe, Berlin 1934 (ny udg. 1958) (da. overs.: En kunstners kampår, 1958, nyt opl. 1967), Welt und Heimat. Die Südseereise 1913-18, Köin 1965 (nyt opl. 1971), Reisen. Ächtung. Befreiung, Köln 1967 (nyt opl. 1978) (erindr.; samlet udg.: Mein Leben, Köln 1976). Briefe aus den Jahren 1894-1926, udg. Max Sauerlandt, Berlin 1927 (nyt opl. 1967).

Lit. Max Sauerlandt: Emil Nolde, München 1921. Festschr. für Emil Nolde, Dresden 1927. Hans Fehr: Emil Nolde, Köln 1957. Walter Jens: Der Hundertjährige. Foredrag, Seebüll 1967. Emil Nolde 1867-1956. Oljemålningar, akvareller, teckningar. Katalog, Malmö konsthall 1976.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Irve: Emil Nolde i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295100