Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ejnar Nielsen

Oprindelig forfatter BjJoe
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ejnar Nielsen, Einar (Ejnar) August Nielsen, 9.7.1872-21.7.1956, maler. Født i Kbh. (Trin.), død i Hellerup, urne på Bispebjerg kgd. Samtidig med at N. efter at have gået på Teknisk skole blev optaget på kunstakademiet 1889 og gik her 1890-93, stod han i malerlære og blev 1892 svend med sølvmedalje. 1893 debuterede han på Charlottenborgs forårsudstilling med et landskab, og 1893-94 rejste han i Sverige og Norge, i en periode sammen med et cirkus. Af større betydning for hans kunstneriske udvikling end akademiuddannelsen var tiden på Kristian Zahrtmanns skole 1895-96, en forbindelse han holdt ved lige, idet han 1901 udstillede 80 arbejder på en elevudstilling. Inden da var han brudt igennem med den række af sine kendteste værker han havde fundet inspiration til i Gjern efter at have slået sig ned her 1894. I denne midtjyske landsby malede han først landskaber og derefter de monumentale figurbilleder Den syge pige, 1896 (kunstmuseet), Og i hans øjne så jeg døden, 1897 (af kunstmuseet deponeret i Vejen kunstmuseum), Den blinde pige, 1896-98 (Hirschsprungs samling), Døden og krøblingen, 1899 (Thielska galleriet, Stockholm) og Mennesker lytter til klokkerne, som ringer solen ned, 1900. I disse malerier er der både symbolistiske og realistiske træk, til fælles har de en tragisk stemning og en kredsen om sygdom og død. Indholdet er inspireret af den fattige jyske landbefolknings væsen og tænkemåde samt af deres indstilling til liv og død. Formen er enkel, figurerne omgivet af faste konturer og farven er neddæmpet. Stilistisk står disse malerier kunstnere inden for europæisk symbolisme som Puvis for Chavannes og Ferdinand Hodler nær. I dansk kunst er de enestående ved deres stilisering i formen og alvor i budskabet og ved at forene indtryk fra L. A. Rings naturalisme med Vilh. Hammershøis enkle kompositionsmåde og kolorit. Nogle af disse billeder vakte tilstrækkelig opmærksomhed i udlandet til at N. opnåede en bronzemedalje på verdensudstillingen i Paris 1900.

Bl.a. for at se denne udstilling opholdt N. sig 1900-01 i Paris. Herefter skiftede han i årene fremover bopæl mellem Gjern og Italien (1902 og 1905-11) med besøg i Paris og Bretagne 1908 og i Lapland 1909. Disse år præges af en række monumentale portrætter som dobbeltportrættet af Andreas Hansen og dennes kone Celinie Delacotte, 1900-01 (Nationalmuseum, Stockholm), Den svangre, 1902-03 (Göteborgs konstmuseum), Stenegelunden i Volterra, fem kvindeportrætter, 1906-07 (kunstmuseet) og Portræt af Ellen Key. 1907 (Nationalmuseum, Stockholm). I de tre sidste ses en påvirkning fra italiensk 1400-tals maleri, koloristisk er de lysere end Gjern-billederne. – I disse år fulgte en del officiel anerkendelse som kunstakademiets årsmedalje, Eckersbergmedaljen, 1903 og 1908 samt Thorvaldsenmedaljen 1913. N. var medlem af akademirådet 1914-20 og 1936-39 samt professor ved kunstakademiet 1920-30. Han udstillede ofte på Charlottenborg mellem 1893 og 1943 og færre gange på Kunstnernes efterårsudstilling. Den frie gæstede han 1899, og efter at være blevet medlem 1943 viste han her nogle landskaber 1952, samme år som en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen. – Efter rækken af idealiserede menneskeskildringer fra 1900-tallets første årti vendte N. tilbage til en mere realistisk figurstil som i Ijob fra 1914, et religiøst motiv med figurer i moderne tøj, Mand og kvinde fra 1917-19 (kunstmuseet), to nøgne mennesker som Adam og Eva i et alteragtigt format, og Gamle mennesker fra 1919-21, igen to nøgne på et lærred af usædvanligt format. Hans monumentale stil kulminerede nu i udkastene til en dekoration som ikke blev udført, til festsalen i Kbh.s rådhus (1927-30) og i mosaikdekorationen af portrummet i bygningen der opførtes for Statsradiofonien, men kort efter blev inddraget som Det kgl. teaters ny scene (1932-39). Påvirket af byzantinsk kunst skabte han her en række portrætfremstillinger af betydelige danskere. 1943 dekorerede han bryllupssalen i Lyngby rådhus. Livet igennem rejste N. 1916 var han i Spanien, 1932 og -33 i Grækenland og ind imellem flere gange i Italien. Frem til 1926 besøgte han stadigvæk Gjern af og til, men slog sig herefter fast ned i Kbh. I 1940erne og 50erne rejste han nordpå, besøgte bl.a. Færøerne og Lofoten og planlagde 1953 et besøg på Grønland. I de sidste år af sit liv malede han især landskaber fra de nævnte steder samt fra Sjælland. – N. udførte af og til bogillustrationer. De første fire tegninger i Juleroser 1900 til Karl Larsens Den gamle mands barn, i stil med de tidlige Gjern-billeder, de senere som Ijobs Bog, udgivet af Den danske radeerforening 1927, i et mere ekspressionistisk og forenklet formsprog. N. skabte sine betydeligste og mest personlige værker med billederne fra Gjern fra 1890erne. De er blevet genopdaget med revalueringen af symbolismen i de senere år, mens hans senere værker endnu indtager en tilbagetrukken position i dansk kunsthistorie. Foruden de nævnte steder er N. repræsenteret på kunstmuseerne i Århus, Randers, Vejen og Maribo samt i Atheneum, Helsingfors.

Familie

Forældre: skomagersvend, senere kgl. hofskomager Frederik N. (1845-1921) og Eva Amalie Jespersen (1846-1928). Gift 1. gang 1901 med Marie Cathrine Thaarup, født 25.7.1873 i Kbh. (Trin.), død 3.2.1960 i Gentofte, d. af skomagermester Niels Gjersing T. (1837-1900) og Thomine Mathilde Jensen (1845-1928). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 29.1.1908 i Rom med Elin Esther Marcus, født 23.4.1868 i Stockholm, død 24.2.1941 i Hellerup, d. af bogtrykker Isaac M. (1815-1901) og Emilie Benecke (død 1877).

Annonce

Ikonografi

Malet selvportr. 1899. Tegn. af R. Storm Petersen, 1908. Mal. af K. Isakson 1919 og 1920. Selvportr. 1924 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Tegn. af Aksel Jørgensen, 1930 og af Otto Christensen, 1940 (Fr.borg). Mal. af Olivia Holm-Møller, 1941. Buste af Johs. Bjerg, 1945 (St.mus.). Tegn. af Otto Christensen, 1952 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

E. N. 41 gengivelser m. biogr. indledn. af V. Jastrau, 1930. – Interviews i Politiken 3.1.1927, Dagens nyheder 1.2. s.å. og Berl. tid. 2.3.1952. – Sophus Jürgensen i Samleren IV, 1927 17-21. Rik. Magnussen i Gads da. mag. XXI, s.å. 158-70. Carl V. Petersen i Tilskueren XLIV, s.å. II 199-203. Vilh. Wanscher i Politiken 16.1.1927 og 5.12. s.å., 24.2. og 25.2.1930 samt 13.1.1932. K. Borchsenius sst. 14.3.1939. Th. Oppermann i Berl. tid. 26.1.1927; sst. 12.1.1932. Sig. Schultz i Dagens nyheder 8.7.1932. Samme i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Samme: Essays om kunst, 1975 60-67. Elof Riseby: E. N.s mosaiker, 1942. S. Joensen-Mikines i Vindrosen III, 1956 474-85. H[erman] M[adsen] i Kunst IV, s.å. 59-65. Hans Helge Madsen: E. N. eller Eventyret om Gjern, 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Jørnæs: Ejnar Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294931