Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Egill Jacobsen

Oprindelige forfattere MeHa og BIrve

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Egill Jacobsen, 16.12.1910-21.4.1998, maler. Egill Jacobsen kom tidligt igang med billedkunsten. Ganske vist måtte han først skrinlægge en drøm om at blive forstmand og udholde nogle års læretid som skrædder, men allerede inden han var 20 var han igang med maleriet og gik et par vintersæsoner på Carl Schwenns malerskole. Som 22-årig kom han ind på kunstakademiet i Kbh. hvor han modtog undervisning af Kræsten Iversen. På akademiet blev han dog kun et semester, men fortsatte med selvstændige studier på Statens museum for kunst. En periode ernærede han sig ved at fremstille kunstnerfarver. Debuten fandt sted på Kunstnernes efterårsudstilling 1932. En rejse til Paris 1934 betød inspiration fra impressionisterne og store nyklassikere som Pablo Picasso og Henri Matisse. Egill Jacobsen var i disse år også meget optaget af surrealismens idé om at lade det u- og underbevidste komme til udtryk i kunstværket og gennem forbindelsen med dr. Sigurd Næsgaard blev psykologien og psykoanalysen vigtige faktorer i Egill Jacobsens forståelse af det ubevidstes betydning.

Et årstid efter pariserrejsen kom der for alvor gang i Egill Jacobsens maleri, de første malerier med maskemotiver kom til og snart havde Egill Jacobsen skabt de grundtræk der skulle bære hans kunst. Maskemotivet er forblevet nærmest enerådende i hans kunst. Egill Jacobsen var nu, sammen med kunstnervennerne Ejler Bille og Richard Mortensen en af det abstrakte gennembruds hovedmænd i dansk kunst, og vel nok flokkens betydeligste koloristiske begavelse. De tidlige maskemalerier har den ophobede krafts, udbruddets spontane karakter. Men selv når oplevelsesgrundlaget ændrer art, og temperamentet finder et mere afdæmpet leje fastholdes masken som det motiviske grundelement. For Egill Jacobsen var det først og fremmest koloritten der var det udtryksbærende.

Forbindelsen til Frankrig var afgørende for den unge abstrakte danske kunst i slutningen af 30erne. I 1937 var Egill Jacobsen tilsluttet udstillingsgruppen Linien som da foranstaltede en udstilling i Den frie i Kbh. med deltagelse af den internationale abstrakte kunsts store navne som Paul Klee, Wassily Kandinsky, Max Ernst, Joan Miró, Jean Arp m. fl.

Annonce

Nogenlunde samtidig havde en kreds af kunstnere, med de unge abstrakte som et vitalt midtpunkt, samlet sig i samleren Elise Johansens hjem i Nyhavn. Ud af denne kreds fremstod tidsskriftet Helhesten (1941–44) hvori Egill Jacobsen skrev programartiklen og karakteristikkerne af sine kunstnervenner, Carl-Henning Pedersen,Else Alfelt og Asger Jorn. Med kunstnere fra samme kreds dannedes senere Cobra (1948–51) som havde rod i mellemkrigstidens kunstneriske nydannelser herhjemme, men tillige havde baggrund i krigsårenes isolation og behovet for internationale kontakter. Egill Jacobsen blev fra starten knyttet til Cobra der hovedsagelig bestod af danske, hollandske og belgiske kunstnere der var fælles om en stræben tilbage mod ubesmittede, oprindelige kilder for kunsten.

Udgangspunktet for Egill Jacobsens kunst var værker af den moderne kunsts pionerer, samt folkekunst og etnografica. Men selv hvor J. benyttede farven heftigt udtryksfuldt og dramatisk er der en personlig, nordisk tone over hans farvesprog. Dansk natur og tradition spillede en rolle for ham, og der kan trækkes forbindelser tilbage til Albert Gottschalk og guldalderens store danske malere, Dankvart Dreyer, Christen Købke,J. Th. Lundbye,P. C. Skovgaard m.fl. som Egill Jacobsen studerede på museerne. Sensibiliteten over for sjælstilstande og indtryk udefra er afgørende for Egill Jacobsens kunst. Et stærkt dannende element udgør også en livfuld, ofte dansende penselskrift der mestrer såvel det lette spind af linjer, det tegnagtige, ornamentale som de mættede, stoflige partier. Selvom alle slags følelsestilstande kan fornemmes afspejlet i Egill Jacobsens kunst gælder det dog at hovedparten af hans værker formidler indtryk af frodighed og glæde.

Egill Jacobsens udstillingsaktivitet havde et betydeligt omfang. Han var medlem af flere af vore betydeligste kunstnersammenslutninger og udstillede mange steder herhjemme og i udlandet. Første retrospektive udstilling i Kunstforeningen i Kbh. i 1945, retrospektive udstillinger desuden i Paris, 1961, i Warszawa og Krakow, 1965, på Louisiana, Humlebæk, 1970, men desuden deltog Egill Jacobsen i en lang række officielle udstillinger rundt om i verden, bl.a. biennalen i Venezia, 1956, Dansk abstrakt kunst, vandreudstilling i USA, 1964–65, biennalen i Sao Paulo, Brasilien, 1971. Egill Jacobsen er rigt repræsenteret i private og offentlige samlinger, fx de fleste danske kunstmuseer, samt kunstmuseerne i Oslo, Stockholm, Göteborg, Reykjavik og museerne i Haag (Stedelijk), Pittsburgh, Pennsylvania og Kuala Lumpur (Malaysia). Som udsmykningsarbejder udførte Egill Jacobsen malerier til vielsessalen i Hvidovre rådhus, 1958, Århus universitet (aulaen i fysisk-matematisk institut) 1969 og Schæffergården i Kbh. 1976.

Egill Jacobsen var i perioden 1959–73 professor ved kunstakademiet i Kbh. Han modtog, blandt andre hædersbevisninger, Eckersberg-medaljen, 1959, Thorvaldsen-medaljen, 1969 og Prins Eugen-medaljen 1984. Han blev æresmedlem af Kunstakademiet 1981.

Familie

Egill Jacobsen blev født i København; begravet på Søllerød kirkegård.

Forældre: afskriver Richard J. (1883–1946) og Fanny Sørensen (1884–1969). Gift 1. gang med N.N. Gift 2. gang med keramiker Jonna Lützhøft, født 14.12.1910 i Kbh., adoptivd. af kommunelærer Olga Olsen (født 1883). Ægteskabet opløst 1949. Gift 3. gang 1949 (u.v.; b.v. 1958) med Evelyn Eleonora Jørgensen, født 5.10.1911, død 26.7.2005, d. af kunstmaler Jens Peter J. (1885–1966) og Ane Kirstine Olsen (1887–1961).

Udnævnelser

R 1965.

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard (Kgl. bibl.). Afbildet på tegn. af H. Bendix udst. 1962. Foto.

Bibliografi

E. J., udg. Chr. Dotremont, 1950 = Cobrabibl. XIII. E. J. Et udvalg af billeder m. tekst af Harald Leth, 1956 – Vor tids kunst LIV. – Chr. Dotremont: E. J., 1963 (m. dansk og fransk tekst). Jan Zibrandtsen: Moderne da. maleri, 2. udg. 1967 249–53. Gunnar Jespersen: De abstrakte, 1967. Samme: Cobra, 1974 154–60. Virtus Schade: Cobra – fra hoved til hale, 1971 35–38. Willemijn Stokvis: Cobra, Amsterdam 1974. Per Hovdenakk: E. J. 1928–65,1, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Bent Irve: Egill Jacobsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291886