Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christen Købke

Oprindelig forfatter BjJoe

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christen Købke, Christen Schiellerup Købke, 26.5.1810-7.2.1848, maler. Christen Købke tilhører den gruppe kunstnere hvis ry er vokset efter deres død. Af samtiden blev han opfattet som én blandt mange unge malere der dyrkede malerkunsten i en tradition, skabt af C.W. Eckersberg. Eftertiden har set ham som en særlig begavelse inden for denne skole, ja inden for europæisk landskabsmaleri i første halvdel af 1800-tallet, og udenlandske museer og samlere er begyndt at interessere sig for hans værker. Hans skitser er pga. deres kolorit og lysbehandling blevet betragtet som en foregriben af impressionismen. Dog må det ikke glemmes at de hører ind under en samtidig europæisk strømning hvis kunstnere dyrkede friluftsmaleriet på skitseplanet for senere i atelieret at udføre det endelige maleri. I sine bedste værker forstod Christen Købke at bevare skitsens friskhed i det færdige maleri, samtidig med at motivet strammedes op ved en klar komposition. I sin evne til at oversætte sine naturindtryk til lærredet og forlene motivet med en strålende kolorit og et klart lys står han næppe tilbage for store samtidige landskabsmalere som J. Constable, Camille Corot og C.D. Friedrich.

Christen Købke fødtes i Kbh. i et solidt borgerligt miljø hvis uintellektuelle indstilling prægede ham for hele livet. Han gik ikke i skole, men fik privatundervisning som dog ikke synes at have givet ham særlig kunnen i skolefagene, fx blev hans skrevne dansk aldrig fejlfrit. Til gengæld var hans kunstneriske evner tidligt udviklede og accepteredes af familien hvad der førte til at han som 12-årig blev indmeldt på kunstakademiet. Faderen, bagermester Købke, havde fra 1817 militærets bageri i Kastellet i entreprise, en indbringende forretning, og kunne godt have råd til at det ene af børnene uddannede sig til kunstner.

Den første der fik indflydelse på Christen Købkes kunstneriske udvikling var C.A. Lorentzen, og i en række tidlige portrætter af familien er lærerens påvirkning tydelig. Efter Lorentzens død i 1828 blev Christen Købke elev af Eckersberg. I dennes malerstue sluttede han venskab med bl.a. Wilhelm Marstrand, Adam Müller, Constantin Hansen og Jørgen Roed. Den nye lærers indflydelse satte hurtigt sine spor i Christen Købkes kunst: han begyndte at interessere sig for arkitekturmotiver og perspektiv samt for at befolke sådanne studier med små genrescener. Det første maleri der viser påvirkning fra Eckersberg er netop et sådant motiv, en udsigt fra lærerens bolig på Charlottenborg, antagelig fra 1829 (privateje). Hans studier af arkitektur finder et endnu mere vellykket resultat i det lille maleri af det indre af Århus domkirke (Statens museum for kunst), påbegyndt i sept. 1829 under et besøg i Århus og fuldendt og dateret 1830 i Kbh. Christen Købke har her i en tidlig alder fundet sig selv som en eminent skildrer af lys og en storartet kolorist. I det hele taget synes 1830 at have været et heldigt år. Fra dette år daterer sig bl.a. et lille mesterværk som partiet af afstøbningssamlingen på Charlottenborg (Den Hirschsprungske samling) og et par genrescener fra Kastellet. Dette område, der var ham så fortroligt, inspirerede ham også til en række fine billeder som det af søsteren på trappen til kornmagasinet fra 1831 (Statens museum for kunst), de talrige skildringer af Kastelsvolden og af broen ved nordre Kastelsport (fx det 1834 daterede i Ny Carlsberg Glyptotek).

Annonce

Disse malerier fra Kastellet viser hvad Christen Købke havde lært hos Eckersberg. Et vigtigt element i dennes undervisning var nemlig naturstudiet i fri luft. Lærer og elever tog sammen ud i Kbh.s omegn, ofte i bagermester Købkes vogn, for på stedet at tegne og male direkte foran motivet. Meningen med disse studier var ikke at skildre et stykke pittoresk natur, men at studere naturen per se og genskabe den på lærredet ved hjælp af lys og farve på den mest redelige måde. Derfor havde disse studier altid enkle motiver, hvilket influerede på Christen Købkes motivvalg i det hele taget. Han skildrede det nære, det velkendte, også når han malede portrætter. I løbet af 1830'erne malede han således de fleste af sine familiemedlemmer samt malerkammerater som Frederik Sødring i 1832 (Den Hirschsprungske samling), Constantin Hansen i 1834–35 (Ribe kunstmuseum) og Marstrand i 1836 (Statens museum for kunst).

Christen Købke dyrkede bestemte motiver i perioder: Kastellet i sin første ungdom, Frederiksborg slot i midten af 1830'erne og derpå Kalkbrænderihavnen, Østerbro og Dosseringen i årene frem til Italiensrejsen. Årsagen til hans begejstring for Frederiksborg slot kan skyldes kunsthistorikeren N.L. Høyen hvis nationalromantiske ideer havde stor indflydelse på samtidens unge kunstnere. Christen Købke skildrede Christian IV's slot mange gange, først i nogle små studier af slottets tage og tårne, anvendt til de store vægmalerier på lærred (Kunstindustrimuseet), udført 1834–35 til forældrenes spisestue i deres bolig på Blegdammen. Senere malede han slottet i solnedgangsstemning (Den Hirschsprungske samling) og i klart dagslys, Parti ved Møntbroen (Statens museum for kunst). Oftest søgte Christen Købke ikke så langt væk som Hillerød for at finde sine motiver. Han foretrak at opsøge dem lige uden for sin dør, og da forældrene 1834 flyttede til Blegdammen frembød der sig nye motiver i det dengang suburbane område omkring søerne. Her og ved Kalkbrænderihavnen samt på Østerbro mødtes by og land, Christen Købkes foretrukne emne i årene fremover. Når han malede nogle af disse landskaber med høj himmel og lav horisont, som i det pragtfulde Parti i nærheden af Kalkbrænderiet fra 1836 (Nivågård) kan han minde om 1600-tallets hollandske malerkunst. Som denne skole, hvis værker han kunne se i Kbh., valgte han enkle motiver som beskueren kunne føle sig fortrolig med.

Årene 1836–38 kan kaldes Christen Købkes "klassiske" periode: i disse år monumentaliserede han sine motiver, både landskaber og portrætter. Perioden begyndte med anfægtelser af både kunstnerisk og personlig karakter. De sidstnævnte blev overstået da han fik ja til sit frieri til en slægtning, Susanne Cecilie Købke, som han giftede sig med i slutningen af 1837. De kunstneriske problemer arbejdede han med i en række monumentale billeder som Parti af Østerbro i morgenbelysning fra 1836 (Statens museum for kunst), et hovedværk både pga. formatet og det arbejde der er lagt i det. Maleriets kvalitet ligger ikke i motivet der er ret uinteressant, men i den maleriske gengivelse af det sete, et stykke dagligdag som en stor visuel begavelse har evnet at viderebringe til beskueren gennem skildringen af lyset. I de mange billeder af søerne er motivet forenklet til færrest mulige bestanddele: vand, himmel, bådebro med personer, mens hele interessen er koncentreret om behandlingen af lyset og om koloritten.

De samtidigt udførte portrætter er mørkere i farven, men kompositionelt følger de den samme tendens mod monumentalisering som i landskaberne. Det gælder især portrætterne af kunstnervenner som dekorationsmaler G.C. Hilker fra ca. 1837 (Statens museum for kunst) og billedhuggeren H.E. Freund 1837–38 (kunstakademiet), men også en af Christen Købkes få offentlige portrætbestillinger, trekvartfigurbilledet af amtmand Graah fra 1837–38 (Hjørring rådhus). Indflydelse fra Freund er blevet fremført som årsagen til ændringen i Christen Købkes kunst i anden halvdel af 1830'erne. Ud fra breve fremgår det at Købke beundrede sin ældre kollega både som kunstner og som menneske og ofte søgte råd hos ham. Sammen med Høyen og H.V. Bissen prægede Freund det kunstneriske miljø i Kbh. og fik herved indflydelse på unge kunstnere der kom i hans eget og de to andres hjem.

Samtidig med den omtalte række af monumentale værker skabte Christen Købke et par andre små malerier, helt anderledes i malemåde og indhold: Efterårslandskab. Frederiksborg Slot i mellemgrunden fra 1837–38 (privateje) og Eflerårsmorgen ved Soriedamssøen fra 1838 (Ny Carlsberg Glyptotek). Her er han mere romantisk, forstået således at han skildrer stemninger og vælger andre belysninger end sit sædvanlige klare dagslys. I det første indhyller grå tåge slottet, i det andet farver morgensolen motivet i et rosa skær. Den ensomme vandrer, som skal være Freund, er med til at uddybe stemningen af melankoli og spiller en anden rolle end Christen Købkes øvrige staffagefigurer der ofte i billeder fra denne tid kun optræder som kompositionelle faktorer og ikke fortæller nogen historier.

I selskab med Hilker forlod Christen Købke i slutningen af aug. 1838 Kbh. Italien var målet, og rejsen gik over Berlin, Dresden og Innsbruck til Verona. Fra omkr. 20.9. og to uger frem opholdt de sig i Venezia; derfra gik rejsen over Ravenna, Bologna, Firenze og Siena til Rom hvor de indfandt sig ca. en uge før jul. På denne rejse tegnede Christen Købke nogle af sine fineste arkitekturstudier, bl.a. af kirkeinteriører, men ellers optages tiden under Italiensopholdet af landskabsstudier, især fra Napolis omegn. Fra tiden i Rom kendes kun to portrætter, deriblandt et af svogeren, medaljør F. Krohn (Nasjonalgalleriet, Oslo). Det var bugten ved Napoli, Pompeji og Capri som skulle inspirere Christen Købke. Han tog til denne egn fra Rom 9.5.1839 og blev der til 27.7.1840. I dette tidsrum malede han omkr. 18 mindre billeder eller studier og tegnede en del skitser, alt med henblik på at bruge dem som forlæg for større malerier som skulle udføres i atelieret hjemme i Kbh. Ofte er Christen Købkes Italiensrejse blevet karakteriseret som mislykket, men denne dom hviler på malerierne udført efter rejsen. Studierne malet på stedet er friske og mange af dem kvalitetsmæssigt på højde med hans danske motiver. Alligevel kom rejsen ikke til at betyde en udvikling i hans kunst, sådan som det var sket for mange af hans kunstnervenner. Italienske motivers store popularitet hos det danske kunstpublikum kan have lokket ham til rejsen, men resultatet har nok ikke svaret helt til forventningerne.

Christen Købke vendte over München tilbage til Kbh. i sept. 1840 og skulle nu til at udnytte sine hjembragte studier til større malerier. Kunstforeningen bestilte i 1841 et Parti af Forum i Pompeji (privateje), et af hans mere vellykkede værker med italiensk motiv, og samme år udførte han Parti af Capris sydside (privateje) som 1842 blev hans agreeringsbillede til kunstakademiet. Hans studier efter antik malerkunst i museet i Napoli kom ham til nytte da han 1844–45 arbejdede som dekorationsmaler i Thorvaldsens museum hvor han udførte loftsfresker i pompejansk stil. I 1844 solgte han sit store Motiv fra Capri, kort efter solens opgang til Den kgl. malerisamling (Statens museum for kunst), og flere gange aftog Kunstforeningen malerier med italienske motiver.

Sideløbende med de italienske billeder malede Christen Købke igen studier fra Dosseringen og haven ved forældrenes hjem på Blegdammen, iøvrigt nogle af hans fineste, men det blev der sat en stopper for i 1845 da huset blev solgt, og Christen Købke med familie måtte flytte ind til Frederiksborggade, bort fra yndlingsmotiverne. Andre bekymringer stødte til. Han havde vanskeligheder med at fuldføre det medlemsstykke til akademiet han var forpligtet til at færdiggøre inden for to år efter at være blevet agreeret. I 1844 var det ikke fuldendt, og han måtte søge om to års henstand. Da billedet Parti af Marina Piccola på Capri (privateje) endelig blev færdigt i 1846 blev det forkastet. Dette gav ham et knæk som han aldrig rigtigt kom over.

To år efter var han død af lungebetændelse uden at have opnået officiel anerkendelse. Hans værker der solgtes på auktionen efter hans død indbragte ikke meget; i 1980 har et maleri af ham (et portræt af søsteren Cecilie Margrethe Petersen fra 1837) opnået den højeste pris, betalt for et værk af en dansk kunstner, på auktionen over Agathe og Knud Neyes samling. Den periode Christen Købke virkede i var rig på talent og er senere blevet kaldt guldalderen. Malerkunstens uprætentiøse form og lysende kolorit har bevaret den i vore hjerter og har flere gange senere virket inspirerende på danske kunstnere. En dansk malerisk tradition blev skabt af Eckersbergskolen, og Christen Købke var dens største geni.

Malerier af Christen Købke findes i de fleste danske provinsmuseer, men han er bedst repræsenteret i Statens museum for kunst, Den Hirschsprungske samling og Ny Carlsberg glyptotek. Hans tegninger og raderinger kan ses i Den kgl. kobberstiksamling. I udlandet er Christen Købke bl.a. repræsenteret i Nationalmuseum Stockholm, Nasjonalgalleriet Oslo, Louvre Paris, Stiftung Reinhart Winterthur og Museum of Fine Arts Boston.

Familie

Christen Købke blev født i Kbh. (Trin.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass).Forældre: bagermester Peter Berendt Købke (1771–1843) og Cecilia Margrete Petersen (1778–1867). Gift 7.11.1837 i Kbh. (Trin.) med Susanne Cecilie Købke, født 30.7.1810 i Kbh. (Frue), død 16.5.1849 sst. (Trin.), datter af kontorchef, senere postmester, kancelliråd Caspar Berendt Købke (1765–1826) og Juliane Dorothea Ratz (1777–1860).

Ikonografi

Måske afbildet på tegn. af malerskolen af C.A. Lorentzen (Fr.borg). Tegnet selvportr. 1829, malet 1833 (St.mus.). Afbildet på tegn. af D. C. Blunck, 1836 (Thorvaldsens mus.). Tegn. af W. Marstrand, 1836 (kobberstiksaml.), mal. af samme, 1839 (St. mus.), raderet af J. Roed, 1848 og gengivet i træsnit 1884 efter tegn. af F. Henningsen. Tegn. af P.C. Skovgaard, gengivet i træsnit 1884; mal. af samme ca. 1845. Afbildet på J. Sonnes frise 1846–48 (på Thorvaldsens mus.). Tegn. af Constantin Hansen (kobberstiksaml.). Afbildet på tegn. formentlig af G. C. Hilker (Fr.borg).

Bibliografi

Bibliografi. Mario Krohn: Maleren Christen Købkes arbejder. III. fortegn., 1915.

Udg. Christen Købke. 60 autotypier, 1920 (5. opl. 1951) = Små kunstbøger XV. Tegninger af Christen Købke, m. indledn. af Karl Madsen, 1929. Christen Købke. Udvalg af billeder m. indledn. af Henrik Bramsen, 1942.

Lit. Holger Petersen: Min slægtebog, 1918. Selmers nekrologiske saml. 1848–49 341–47. Karl Madsen i Ude og hjemme VII, 1884 298–300. Samme i Politiken 26.5.1910. Samme i Kunstmuseets årsskr. I, 1914 3–51. Carl V. Petersen sst. XX-XXI, 1933–34 122–27. Arne Brenna sst. 1971–73, 1974 57–110. E. Hannover: Maleren Christen Købke, 1893 (anm. i Jul. Lange: Udv. skr. I, 1900 196–201). H. Bramsen: Landskabsmaleriet i Danm. 1750–1875, 1935. Danm.s malerkunst, red. E. Zahle, 1937 (4. udg. 1956). Jørn Rubow: Christen Købke, 1945. Else Kai Sass i Danske tegn. I-III, 1945. Erik Fischer i Guldåldern i da. konst, red. Bo Lindwall, Sth. 1963 (da. udg.: Guldalderen i da. kunst, 1964). Knud Voss: Guldalderens malerkunst, 1968. Samme: Guldaldermalerne, 1976. Arne Brenna i Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek 1971 25–45. Constantin Hansen: En guldaldermaler i Italien, 1977 (heri breve). H. E. Nørregård-Nielsen: Guldaldermaleren Christen Købke, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Jørnæs: Christen Købke i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293138