Christen Dalsgaard

Christen Dalsgaard, 30.10.1824-11.2.1907, maler. Christen Dalsgaard er født og opvokset i økonomisk gode forhold på herregården Krabbesholm som hans far ejede. Da han allerede som dreng altid tegnede, og da landskabsmaleren N.G. Rademacher havde tilskyndet ham til at uddanne disse anlæg rejste han 1841 til København hvor han gik på kunstakademiet til 1847. Han havde her bl.a. de gamle malere C.W. Eckersberg og J.L. Lund til lærere, men fik størst udbytte af den undervisning, M. Rørbye gav ham privat. Meget betydningsfuldt var også venskabet med Constantin Hansen, Julius Exner, Fr. Vermehren, P.C. Skovgaard og N.L. Høyen, ligesom hans beundring for Jørgen Sonne og Wilhelm Marstrand førte til personligt bekendtskab. 1847 udstillede han første gang på Charlottenborg og vandt sig nu i løbet af 1850erne et berettiget navn som en af vore bedste folkelivsmalere særlig ved sine bondelivsskildringer hvor han når "en psykologisk Dybde i Skildringen af Karakter og Udtryk, som ikke tidligere havde været at se i vor Malerkunst" (Julius Lange). Han er også en af de første der nøgternt og ligefremt skildrede landbefolkningen. I sine beskrivelser af bonde- og fiskersamfundet viste han ikke alene de mere idylliske aspekter af hverdagen, men valgte ofte alvorligere emner, koncentreret om temaer som sygdom, religiøsitet og døden.

Hvor stor en rolle det indholdsmæssige spillede ses af de omhyggelige titler han gav sine billeder. Fra de første tyve år, hans bedste tid som maler, skal følgende hovedværker nævnes: Julemorgen hos en Bondekone, 1848 (St. mus., dep. Århus kunstmuseum). En Fisker, der viser sin Datter en Baad, 1854 (St. mus., dep. Skive museum), To Mormoner er paa deres Vandring kommet ind i et Tømrerhus paa Landet, hvor de ved Prædiken og ved Fremvisning af nogle af deres Sekts Skrifter søger at vinde nye Tilhængere, 1856 (St. mus.), En hjemforlovet Artillerist fra Morsø og hans yngste Søster overrasker gamle Venner i Salling, hvilke i et Udhus er beskæftigede med at istandsætte en Ruse, 1857 (Århus museum), Snedkeren bringer Ligkisten til det døde Barn, 1857 (St. mus.), En Pige, der pynter en Grav, 1858, Et Par gamle jydske Bønderfolk, der nyder Alterens Sakramente i Hjemmet, 1859, Hos en fattig Bødker paa Landet foretages en UdpantningsForretning af Sognefogden med hans to Vidner, 1859 (St. mus.), En Afsked, 1860 (Århus museum), En Kones højtidelige Kirkegang efter Barselfærd, en endnu paa Landet almindelig Skik, 1860 (St. mus., dep. Randers mus.). Blandt hans bedste værker er udpantningsscenen fra 1859, der viser en klar, stram komposition og en gennemarbejdet, nuanceret lysbehandling. "I Studiet af Lyset hørte Dalsgaard sammen med Bendz til Banebryderne" (P. Johansen).

I modsætning til sine samtidige rejste Christen Dalsgaard aldrig udenlands, men arbejdede sig mere og mere ind i de hjemlige motiver. Fra 1840erne og 1850erne er bevaret et omfattende materiale af tegninger og akvareller (eksempler i Kobberstiksaml., Hirschsprungs saml., Sorø kunstmus., Skive mus.). Akvarellerne viser med deres mættede og lysrige kolorit Christen Dalsgaard som en af vore bedste på dette område. I blyantsstudierne findes en præcis plastisk sans og en sikker følelse for tone og lys. Desværre begravede han sig 1862 på trods af sine venners råd, stejl og selvrådig som han også var, i Sorø som tegnelærer ved akademiet, og her blev han boende, også efter sin afsked 1892, til sin død. Artistisk mistede han ganske kontakt med omverdenen, og selv om han havde en rig skat at øse af i sin ungdoms studier og samtidig gennem påvirkning fra fotografier efter gammel kunst søgte at forenkle sin billedopbygning blev hans farve fad og sødlig, hans formgivning udvisket og smålig, og hans friskhed og "stortskaarne Naturalisme" (K. Søeborg) afløstes af spidshed og slikkethed, især i de mange ofte sentimentale motiver med unge piger fx Mon han dog ikke skulde komme o.l. Hans personlige religiøse overbevisning gav sig til kende i mange bibelske billeder især fra Sorøperioden (altertavler fx i Skive, Skanderborg, Ljørslev og Jørsby - begge Thisted amt - Ryslinge, Fejø). Til Vallekilde folkehøjskole malede han 1876-78 Ansgar og Ødbert døber. Ellers kan nævnes St. St. Blicher paa Heden, 1866 (Fr.borg), Grundtvig under Salmesangen i Vartov Kirke, 1868, Stengangen paa Sorø Akademi med Portræt Figurer, 1872, To Kvinder aflægger Besøg hos Landsbykunstneren for at se det hos ham bestilte Gravkors, 1873 (udført på grundlag af studier fra 1850erne, St. mus.).

Til Charlottenborgs udstillingsbygning malede Christen Dalsgaard 1882 det monumentale selvportræt. Med mindre held har han arbejdet med sagamotiver hvorimod der findes smukke illustrationer til Blicher og Chr. Winther. Til Sorø akademis skoleteater har Christen Dalsgaard malet en del dekorationer, fx 1884 en Holberggade til Jean de France.

Christen Dalsgaards plads i dansk kunst er navnlig betinget af hans arbejder før Sorøperioden. 1859 fik han Neuhausens præmie for Et Par gamle jydske Bønderfolk, der nyder Alterens Sakramente, 1861 udstillingsmedaljen og atter Neuhausen for En Kones højtidelige Kirkegang. 1872 blev han medlem af akademiet. 1891 havde han udstilling i Kunstforeningen.

Tit. professor 1892.