Carl Jensen

Carl Jensen, Hans Carl Jensen, 24.6.1887-1.7.1961, maler, tegner. Født i Kbh. (Holmens), død i Tibirke, begravet sst. J. tog præliminæreksamen 1903 og var på et handelskontor i halvandet år. Hans udprægede tegnelyst og manglende interesser for kontorarbejdet gjorde imidlertid, at han opgav stillingen og søgte ind på en tegne- og maleskole ("Studio") hvor han traf Aksel Jørgensen. Da begge var utilfredse med undervisningen forlod de skolen efter et års forløb og slog sig sammen om et atelier hvor de arbejdede på egen hånd. Dette samarbejde med den noget ældre og mere modne ven blev af stor betydning for J. både i rent kunstnerisk henseende og derved, at han blev ansporet til at arbejde med social tendens. Fra deres atelier som blev samlingsstedet for en kreds af ligesindede yngre kunstnere (bl. a. Einar Utzon-Frank, Kai Nielsen og forfatteren Jens Pedersen), redigeredes tidsskriftet Gnisten (dec. 1907-juni 1908) og her stiftedes også De 13's udstilling 1909 hvor flere af tidens betydelige kunstnere fik deres debut. Selv udstillede J. på De 13's udstilling 1909 og 1910 (portrætkarikaturer og landskabstegninger), derpå fra 1915 i nogle år malerier på Kunstnernes efterårsudstilling og fra 1922 tegninger og akvareller på Grønningen (medlem 1926). 1922 havde han en separatudstilling i kunstboden i Hyskenstræde hvor han igen 1926 udstillede sammen med Valdemar Andersen, Hans Bendix og Herluf Jensenius. Desuden har han udstillet adskillige gange i udlandet. Sommeren 1910 foretog han en studierejse til Paris sammen med Jens Pedersen og har siden rejst i Tyskland, Holland og Italien (1928). – Allerede som ung kontorist havde J. leveret bidrag til Klods Hans, og 1905 fik han ansættelse ved Ekstrabladet hvor han var medarbejder til 1918 (bortset fra en periode 1910–12 hvor han tegnede til Riget), og siden 1921 har han været tegner ved Politiken, fra 1938 ved Blæksprutten og Pindsvinet. Som bladtegner har hans område navnlig i de første år været den sociale tendensskildring, senere overvejende den politiske satire hvor han er rammende uden at være ondskabsfuld, og portrætkarikaturen som er præget af en intelligent og skarpsindig opfattelse, og hvor han med et sikkert blik for personernes individualitet snarere søger at fæstne deres karakteristiske bevægelser og skiftende udtryk end at gengive ansigtstrækkene i karikeret form. Hans tidligste tegninger er med deres noget dekadente streg præget af den engelske Beardsley-indflydelse der navnlig gennem Valdemar Andersens bladtegninger en tid kom på mode herhjemme. Senere søger han, især i landskabstegningerne, under indtryk af kubismen en stiliseret og dekorativ form, indtil hans mere frigjorte og personlige tegnestil, som er karakteriseret ved en levende og følsom streg og en sikker beherskelse af teknikken (pensel, tusch, kul) slår igennem omkr. midten af 20erne. Af bøger J. har illustreret kan nævnes Tom Kristensens Mirakler, 1922 og Verdslige Sange, 1927, versantologien En Stambog, 1923, Vore to Venner og Valget, en samling politiske bladtegninger udgivet 1924 af Vald. Koppel, Karen Hitdebrandts Til en Ven, 1937 og Frederik Nygaards Tisvilde Hegn, 1947. – Som maler kom J. ret tidligt ind på kubismen og har malet talrige kubistiske malerier som udstilledes på Kunstnernes efterårsudstilling i perioden 1915–20. Han slog sig en tid ned i Jylland og bosatte sig 1918–20 i Tisvilde for helt at hellige sig maleriet (fik i disse år en række akademistipendier), og her påvirkedes han navnlig i koloristisk henseende af sin nære ven og nabo William Scharff. Omkring 1920 begyndte J. at male akvarel og gouache, mest landskabsmotiver og københavnske kanal- og havnebilleder, og på dette område hvor han arbejder med let og sikker hånd, har han nået en forfinet og raffineret stil. Senere år genoptog han oliemaleriet, hvilket medfører en fornyelse i hans akvarelteknik, idet han i stedet for at blande farverne sætter dem rene op mod hinanden og herved når større malerisk kraft og udtryksfuldhed. J. fik Alfred Schmidts tegnerlegat 1932 og Eckersberg-medaljen 1944. 1933–36 virkede han som formand for Danske tegneres sammenslutning som han var med til at stifte.