Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Bloch

Oprindelig forfatter BBoeg

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Carl Bloch, Carl Heinrich Bloch, 23.5.1834-22.2.1890, maler. Carl Bloch kom fra et velhavende københavnsk hjem hvis kulturelle interesser bidrog til at præge både ham og hans søskende. Allerede i barneårene hvor han som elev på Mariboes skole havde Theodor Restorff som lærer viste Bloch lyst og anlæg for at tegne. Efter et mislykket forsøg på at blive kadet kom han 1849 ind på kunstakademiet og avancerede allerede 1851 til modelklassen hvor bl.a. Wilh. Marstrand underviste. 1852 vandt han den lille og 1853 den store sølvmedalje og begyndte samme år at udstille på Charlottenborg; ved sin død 1890 havde han i alt udstillet 167 arbejder.

Blandt Blochs tidligste værker er en række uformelle portrætter af personer, vist i deres dagligdags omgivelser (Kr. Mantzius i sit Studereværelse, 1853, C.N. Rosenkilde, 1854, Kunstnerens Forældre i Dagligstuen 1855). I den omhyggelige redegørelse for detaljerne og lyset røber han klart indflydelsen fra Eckersbergskolen.
Men også genremaleriet havde tidligt Blochs interesse. Inspireret af N.L. Høyens ideer om et nationalt folkelivsmaleri valgte han i en række billeder motiver fra det sjællandske bondeland og den jyske vestkyst. Med et skarpt blik for figurernes mimik og en forkærlighed for den fortællende anekdotiske skildring søgte han her at indfange forskellige stemninger, spændende fra det romantisk-idylliske i Kæmpehøj ved Refsnæs, 1858 via det komisk-burleske i Scene fra en Fiskerstue; en Dreng, der slaar efter en And, 1859 der gav Chr. Richardt motivet til digtet "Far skal sove", til det højdramatiske i det stort anlagte Fiskerfamilier, som venter deres Mænds Hjemkomst ved frembrydende Uvejr, 1858.

Billederne vakte opmærksomhed, og 1859 tildelte akademiet ham et rejsestipendium der atter fornyedes 1860 og 1861. August 1859 rejste Bloch via Holland, Belgien og Frankrig til Italien hvor han med kortere afbrydelser opholdt sig indtil 1866.

Det italienske folkeliv gav Bloch rigt inspirationsmateriale til nye genremalerier der skildrede humoristiske eller idylliske hverdagsepisoder, ofte med en tydelig markeret pointe og en direkte appel til beskuerens medleven. Karakteristiske er En Fisker fra Sorrent, 1860, En Pebersvend, 1861, En romersk Gadebarber, 1864 og Fra et romersk Osteri, 1866.

Annonce

Mere afdæmpede og præget af en næsten vemodig stemning er dog billeder som To Munke. Aften, 1861. Størst betydning fik opholdet i udlandet for Blochs gennembrud som historiemaler. Under indtryk, ikke blot fra renæssancens og barokkens kunst, men også fra det samtidige internationale historiemaleri udførte han i Italien tre monumentale kompositioner med bibelske motiver Lazarus' Opvækkelse (ufuldf.), 1862, Samson hos Filistrene, 1863 og Jairi Datter, 1863. Da de to sidstnævnte udstilledes på Charlottenborg 1863 og 1864 vakte de både interesse og anerkendelse.

Selv om en kunstkender som Høyen ikke var uden kritik udtalte han dog i et brev 1863 til C.J. Thomsen, at "Samson" var "udenfor det Almindelige, der i de senere Aar er præsteret i Historiemaleriet". Mest overvældende var dog det indtryk Prometheus' Befrielse, 1864 gjorde ved udstillingen i København 1865. Maleriet der var udført efter bestilling fra Georg I af Grækenland til slottet i Athen viser det øjeblik hvor Prometheus af Herkules befries fra den ørn som hakker i titanens lever.
Billedet er opbygget med en enkel komposition, et begrænset rum og klart markerede kontraster såvel mellem farve, lys og skygge som mellem figurernes indbyrdes mimik og bevægelser. I modsætning til Constantin Hansens gengivelse af samme motiv i universitetets forhal 1845–47 har Bloch koncentreret fremstillingen om et enkelt betydningsfuldt og dramatisk moment i myten. Derigennem har han med Julius Langes ord "opnaaet et kraftigere, livfuldere, mere slaaende Indtryk af Virkeligheden, en mægtigere gribende Patos, et mere umiddelbart Forhold mellem sit Billede og Beskueren". Utvivlsomt har også den aktuelle politiske situation bidraget væsentligt til maleriets succes.

Den udbredte følelse af afmagt efter nederlaget til Preussen og forhåbningerne om hjælp fra stormagter som Rusland gjorde det nærliggende at tolke værket som et sindbillede på nationens håb om genrejsning. Ørnen symboliserede naturligvis Preussen, og man diskuterede endog om Herkules havde den russiske zars træk.

Efter sin hjemkomst til Danmark 1866 udførte Bloch endnu en række historiemalerier der alle hentede deres motiv fraden nationale historie, heriblandt Niels Ebbesen og Grev Gert, 1868 hvor temaet som i Prometheus var oprøret mod tyranniet og Christian II i Sønderborg Fængsel 1871, for hvilket han modtog æreslegionen ved verdensudstillingen 1878.

Til universitetets festsal malede Bloch efter Marstrands død Hans Tausen beskytter Bisp Joachim Rønnow, 1876, Kong Jakob af Skotland besøger Tycho Brahe, 1878, og Biskop Jesper Brochmand lader den unge Peder Schumacher give Prøve paa sin Lærdom for Frederik III, 1889–90. Endelig udførte han til det nyoprettede Frederiksborg museum 1880 Niels Kaas overgiver paa Dødslejet den unge Christian IV Nøglerne til Rigets Hvælvinger, hvor Regalierne opbevares.

Blochs største officielle opgave var udførelsen 1865–79 af i alt 23 malerier til Christian IVs bedekammer på Fr.borg. Kun i dimensionerne fulgte disse de ældre billeder der var gået til grunde ved branden 1859, mens der både i emnevalget og placeringen var afvigelser fra det oprindelige program. Bloch valgte således at lægge større vægt på Kristi lidelseshistorie, og serien afsluttedes med opstandelsen i stedet for som tidligere med dommedag. Hvad de enkelte maleriers komposition og ikonografi angår synes Bloch også at have arbejdet selvstændigt i forhold til ældre forbilleder.

I lighed med flere andre af hans værker er bedekammerets billeder behersket af en udtryksfuld og stemningsvækkende clair-obscur der her bevidst er søgt tilpasset rummets uensartede belysning. Som en naturlig konsekvens af Blochs årelange beskæftigelse med en religiøs emnekreds på Fr.borg modtog han flere bestillinger på altertavler. Blandt de otte han fuldførte er Kristi Opstandelse, 1877, til Jakobskirken, København – en nøje parallel til bedekammerets version – og Kristus helbreder den syge ved Bethesda Dam, 1884, til missionshuset Bethesda, København. Til trods for de store opgaver inden for historiemaleriet vedblev genremaleriet at beskæftige Bloch.

Endnu en tid efter hjemkomsten fra Italien var han optaget af sydlandske folkelivsmotiver som de komiske skildringer af munke En Munk, der plukker Høns, 1869 og En Munk, der har Tandpine, 1871. Men også i det hjemlige fandt han emner. Oftest valgte han sine modeller blandt det københavnske proletariat som vaskekoner, handlende, tjenestefolk og gademusikanter der er fastholdt i humoristiske eller patetiske hverdagssituationer, beslægtet med 1600-tallets hollandske genremaleri (To Koner, der taler sammen, 1874, En Kone, der sælger Fisk, 1875, Konen med Spurvene, 1886). Billederne viser Blochs evne til den indgående, skarpt pointerede skildring af mimik og bevægelser, men røber dog sjældent noget dybere samfundskritisk engagement.

Portrætterne udgør en betydningsfuld del af Blochs værk. Fra 1880erne stammer en række karakterfulde officielle portrætter af fremtrædende embedsmænd og kulturpersoner, bl.a. J.N. Madvig, 1881, A.F. Krieger, 1882, N.W. Gade, 1884 og Carl Ploug, 1888. Over for disse står de mere personligt prægede, indtrængende portrætskildringer af familien og de nære venner, som af hustruen Alma Bloch, 1868 og 1885 og H.C. Andersen, 1869.

1888 malede Bloch efter opfordring sit eget portræt til uffizierne i Firenze. I de senere år kom også landskabsmaleriet til at spille en central rolle for Bloch. Familiens faste sommerophold i Nordsjælland ved Hellebæk og senere Ellekilde gav ham rige muligheder for at dyrke friluftsstudiet. Han fandt her nye motiver til genremalerier, men var især optaget af landskabsmaleriet hvor staffagefigurerne spiller en underordnet rolle i forhold til skildringen af stranden og havet, set under skiftende belysninger og vejrlig. (Hellebæk, Graavejr, 1886, En Sommerdag, 1887, Ved Solnedgang. Ellekilde, 1889).

Foruden oliemalerier, tegninger og akvareller har Bloch udført en lang række raderinger. I alt udsendte han 78, af hvilke hovedparten blev til i tidsrummet 1880–1889, efter et par tidlige, mindre vellykkede forsøg 1868. Bloch foretrak at radere efter omhyggeligt udarbejdede forstudier, og kun et fåtal af raderingerne er udført direkte efter naturen. Som i malerierne søgte han gennem en minutiøs bearbejdning af pladen at opnå en udtryksfuld og nuanceret lysvirkning. En afgørende inspirationskilde for ham var her ikke mindst studiet af Rembrandts raderinger.

Værker af Bloch findes i offentligt eje på Statens museum for kunst (bl.a. Samson og filistrene, Jairi datter, Christian II i fængslet (dep. på Fr. borg), kobberstiksamlingen, Ny Carlsberg glyptotek (Christus i Gethsemane Have, 1878), Hirschsprungs saml., Rosenborg (Frederik VIII som Kronprins, 1867), Fr.borg og Nivågård (To koner, der taler sammen). Desuden i kunstmuseerne i Århus og Odense (Marias Besøg hos Elisabeth), samt på nationalmuseet i Stockholm (Den lille Kludesamler, 1863, Hyrdernes Tilbedelse, 1882). Bloch udnævntes efter Prometheus til medlem af akademiet og valgtes 1872–73 til medlem af skolerådet. 1873 søgte han Marstrands professorat, men F. Vermehren blev foretrukket; 1883 efterfulgte han N. Simonsen som professor ved akademiet, 1887 blev han medlem af Kunstmuseets indkøbskommission, og 1880– 90 virkede han som akademiets vicedirektør.

Bloch er en af de betydelige skikkelser indenfor dansk malerkunst i 1800-tallets anden halvdel. I sin samtid var han højt værdsat, og både hans genre- og historiemalerier opnåede ligesom raderingerne en enestående popularitet. Trods denne uforbeholdne anerkendelse var Bloch dog selv bestandig naget af tvivl om sine evner og af manglende tillid til eftertidens positive dom. I senere vurderinger har hans værker da også været genstand for en skiftende bedømmelse.

Som Carl Blochs væsentligste indsats har man i nyere tid navnlig fremhævet portrætterne, de sene landskabsstudier, tegningerne og raderingerne for deres nuancerede og indtrængende virkelighedsskildringer. Derimod har den kunsthistoriske kritik været mere afvisende overfor de udpræget tidsbundne sentimentale, lavkomiske og anekdotiske elementer i genre- og historiemalerierne.
Dog savnes endnu en nyvurdering af de store historiemalerier i hvilke Bloch så prægnant har genskabt dramatiske højdepunkter i den nationale historie, både af deres placering indenfor samtidens internationale historiemaleri og af deres betydning som spejlbilleder af væsentlige strømninger i dansk kulturliv efter 1864.

Tit. professor 1871. Etatsråd 1883.

Familie

Født i København (Holmens), død sammesteds (Slotsk.), begravet sammesteds (Holmens).

Forældre: grosserer, silke- og klædehandler Jørgen Peter Bloch (1795–1874) og Ida Emilie Ulrikke Henriette Weitzmann (1805–91). -31.5.1868 i København (Holmens) med Alma Trepka, født 22.6.1845 i København, døbt 11.8. samme år i Frankfurt am Main, død 8.1.1886 i København (Frue), d. af kaptajn, kammerjunker, senere oberst Johan Christian Matthias Trepka (1809–50) og Ida L.M. Falbe (1822–49). Bror til Emil Bloch, Oscar Bloch og William Bloch.

Udnævnelser

R. 1867. DM. 1888.

Ikonografi

Selvportr., bl.a. tegn. 1853 og 1856 (begge Fr. borg), 1868, 1883 (Fr.borg), 1886, tegn. (St. mus.), akvarel 1861 og 1865, radering 1880, mal. ca. 1854 (Fr.borg), 1863, 1886 (udstillingsfonden, Charlottenborg), 1888 (Uffizierne, Firenze). Tegn. af C.A. Kølle, 1861 (Skandinav, foren, i Rom). Mal. af H. Olrik og tegn. af samme, 1865 (begge Fr.borg), efter sidstnævnte træsnit af Obermann, 1865, samt litografi 1865 og træsnit 1870. Buste af Peters, 1867 (Fr.borg). Træsnit af W. Meyer efter foto, 1870 og 1879, dette gengivet i træsnit af H.P. Hansen, 1883. Litografi 1873. Tegn. af C. Bayer, 1877. Mal. af C.T. Melchior (Fr.borg). Træsnit af H.P. Hansen, 1888, samme type litograferet og i 1904 raderet af F. Schwartz. Tegn. af Krøyer, 1884 (Hirschsprung), afbildet på sammes mal. Musik i ateljeret, 1886 (Nasjonalgalleriet, Oslo), gentagelse 1887 (Hirschsprung). Tegn. af Tom-Petersen, 1886. Mal. af Paul Bloch, 1887. Afbildet på Krøyers mal. Aftenselskab i Ny Carlsberg Glyptotek, 1888 (Carlsberg mus.), hertil tegnet forarb. Træsnit efter foto af Brend'amour, 1890 og stålstik af Weger i Leipzig. Klippet silhouet (Fr.borg). Mal. af O. Bache. Relief af V. Bissen. Foto.

Bibliografi

J.R. Thiele: Beskrivende fortegnelse over Carl Blochs raderinger, 1898. – Carl Bloch: Udvalg af hans kunst og lidt om ham selv, 1890. – Rikard Magnussen: Carl Bloch 1834–1890, 1931 (med værkfortegnelse). K. Flor: Hornbæk, 1940 199–206. J. Sthyr: Dansk grafik 1800–1910, 1949 (fot. optr. 1970) 189–98. Danm.s kirker. Fr.borg amt, 1964–78. O. Haase i Dansk kunst 107, 1970. L. Jacobsen i Hellebæk-Ålsgårdes egnshist. foren.s beretning 10, 1975 3–6.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte B. Johannsen: Carl Bloch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287181