Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.F. Høyer

Oprindelig forfatter BjJoe
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.F. Høyer, Christian Fædder Høyer, 24.1.1775-25.6.1855, maler. Født i Rerslev ved Roskilde, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). H. blev 1792 elev på kunstakademiet hvor han først vandt begge sølvmedaljer, 1799 den lille guldmedalje med Jakob velsigner Josefs sønner og 1803 den store med Dalila overgiver Samson til filistrene (begge kunstakademiet). H. var elev af Nicolai Abildgaard, arbejdede i hans atelier og kopierede hans billeder, til gengæld protegerede læreren sin elev. Med den store guldmedalje fulgte et rejsestipendium, og da det blev ledigt rejste H. 1805 til Italien, hvor han indtil 1811 for det meste opholdt sig i Rom og knyttede sig nært til Bertel Thorvaldsen. I Rom udførte H. en række malerier, bl.a. Amor hos Anakreon. 1806–08 (to versioner, den ene Thorvaldsens museum) og Sokrates' død (Statens museum for kunst), vist på en udstilling på Capitol 1809. I dec. 1811 var han tilbage i København, blev med det samme agreeret ved akademiet og 1812 medlem. Samme år synes han at have haft en vis succes, den kgl. malerisamling erhvervede fire af hans malerier (nu i Statens museum for kunst). Senere forsøgte H. forgæves gang på gang at blive professor, men måtte se sig forbigået af bl.a. C. W. Eckersberg. Den manglende anerkendelse gjorde ham bitter, hvad der gav sig udslag i polemiske skrifter og artikler i dagspressen rettet mod akademiet og dets direktør gennem flere perioder, C. F. Hansen. H.s angreb medførte at akademiet 1826 ekskluderede ham. 1835 forsøgte universitetets arkitekt, P. Malling, at få H.s projekt til en dekoration af den nye universitetsbygnings forhal godkendt (udkast i Kunstindustrimuseet), men arbejdet blev overdraget de langt yngre kunstnere, Constantin Hansen og Georg Hilker. H. blev lidt af en tragisk skikkelse; i sine sidste år levede han under trange kår, isoleret fra den danske kunstverden og malende mindre og mindre. Han havde det uheld at stå i skarp kontrast til Eckersbergskolens mere naturalistiske retning, idet han i sin kunst viste sig som en sand elev af Abildgaard og fortsatte traditionen fra denne i sine klassiske kompositioner med antikke og litterære emner. Ligesom sin lærer var H. optaget af Ossian-digtene som han flere gange behandlede i tegninger og malerier (Statens museum for kunst, Thorvaldsens museum). I Ossian-billederne slutter H. sig til en europæisk retning inden for malerkunsten som i årene omkr. 1800 behandlede motiver fra dette digtværk. Inden for denne emnekreds skaber han sine mest bemærkelsesværdige værker og viser sig som en kunstner med evner for det dramatiske og følelsesladede.

Familie

Forældre: sognepræst Jens Offesen H. (1725–1806) og Sophie Dorothea Heldvad (ca. 1743–1808). Ugift.

Ikonografi

Profiltegn. (Fr.borg). Tegn. af Krasemann (?), 1841.

Annonce

Bibliografi

Slægt hos J. C. L. Lengnick: Genealogier 2. saml. I, 1858. Jacob Behrend: Kgl. historiemaler H.s skæbne, 1835. Emil Hannover: Maleren Constantin Hansen, 1901 95–97. F. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. akademi, 1904 163–69. J. M. Thiele: Af mit livs årbøger II, 1917 7–12. Charlotte Christensen i Fund og forskn., 1972 22–25. Bjarne Jørnæs i En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978 293–97. – Breve i Kgl. bibl. og i Thorvaldsens museum.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjarne Jørnæs: C.F. Høyer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291764