C.A. Lorentzen

C.A. Lorentzen, Christian August Lorentzen, 27.7.1746-8.5.1828, maler. C.A. Lorentzens far har måske arbejdet for hertugen af Augustenborg hvis fornavne sønnen fik i dåben, og hvis slægtninge stod fadder. Herskabet har næppe svigtet den faderløse dreng der efter konfirmationen 1763 må have lært at male. I museet på Gottorp hænger hans tidligst kendte portræt, en fornem dame, signeret 1769. Et prospekt af Gisselfeld dateret 1772 røber at han nu var hos hertugens fætter F.G. Danneskiold-Samsøe.

Nogle tidlige portrætter viser indflydelse fra Vigilius Erichsen, men et egentligt elevforhold til Peder Als er sandsynligere. Året efter dennes død 1776 blev der ifølge den gamle prinsesse Charlotte Amalies journalregnskab givet C.A. Lorentzen betaling "for en kopi af Hds. kgl. Højhed", antagelig det portræt der nu tilhører Fr.borg. Det kunne være af Als, men A. Heckels berygtede stik derefter (Strunk 635) bærer C.A. Lorentzens navn. Hans ældste biograf, A.F. Büsching, omtalte i 1783 hans elevforhold til kunstakademiet, men det fremgår hverken af de mangelfulde elevfortegnelser eller af listerne over medaljekonkurrenter. Noget tyder på at han længst muligt ville bane sig vej som den lovende yngling. Til Kbh.s folketællinger angav han livet igennem sin alder syv år for lavt (gravstenen på Garnisons kirkegård bar dog fødselsdatoen 10.8.1749) skønt han som Jens Juel, Nicolai Abildgaard og J. Fr. Clemens tilhørte generationen fra før 1750.

En række adelsportrætter fra 1770'erne antyder den kreds af velyndere som 1779 sendte C.A. Lorentzen udenlands samtidig med at greve Jørgen Scheel tilstillede kunstakademiet sit portræt malet af Lorentzen. Til kredsen hørte i hvert fald J.O. Schack-Rathlou og general J.F. Classen på Frederiksværk og vel også greve Otto Thott efter hvis død 1785 C.A. Lorentzen deltog i registrering af kunstværkerne på Gaunø. Der er bevaret skitsebogsblade fra rejsen som først gik til Bruxelles og Antwerpen hvorfra han hjemsendte en kopi efter Rubens. Et brev fra Paris 1781 – C.A. Lorentzen var ikke meget skrivende – omtaler Rom som rejsemålet, men han blev hængende i Paris hvor han ca. 1780-82 i selskab med kobberstikkerne Georg Haas og J.G. Preisler formentlig færdedes i kredsen omkring disses lærere J.G. Wille og Delaunay og fik det præg af en hurtigt arbejdende billedmager som han stedse bevarede.

Hans store samling af kobberstik der tjente ham som helt klichéagtige forlæg til staffagen i mange billeder synes hovedsagelig indkøbt i Paris. En kopi efter J.B. Greuze var blandt hans efterladenskaber, og i hans landskaber fornemmes efterklang af både Claude Lorrain og Joseph Vernet hvis havneprospekter vakte opsigt på salonen 1781 hvor C.A. Lorentzen også har set Hubert Roberts to aktuelle prospekter af operabranden 8.6. s.å. Sådanne parvis fremstillede, til dørstykker i rigmandshjem velegnede, livligt fortællende billeder optrådte i C.A. Lorentzens senere produktion. Modsat G. Haas og J.G. Preisler blev han ikke medlem af det franske akademi, men 2.9.1782 agreeredes han i Kbh. på et hjemsendt scenebillede fra P.A. Beaumarchais' omdiskuterede lystspil Barberen i Sevilla. Receptionsstykket er forsvundet, men i kobberstiksamlingen findes to tegninger fra Beaumarchais' komedie. De kan dog være udført senere i Kbh.

Det var imidlertid som portrætmaler C.A. Lorentzen var sendt ud. Et forsvundet portræt af G. Haas, dateret 1784, må være malet i Paris hvor C.A. Lorentzen også kan være kommet i forbindelse med den store svenske portrætmaler A. Roslin. Denne udførte på bestilling af den danske gesandt Otto Blome (1735-1803) et helfigurportræt af Chr. VII, og C.A. Lorentzens helfigurportræt af kronprins Frederik, dateret 1784 og 1920 erhvervet til Fr.borg fra slægten Blome, er af samme format og ejer ikke så lidt af Roslins elegance skønt det vel må stå i skygge af Juels, 1783 daterede, helfigurportræt af kronprinsen (Fr.borg).

Efter hjemkomsten blev C.A. Lorentzen akademimedlem 22.3.1784. Hans medlemsstykker var to portrætter af A. Weidenhaupt og W.A. Müller. Den datérbare del af de flg. årtiers uhyre omfattende og alsidige produktion er vor vigtigste kilde til viden om hans liv. Talrige portrætter viser fortsat tilknytning til aristokratiet. På Bregentved hænger rytterportrættet af daværende kommandant i Rendsborg, greve C.W. Ahlefeldt, måske udført på hjemvejen fra Paris ca. 1782. Kunstmuseets lille helfigurportræt af polsk gesandt i Kbh., greve Adam Rzewusky, er fra 1789. Hertil kom storkøbmænd, søofficerer og skuespillere. Teaterverdenens litterære sværmeri for bønder og fiskere præger hans tidlige genrebilleder fra 1790'erne ligesom hans få religiøse billeder virker mærkeligt sødlige og uoplevede.

Efter århundredskiftet udførte han langt lødigere friluftsskildringer fra Nordsjælland og Dyrehavsbakkens folkeliv. C.A. Lorentzen havde nemlig også vundet ry som landskabsmaler. Kalundborg museum ejer hans store "schweiziske" landskab udført 1788 som dekoration til Tuteins gård på Købmagergade, og 1792 bekostede kronprinsen hans rejse til Norge og afkøbte ham to store norske landskaber; i noget mindre format udførtes 15 norske landskaber, bestilt af hertug Frederik Christian II til ophængning i hertugparrets palæ i Bredgade (Dehns palæ), senere på Augustenborg. De medtoges efter treårskrigen af den landflygtige hertugfamilie, men de 13 kom i 1930 på auktion i Kbh. og er nu spredt i offentligt og privat eje i Danmark og Norge. Denne serie viser, hvorledes C.A. Lorentzen under direkte indtryk af norsk natur kunne præstere landskabskunst på højde med Erik Erik Pauelsens, men hans eftermæle svækkedes derved at disse billeder også kendes i mindre gentagelser, ofte vel udført af værkstedsmed-hjælpere som forlæg for G. Haas og H.A. Grosch der i to serier akvatintastik (i Norge kaldt "Lorentzen-stikk") gennemførte den ved Pauelsens død afbrudte norske "voyage pittoresque". Samarbejdet med kobberstikkere præger også C.A. Lorentzens virke som historiemaler. 1787 malede han Tønningens overgivelse 1713 der blev stukket af G. Haas. 1792 købte kronprinsen hans to skildringer fra 1600-årenes svenskekrige og senere, som konge, det på salonen 1815 udstillede billede af Wolmarslaget 1219, malet 1809, måske under indtryk af dannebrogordenens udvidelse 1808. På Ledreborg hænger en række af C.A. Lorentzen signerede, men meget hastigt udførte scener fra Danmarks gamle historie, bestilt af greve C.F. Holstein for at stikkes i kobber af Andreas Flindt som dog kun fik et enkelt udført.

I forbindelse med kronprinsparrets bryllup 1790 introducerede C.A. Lorentzen det aktuelle reportagemaleri som han kendte fra Paris. Sit bedste ydede han på dette felt i Fr.borgs to store malerier fra slaget på reden 2.4.1801, udført på kongelig bestilling. Selve slagskildringen må anses for C.A. Lorentzens hovedværk. Det er set i en slags fugleperspektiv fra Frelsers kirketårn hvorved opnås en opbygning som af sætstykker ligesom i de norske landskaber og med samme mørke skyggetrekant forneden tilvenstre. Gennem Clemens" stik kom det ud til videre kredse. Bombardementet 1807 gav atter C.A. Lorentzen lejlighed til livfulde og dramatiske billeder der ligeledes vandt udbredelse gennem kobberstik.

Uden diskussion eller kritik var C.A. Lorentzen imidlertid 1803 blevet professor ved modelskolen efter Jens Juel. Efter Abildgaards død 1809 var han en tid akademiets direktør og vel den der bedst formåede at videreføre traditionen indtil C.W. Eckersberg 1818 vendte hjem fra Rom med nye impulser og satte C.A. Lorentzen i skygge. Hans eftermæle som lærer blev således bygget på næste slægtleds erindringer om den gamle, svækkede kunstner. Langt op i årene kunne han imidlertid male portrætter med en djærvhed og kraft som må kuldkaste N.L. Høyens påstand om at C.A. Lorentzen var "olding i ånd, olding i øje" da han i 1809 påbegyndte de endnu i statens eje bevarede 31 scenebilleder fra Holbergs komedier. Initiativet udgik fra grosserer M.L. Nathanson, og de kobberstik Clemens o.a. udførte derefter var tænkt som illustrationer i en planlagt pragtudgave af komedierne. De to forlæg som maledes af Eckersberg mangler det humør som præger C.A. Lorentzens. Med friskhed tog han her en opgave op uden støtte i forbilleder eller sceniske opførelser og fuldførte sin del af arbejdet. Skønt banebryder blev C.A. Lorentzen atter her sat i skygge af Wilhelm Marstrand, der blev Holberg-illustratoren par exellence.

Skønt selv uden akademisk skoling fik C.A. Lorentzen vidtrækkende betydning for malere som C.A. Jensen og I.C. Dahl. Først efter hans død blev den unge Christen Købke Eckersbergs elev. I 1823 bestilte slotsbygningskommissionen fire – endnu bevarede – prospekter af danske kolonialbesiddelser til ophængning på det nye Christiansborg, og så sent som 1824 stemte et flertal på fem af akademiets professorer for C.A. Lorentzens valg til direktørposten, som han dog frabad sig af helbredsgrunde. Man viste gerne den gamle mester overbærenhed, men i 1850'erne fældede Høyen en knusende dom over ham som kunstner og lærer, og det senere 1800-tal havde højst et smil tilovers for "den gemytlige paryktidsmaler" C.A. Lorentzen.

I vor tid har der været stigende interesse for hans billeder der længe var næsten usælgelige, men nu opnår stigende priser.