Bertha Wegmann

Bertha Wegmann, 16.12.1847-22.2.1926, maler. Født i Soglio, kanton Graubünden, Schweiz, død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg). W. var født i Schweiz men voksede op i Kbh. hvor hendes var havde slået sig ned som fabrikant. Her fik hun privat sin første tegneundervisning hos F. F. Helsted og lærte at arbejde efter naturen hos F. C. Lund. Hendes familie var positivt stemt for kunst, og 20 år gammel rejste hun til München for at uddanne sig for alvor. Her studerede hun på W. Lindenschmit og E. Kurzbauers atelierer, og skønt hun ikke selv følte hun fik det store udbytte heraf har hun ikke desto mindre tilegnet sig den tyske måleform som på den tid var toneangivende i Nordeuropa bortset fra Danmark. For norske kvindelige malere der ligesom deres mandlige kolleger tog til Tyskland for at søge uddannelse kom hun en tid til at få betydning som vejleder. W. blev boende i München helt til 1881, men bevarede tilknytningen til Danmark hvor hun 1883 fik statsborgerskab. Således sendte hun fra 1873 malerier til Charlottenborgudstillingen som blev anerkendende bedømt trods deres tyske præg. 1880 udstillede hun første gang på Salonen i Paris og to år senere vandt hun sammesteds guldmedalje med portrættet af søsteren fru Seekamp som senere blev skænket til Statens museum for kunst. 1881-82 var hun bosat i Paris og de følgende år snart her, snart i Kbh. Desuden tilbragte hun et år i Firenze. Kontakten med den ny franske kunst satte sig ikke mærkbare spor hos denne allerede etablerede kunstner. Dog har enkelte af hendes malerier et vist naturalistisk tilsnit, fx En ung moder med sit barn i en have udstillet 1883 (Nat.mus., Sth.), et af hendes mest kendte billeder.

W. har malet genrescener, blomsterbilleder og landskaber, men det er gennem portrætkunsten at hun har ydet sit bedste. Med indlevelse og elegance har hun skildret personligheder som Fru Petrea Hirschsprung, 1888 (Den Hirschsprungske samling), M. G. Melchior (Fr.borg), Otto Bache, 1896 (udstillingskomiteen, Charlottenborg) og Fru professor Liebmann, Berlin, 1905. W. var meget søgt som portrætmaler og blev således en af de første kvindelige malere herhjemme som forstod at hævde sig på lige fod. Allerede fra omkring 1880 modtog hun talrige beviser på sin anerkendelse. 1882 blev hun medlem af akademiets plenarforsamling, en dengang sjælden ære for en kvinde, 1883 modtog hun udstillingsmedaljen, 1889 vandt hun sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris hvor hendes arbejder var med ligesom på talrige andre af tidens store udstillinger. 1887-1907 var hun medlem af bestyrelsen for Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder. I sine senere år boede W. i Danmark og blandt hendes arbejder efter århundredskiftet kan nævnes portrættet af Olfert Ricard (Fr.borg) og Dronning Alexandrine, 1922 (kongehuset). 1911 blev afholdt en større udstilling af hendes arbejder i Den frie udstillingsbygning, og 1926 en mindeudstilling på Charlottenborg. W. er repræsenteret i museerne i Ålborg, Århus og Maribo.