Axel Helsted, Axel Theophilus Helsted, 11.4.1847-17.2.1907, maler. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet på Frbg. H. lærte at tegne hos faderen der 1845 havde oprettet en tegnestue i Kbh., og 1861 kom han på akademiet hvorfra han fik afgang 1866. 1865 debuterede han på Charlottenborg, og 1869 rejste han til Paris hvor han skal have studeret hos Leon Bonnat. På grund af krigen måtte han n.å. rejse hjem (over England), men han fortsatte straks videre til Italien hvor han bosatte sig til 1879. 1887 rejste han til Holland og Belgien og 1890 med det Anckerske legat til Palæstina. - H.s produktion deler sig naturligt i fire perioder, nemlig de tidligste ungdomsarbejder som mest er portrætter, billederne fra Italiensopholdet 1870–79 der for størstedelen er elskværdige folkelivsskildringer, undertiden med en humoristisk pointe, perioden hjemme indtil Palæstinarejsen som fortrinsvis er genrescener med psykologisk indhold, og endelig perioden fra Palæstinarejsen til hans død med overvejende religiøse billeder. H.s naturlige område har sikkert været genrebillederne i hvilke han viste sig som en udmærket fortæller og navnlig kunne give yndefulde skildringer af børn (også børnetegninger). Han følte dog med årene trang til større opgaver, og 1879 gav han sig i kast med den store komposition Klymene og Heliaderne ved Phaétons Grav. Mens dette forsøg i den store stil langtfra gjorde lykke vandt hans satiriske skildringer af samtidens borgerskab større bifald. Det betydeligste blandt disse billeder var Fader og Søn, 1882 (udstillingsmedaljen), det første af en række kunstmuseet erhvervede på Charlottenborg hvor H. udstillede regelmæssigt fra 1865 til sin død. Det skildrer den spændte situation i hjemmet med stor psykologisk skarpsindighed og malerisk finhed. I andre, fx Byraadet, 1885 (Hamburgs Kunsthalle), Forelæsning for Damer, 1888 og En Deputation, 1893 (Lübeck) er det satiriske element fremtrædende, og figurerne kan undertiden være vel karikerede. I malerisk henseende bringer H.s billeder ikke fornyelse. Han tilhørte akademikerne og holdt sig til den brune ateliertone og den kunstig arrangerede belysning. I det fine lille selvportræt Grubleren, 1887 (kunstmuseet) som er malet under indtryk fra gammel hollandsk interiørkunst, og hvor lokalfarverne er smukt og raffineret samstemte er der måske mindelser om 80ernes dristigere kompositionsmetoder, men sådanne tendenser kom ikke senere til orde i hans kunst. I senere år, navnlig efter hustruens død, var H. opfyldt af tungsindige grublerier, og venskabet med J. P. Jacobsen, hvis portræt han malede flere gange (pastel 1884, Fr.borg), fik stor betydning for ham. Han blev tillige stærkt religiøst grebet, og når han rejste til Det hellige land var det i håb om der at finde inspiration til store bibelske kompositioner. Her studerede H. det særegne landskab og brugte det som baggrund i de bibelske billeder hvoraf kan nævnes Den maanesyge, 1891 og Ve Eder I Skriftkloge, 1894–96 (begge kunstmuseet) samt Jesus hos Martha og Maria, 1895 som trods deres religiøse alvor ikke kom til at betyde det endelige gennembrud H. havde set frem til. -Medlem af akademiet og akademirådet 1887–92 og fra 1895 formand for udstillingskomiteen. -Retrospektiv udstilling 1907 i Kunstforeningen, 1955 i Foreningen for national kunst. Dødsboauktion 1907. – H. er repræsenteret på Hirschsprung, Glyptoteket og en lang række provinsmuseer.

Familie

Forældre: maler, tegnelærer Frederik (Friderich) Ferdinand H. (1809–75) og Anna Christine Vilhelmine Olsen (1815–89). Gift 10.9.1874 i Kbh. (Frue) med Emilie Augusta Wolff, født 24.8.1852 på Frbg., død 24.10.1886 sst., d. af justitsråd, kontorchef ved Det kgl. brandsocietet Niels W. til Vodrofsgård (1793–1862, gift 1. gang 1828 med Emilie Augusta Zinn, 1807–36) og Louise Serafine Kock (1810–93).

Udnævnelser

R. 1896.

Ikonografi

Flere selvportr., bl.a. tegn. 1861 og mal. 1887 (St.mus.). Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Mal. af Viggo Johansen, 1896, af Knud Larsen 1908 og 1911 (udstillingskomiteen, Charlottenborg). Foto.

Bibliografi

Kr. Zahrtmann. En mindebog, udg. F. Hendriksen, 1919. M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923. F. Hendriksen: En dansk kunstnerkreds fra sidste halvdel af 19. årh., 1928. Samme: Mennesker og oplevelser, 2. udg. 1932. Sig. Schultz: Dansk genremaleri, 1928. -Breve i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig