Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anne Marie Telmányi

Oprindelig forfatter SiSch

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Anne Marie Telmányi, Anne Marie Frederikke Telmányi, 4.3.1893-17.4.1983, maler. Født i Kbh, død i Hørsholm, begravet i Kbh. (Vestre). Efter forberedelse hos frøknerne (Charlotte) Sode og (Julie) Meldahl gik T. på akademiet vinteren 1909–10. Derefter opholdt hun sig et år på kostskole i England, malede det følgende års tid hos Tycho Jessen og kom så atter på akademiet efteråret 1912, bl.a. under P. Rostrup Bøyesen, og tog afgang maj 1916. – T. debuterede på Charlottenborg forårsudstilling 1917 med to store figurkompositioner, Pietà, Marias Klage over Christi Lig, med hvilken hun vandt akademiets mindre guldmedalje 1916, og Jacobs Drøm, og vakte straks opmærksomhed. Det var i de år, da de unge malere af akademiets kreds endnu var stærkt optaget af barokken under indflydelse af Vilhelm Wanschers skrifter (jfr. Povl Jerndorff og Stefan Viggo Pedersen). Senere var hendes produktion svingende i forskellig retning. Hun gav sig fortsat af med figurkompositioner (Odysseus' Møde med Nausikaa), malede landskaber, vinterbilleder og portrætter (af faderen, komponisten Carl Nielsen 1922, et portræt der efter T.s død er testamenteret Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg; Emil Telmányi, udst. 1926; to af moderen, udst. 1941 og 1942), raderede mytologiske fantasier lidt i slægt med A. Jerichaus, arbejdede med keramik og udførte fire fresker (Sappho, Orfeus, Athene opfinder fløjten, Apollon overvinder Marsyas) i musikkonservatoriets vestibule, 1933–34, samt vægdekorationer i Nordisk droge- og kemikaliefabrik (Asklepios) 1943. Under anden verdenskrig lavede hun udkast til fresker i den nyoprettede skole i Nørre Lyndelse, faderens fødeby; disse kom dog aldrig til udførelse. Flere af skitserne har senere fundet anvendelse som illustrationer, delt til T.s egen erindringsbog Mit Barndomshjem, 1965, og dels til en bogklubudgave af faderens Min fynske Barndom, 1976. Hun kan stundom blive hængende i en tung naturalisme og klæg stofvirkning i materialet, men til andre tider lyser farven i hendes billeder, de kan have en impressionistisk lethed i lyset, og hun er ofte en åndfuld fortolker af mennesker i sine portrætter (knæstykket en face af moderen på Charlottenborg 1942). Navnlig har hun malet nogle enkelt- og dobbeltportrætter af unge kvinder i godt halv figur som viser en ikke almindelig evne til at gribe det flygtige særpræg i kvindelig psyke. I sine sidste år malede T. en del portrætter der på hendes udstillinger vakte opmærksomhed: kunsthistorikeren Christian Elling (Fr.borg); komponist Niels Viggo Bentzon (sst.); Vagn Holmboe og Mogens Wøldike; rigsantikvar P. V. Glob; operasanger Else Brems (Studenterforeningen) og Dagmar Borup (musikkonservatoriet). – T. rejste meget, flere gange i Ungarn, var i Spanien i efteråret 1925, tre mander i Italien sommeren 1926 og malede efterår og vinter på Académie Moderne i Paris hos Othon Friesz og Fernand Léger. Foruden Charlottenborg forårsudstilling har hun deltaget i Kunstnernes efterårsudstilling 1917, 1921, 1923, 1928–33, kunststævnerne i Forum (Kbh.) 1929 og Århushallen 1940. Hun holdt egne udstillinger i Göteborg 1925, i Den frie udstilling jan.-febr. 1927 og hos Larsen i Klosterstræde marts 1936 og havde sammen med flere andre kvindelige kunstnere privatudstillinger på Charlottenborg jan.-febr. 1938 og nov.-dec. 1939. Siden 1967 var T. tilknyttet Auroragruppen, en sammenslutning af kvindelige malere. 1968 havde hun en stor retrospektiv udstilling på Fyns stiftsmuseum og umiddelbart inden hun fyldte 90 år 1983 en udstilling i Mostings hus på Frbg. som samme år blev vist både i Fyns kunstudstillingsbygning i Odense, arr. af Odense bys museer, og i det danske centralbibliotek i Flensborg.

Familie

Forældre: komponist Carl Nielsen (1865–1931) og billedhugger Anne Marie Brodersen (Anne Marie (Carl) N.) (1863–1945). Gift 7.2.1918 i Kbh. (b.v.) med violinist Emil T., født 22.6.1892 i Arad i Ungarn (nu Rumænien), s. af lektor Emil T. (1856–1900) og Elvira Köver de Réthàt (1867–1914). Ægteskabet opløst 1936.

Ikonografi

Relief af Anne Marie Carl Nielsen ca. 1903. Selvportræt i akvarel ca. 1905, mal. ca. 1907, 1927, 1928, 1936 og udst. 1939, 1953, 1955, 1957, 1961, 1964, 1967, 1971 (seks) og 1980. Mal. af Niels Hansen bl.a. 1934 (Århus kunstmus.), af Carl Latimer udst. 1971 og af Kirsten Kjær. Foto.

Annonce

Bibliografi

A. M. T.: Mit barndomshjem, 1965. Interviews i Ekstrabl. 13.3.1936 og 28.12.1942. – Berl. aften 22.1.1927. Viggo Johansen sst. 19.2. s.å. Jan Zibrandtsen i Nationaltid. 15.11.1953. Chr. Elling i Udstillingskat. for Fyns stifts kunstmuseum, 1968.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: Anne Marie Telmányi i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298189