Albert Repholtz, Albert Henrik Repholtz, 5.11.1863-5.3.1928, maler, grafiker, kunsthistorisk forfatter. Født på Nysø, død i Kbh., urne på Bispebjerg, 1939 flyttet til Karlslunde kgd. R. blev student 1881 fra Roskilde, cand.phil. n.å. og dimitteredes dec. 1881 af Carl F. Andersen til kunstakademiet. Han søgte dettes forberedelsesklasse fire kvartaler jan. 1882 – foråret 1883 og gik derefter over til kunstnernes studieskole under L. Tuxen og P. S. Krøyer, deltog også i skolens udstilling 1896. Med sine første genrebilleder (bl.a. Forviklinger, 1884) og portrætter vakte R. gode forventninger på Charlottenborg forårsudstilling 1884, 1886–88. Sygdom hindrede ham imidlertid i at arbejde omtrent ti år. Han opgav maleriet, og da han atter begyndte at udstille 1899 var det som grafiker. Inden for den levende interesse for den grafiske kunst som opstod i forrige århundredes slutning og udadtil gav sig særdeles aktive udslag i tiden efter århundredskiftet indtager R. en fremtrædende plads. Fortrinsvis vendte han sig mod teknikker som var lidet eller slet ikke benyttede hos os, og som han ikke desto mindre straks beherskede. Han begyndte med koldnåls- eller "skærenåls"-raderingen, som han kaldte den, bl.a. med portrætstudien En glad Pige, 1898 der er et af hans fineste blade. Men først og fremmest er det hans fortjeneste at have genoptaget og bragt liv i "sortkunsten", mezzotinten, j dansk grafik. Denne kunstart udgør hovedmassen af hans grafiske værk. Hans anseligste blade er gengivelser efter A. van der Neers måneskinslandskab i kunstmuseet (1900), Rembrandts "Studenten" fra Glyptoteket (1904) og "Manden med Pragthjelmen" i Berlin. Desuden har han arbejdet efter Jens Juel ("Bajocco", Fru Gyllembourg), Frans Hals (portrættet af Descartes) og Peder Als (Johs. Wiedewelts portræt, 1923). Senere kastede han sig over blødgrund-raderingen (vernis mou) i en række rask gjorte landskaber, figurscener og dyrestudier fra Zoologisk have (Gullaschbøjlerne, 1917). -Ved siden af denne virksomhed skrev R. flere kunsthistoriske bøger. Hans brochure Aphrodite fra Melos, 1908 vakte i sin tid megen opmærksomhed ved et nyt rekonstruktionsforslag, bygget på iagttagelser fra statuen selv og de tilhørende brudstykker. I Thorvaldsen og Nysø, 1911 hvor offentligheden første gang blev bekendt med baronesse Christine Stampes efterladte memoirer, leverede han en grundlæggende studie over Thorvaldsens rige alderdoms-produktion og rokkede troen på J. M. Thieles absolutte pålidelighed som Thorvaldsens biograf, og med Thorvaldsens Tegninger, 1920 publicerede han en fremragende del af Thorvaldsens livsværk der nærmest henlå glemt og upåagtet.

Trods sit stedse skrøbelige helbred var R. en livlig og energisk natur. Han tog ivrigt del i alt hvad der vedrørte den grafiske kunst, hørte til de første medlemmer af Grafisk kunstnersamfund vad dets stiftelse 1909, deltog i dets udstillinger og var dets formand 1917–19, stiftede selv på egen hånd Selskabet for grafisk kunst 1920 og bestred formandshvervet til sin død.

Familie

Forældre: godsforvalter ved baroniet Stampenborg, senere justitsråd Mathias Edvard R. (1825–87) og Johanne Natalie Hjort (1837–90). Ugift.

Ikonografi

Afbildet på R. Christiansens tegn. af Tuxens modelskole på Halmtorvet, 1883 (Fr.borg) og på mal. af C. F. Andersen (Kunstnerforen. af 18. nov.). Foto.

Bibliografi

1881–1906. Små biografier og portrætter af studenterne fra 1881, 1906 62. Jørgen Sthyr: Dansk grafik 1800–1910, 1949 (fot. optr. 1970). Bjarne Jørnæs og Marianne Rørup: Den danske radeerforen., 1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig