A.P. Madsen

A.P. Madsen, Andreas (ved dåben Anders) Peter Madsen, 22.12.1822-26.9.1911, maler, arkæolog. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Garn.). Allerede som dreng besøgte M. kunstakademiets aftenskole, kom efter sin konfirmation i malerlære, blev 1841 svend og arbejdede nogle år som sådan. Samtidig vedblev han at gå på akademiet, deltog som akademielev i udsmykningen af Thorvaldsens museum og vandt 1846 den lille sølvmedalje. Da krigen udbrød 1848 meldte han sig som frivillig, udnævntes n.å. til løjtnant og blev efter krigens afslutning stående i hæren, især brugt som korttegner og ved opmålinger i hertugdømmerne, avancerede 1864 til kaptajn og afskedigedes s.å. ved hærens reduktion. Som maler skildrede M. fortrinsvis husdyr i det fri, især køer og får, og udstillede gennem en lang årrække (1846-1910) hyppigt på Charlottenborg. 1869 opnåede han den Neuhausenske præmie for En Vanding. Af større værker har han udført vægmalerier i landbohøjskolen og i det tidligere Zoologisk museum. Større betydning har dog hans indsats i den danske arkæologi. Hans levende interesse for fortidsminderne førte ham ind på at anvende sine kunstneriske evner som arkæologisk illustrator. Selv udgav han de anselige raderede billedværker Afbildninger af danske Oldsager og Mindesmærker I-III, 1868-76 og Gravhøje og Gravfund fra Stenalderen i Danmark I-II, 1896-1900 der har vundet stor udbredelse; ham skyldes også afbildningerne i V. Boyes egekisteværk såvel som talrige tegninger og stik i andre arkæologiske publikationer. Jævnsides hermed kom M. ind i praktisk arkæologisk virksomhed og var i adskillige år knyttet til Nationalmuseet som fast medarbejder ved oldtidsundersøgelserne i marken. Han har som sådan foretaget et stort antal udgravninger og medvirket ved den arkæologiske kortlægning og beskrivelse af landet. Uden selv at have videnskabelige prætentioner og uden at beherske den moderne, eksakte udgravningsteknik der udformedes herhjemme i slutningen af forrige århundrede har han derved tilført oldforskningen meget nyt stof og også på flere punkter nye iagttagelser af væsentlig betydning; især er hans navn knyttet til påvisningen af de jyske "enkeltgrave" fra yngre stenalder og de sydjyske tuegrave fra førromersk jernalder. I nogle mindre artikler i Aarbøger for nord. Oldkyndighed, 1888, 1891 og 1894 har han på rent deskriptiv måde gjort rede for nogle af sine undersøgelser. - En søn Andreas Lucian Anton Madsen, født 23.11.1862, død 21.11.1935, blev uddannet som gartner og 1892 cand. hort, fra landbohøjskolen, men virkede ikke praktisk ved faget. Hans store interesse for botanik og ornitologi affødte en række mindre afhandlinger. En tid var han lokal redaktør af Kbh.s amts Socialdemokrat.