Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Kyhn

Oprindelig forfatter HeBram
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Kyhn, Peter Vilhelm Carl Kyhn, 31.3.1819-11.5.1903, landskabsmaler. Født i Kbh. (Ty.ref.), død på Frbg., begravet sst. Allerede som ung nærede K. kunstnerdrømme, blev imidlertid sat i handelslære, men kom senere i lære hos kobberstikker G. Hoffmann hos hvem han udførte vinetiketter o.l. Samtidig besøgte han akademiet, hvis skoler han gennemgik 1836–43. Der berettes ikke noget om at han, som det ellers var skik og brug, har fået privatundervisning i malerkunsten. Han synes selv at have arbejdet sig frem til det mål han allerede tidligt havde stillet sig, landskabsmaleriet. 1843 udstillede han første gang, Et bornholmsk Strandparti som blev købt af Den kgl. malerisamling. I flere år derefter besøgte han Bornholm. 1845 vandt han den Neuhausenske konkurs for et Landskab, hvori Foraaret karakteriseres. I en 1849 indsendt stipendieansøgning hedder det bl.a., at han de to sidste år har lidt af en brystsvaghed. Rejseunderstøttelsen blev ham bevilget, og rejsen der strakte sig over 1850 og 1851 gik først uden standsning til Holland. Herfra tog han til Antwerpen og Bruxelles og derefter til Paris hvor han tog ophold i seks uger. Derpå opholdt han sig fire måneder i Savoyen (Chambéry) flittigt beskæftiget med at male studier. I begyndelsen af 1851 var han i Italien og søgte om forlængelse af stipendiet; akademiet tilstod ham 600 rdl. Han gjorde et langt ophold i Rom med besøg i Napoli, Capri, Pæstum o.fl.st., juni s.å. i Firenze. Hjemrejsen gik over Tyskland.

To år efter hjemkomsten giftede K. sig og tog fast ophold i Kbh. Somrene tilbragte han mange forskellige steder i Danmark: Bornholm, Fyn, Nordsjælland og især Jylland; nogle gange besøgte han dog det sydlige Sverige og Norge. Ved sin vide studiemark blev K. således på en måde indfrieren af det løfte som den omtrent jævnaldrende, men allerede 1848 afdøde J. Th. Lundbye havde givet sig selv om at "male det kære Danmark". De midtjyske egne havde K. besøgt i sin ungdom og fornyede bekendtskabet i slutningen af 60erne. Det var især egnene om Viborg, Hald, Himmelbjerget m.fl. det gjaldt men han kom fx også til Skagen. Som skildrer af Midtjyllands natur var han Danqvart Dreyers arvtager. Hans billeder kan være beslægtede med Dreyers i opfattelsen, derimod ikke så meget med Lundbyes. Han var ligesom disse malere – og ligesom P. C. Skovgaard, Christen Dalsgaard m.fl. – tilhænger af den nationalistiske bevægelse som han hårdnakket forsvarede til sin død. Hans indstilling fik skriftligt udtryk i de to småskrifter, han udgav (Dansk Kunst og Kunstudstillingen paa Charlottenborg, 1876 og Dansk Kunst. Svar til den "danske Kunstner", 1877). Det sidste indeholdt en imødegåelse af en anonym pjece (af maleren Vilh. Groth) som var blevet fremkaldt af det første skrift der var rettet mod den franske indflydelse på de yngre malere. Ikke desto mindre harmonerede mange af K.s egne principper med de nye kunstneriske bestræbelser, og det viste sig da også, at han til en vis grad fulgte de nye signaler i praksis, bl.a. ved at være tilbøjelig til at male selv store billeder færdige i fri luft. Imidlertid blev dog de udtalt realistiske bestræbelser inden for den yngre malerkunst årsagen til, at han 1882 trak sig ud af akademiet hvor han var blevet medlem 1870; anstødsstenen var P. S. Krøyers "Italienske Markarbejdere". Han blev dog senere (1887) medlem af akademiets plenarforsamling. Han har endvidere udgivet Om Tegneundervisning, 1885.

Det var i overensstemmelse med K.s nationalromantiske ideer, at han 1845 malede et billede af Fr.borg slot, praktisk talt det eneste arkitekturbillede han malede. Ideerne fik også udtryk i Vikingesnekkernes Hjemkomst fra 1848 og i enkelte andre landskabers historiske staffage. Ellers spiller figurstaffage meget ringe rolle i hans kunst. Af portrætter har han kun malet enkelte og ligeledes figurbilleder. Af disse sidste må nævnes det meget store ILysthuset fra begyndelsen af 60erne (Statens museum for kunst). K.s kunstneriske hovedbestræbelser gik ud på det stemning-vækkende, og han foretrak en egen "storartet", men blid stemning med et let vemodigt skær. En rent romantisk motivopfattelse, ofte forenet med en kraftig kolorit, gør sig til tider gældende, således bl.a. i hans vinterbilleder, af hvilke kunstmuseet har to store, karakteristiske eksempler. Hans motivforråd var stort og udvidedes til stadighed. Han skildrede utallige former for dansk natur og specialiserede sig ikke i bestemte dags- eller årstider, og han var lige interesseret i de store, vidtstrakte udsigter og i de små, intime naturudsnit. Han kan ikke mindst i de små billeder, og i særdeleshed ved skildringen af lys og atmosfære, nå yderst forfinede resultater. K. har desuden virket som raderer; hans arbejder på dette område er blevet udgivet af Raderforeningen. Han havde talrige elever og samlede en kreds af unge om sig som for nogles vedkommende blev stærkt påvirket af ham.

Annonce

Familie

Forældre: opsigtsbetjent ved den kgl. grønlandske handel Carl Gotlieb K. (1790–1866) og Sara Marie Henriksen (1792–1875). Gift 11.9.1853 i Kbh. (Trin.) med Petrine Pauline Leisner, født 9.4.1821 i Kbh. (Trin.), død 27.7.1894 på Frbg., d. af fuldmægtig Peter L. og Pauline Sophie Rummelhoff. – Farbror til Knud K.

Udnævnelser

R. 1879. DM. 1889.

Ikonografi

Malet selvportr. 1840. Afbildet på tegn. af L. Frølich, 1851 (Fr.borg), mal. af samme s.å., efter dette tegn. af Carl Bloch. Tegn. af Frølich (skandinavisk foren, i Rom). Mal. af Constantin Hansen, 1856 (Fr.borg), benyttet på sammes mal. 1860–64 af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 (sst.). Malet i sit atelier af Hans Jensen ca. 1860. Tegn. af Edv. Petersen, 1863. Malet selvportr. 1875. Træsnit 1878 efter foto. Tegn. af G. Achen, 1880. Mal. af H. Siegumfeldt, 1882 (udstillingsfonden, Charlottenborg), tegn. og studie dertil. Mal. af Ludovika Thornam, 1883 (St. mus.). Træsnit af H. P. Hansen, 1884. Tegnet i sit atelier af P. Tom-Petersen, 1887. Tegn. af Jul. Paulsen, 1888 (Hirschsprung). Træsnit 1889 efter foto. Buste af L. Brandstrup ca. 1889 (St.mus.), efter denne tegn. af Tom-Petersen, 1889. Tegn. af G. Blom, 1889 og af A. Jerndorff, 1890. Afbildet på J. Skovgaards hyldest til L. Frølich, 1890. Radering af P. S. Krøyer, 1898. Mal. af samme s.å. (Hirschsprung). Mal. af Anna Ancher udst. 1901, mal. af samme 1903 (St.mus; Skagens mus.; Fr.borg), mal. af samme (Randers kunstmus.), tegn. af samme (bl.a. Skagens mus.). Tegn. af R. C. Rasmussen. Relief på gravmæle, tegnet af L. Frølich. Relief af L. Brandstrup, 1907 (på mindestenen ved Ry, 1910). Mal. af Ane Marie Hansen, 1911. Foto.

Bibliografi

Auktion over V. K.s malerier og tegn., m. indledn. af Karl Madsen, 1903. Kat. over udstill. m. indledn. af P. Johansen, Foren, for national kunst, 1919. – Breve i Lorenz Frølich. Egne optegn. og breve, 1920–21. – Karl Madsen i III.tid. 31.5.1889. Sst. 17.5.1903. Karl Madsen i Tilskueren, 1903 429–39. Th. Oppermann i Berl.aften 15.10.1919. P. Johansen i Dansk kunst, 1919 nr. 16 1–5. F. Hendriksen: En dansk kunstnerkreds, 1928. Samme: Mennesker og oplevelser, 2.udg. 1932. Hanne Westergaard i Bogvennen, 1978 7–40. – Breve til F. Hendriksen i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Bramsen: Vilhelm Kyhn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293128