Janus la Cour

Janus la Cour, Janus Andreas Bartholin la Cour, 5.9.1837-13.10.1909, landskabsmaler. Født på Thimgård ved Ringkøbing, død i Odder, begravet sst. Som barn boede la C. i en længere periode på egnen syd for Århus. Han kom i Århus latinskole og fik fra ca. 1850 desuden privatundervisning i tegning hos en af skolens lærere, dyremaleren E. L. Høegh-Guldberg. Samtidig fik han hos denne lejlighed til at studere malerier af C. Købke, Høegh-Guldbergs ungdomsven, og J. Th. Lundbye. 1853 rejste han til København hvor han en kort tid fik privatundervisning hos landskabsmaleren F. C. Kiærskou, indtil han fra 1854 fulgte Wilhelm Marstrands private tegneundervisning. Først 1857 kom han ind på akademiet, men havde allerede to år tidligere fået et billede (Strandparti ved Helgenæs) antaget på Charlottenborgudstillingen. Tilskyndet af N. L. Høyen søgte han 1856 kontakt med P. C. Skovgaard. Venskabet med den ældre, mere erfarne landskabsmaler blev af afgørende betydning for la C. der modtog både vejledning og inspiration fra Skovgaard uden dog at stå i noget egentligt elevforhold til ham. 1861–84 havde han desuden sit hjem hos denne. 1861 vandt la C. den Neuhausenske præmie (Tidlig sommermorgen udover en eng) samt 1865, 66 og 68 akademiets rejsestipendium der bragte ham til Frankrig og Italien 1865–67, og 1868–70 til Schweiz og Italien som han siden besøgte talrige gange. 1871 modtog la C. akademiets højeste udmærkelse, udstillingsmedaljen, for Aftenstund ved Nemisøen. Året efter blev han medlem af akademiet og 1883 desuden af det svenske kunstakademi. 1884 slog han sig ned syd for Århus på Mariendal; 1888 købte han Langballegård nærmere Århus hvor han boede resten af sit liv, kun afbrudt af rejser sydpå. Når han bevidst valgte at isolere sig fra den københavnske kunstverden har en medvirkende årsag været de aktuelle brydninger mellem det traditionsbundne, det klassisk orienterede landskabsmaleri, som la C. selv repræsenterede, og den begyndende indflydelse fra de nyere strømninger inden for det franske maleri. la C. var meget kritisk over for det ny friluftsmaleri og ironiserede over dets forkærlighed for "tyk farve og klodset pensel". Men helt upåvirket har han heller ikke været som han selv erkender det i et brev til Sigurd Müller 1882 i forbindelse med sine studier fra denne periode. I de senere værker vedblev han dog at fastholde den samvittighedsfulde, minutiøse gennemarbejdning af de præcist iagttagne naturindtryk. I det hjemlige opdyrkede han med særlig forkærlighed motiver fra Århusegnens kyst- og skovstrækninger, mens han i Italien navnlig var fængslet af Roms omegn med Nemisøen og Villa d'Este i Tivoli. Inden for nyere dansk landskabsmaleri kom la C. derfor ikke til at spille nogen rolle som fornyer, men repræsenterede en trofast videreførelse af væsentlige elementer fra Eckersbergskolens landskabstradition i en version der i hans samtid stadig nød stor popularitet. la C. er repræsenteret med værker på Statens museum for kunst, Hirschsprungs saml., Nivågård samt på museerne i Odense, Århus, Ålborg, Maribo, Skagen, Ribe og Varde.