Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kresten Krestensen

Oprindelig forfatter LRoB
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Kresten Krestensen, født Christen Jensen Christensen, 7.11.1888-19.8.1972, kunstsamler. Født i Smerup sg., Præstø amt, død i Gentofte, begravet kgd. sst. Som efternøler i en børneflok på fire voksede K. op i et enkelt landsbymiljø på sydkysten af Stevns, moderen drev et lille landbrug, faderen havde en båd i indenrigs koffardifart. Hans gode sangstemme skaffede ham indpas hos konventualinderne på det nærliggende Vemmetofte adelige jomfrukloster. Som 16-årig kom han som landbrugsmedhjælper til det dengang tyske Als og Bovlund. Ugleset af de lokale myndigheder fordi han sang danske sange førtes han under politiledsagelse til grænsen, hvorfra han på cykel kørte til København. Her begyndte han sin karriere som bud hos en urtekræmmer og kom senere ind i et kirkekor og som korist i en operette. Allerede på dette tidlige tidspunkt lukrerede han af sin H. C. Andersenske evne til at komme i venskabelig kontakt med indflydelsesrige og hjælpsomme mennesker der støttede ham pekuniært og uddannelsesmæssigt, fx Fini Henriques, Helge Nissen, Lauritz Melchior og tidens førende sangpædagog Valdemar Lincke der tog sig faderligt af ham. Han fik friplads på musikkonservatoriet, blev privatelev af Victor Bendix, og 1914 optoges han på Det kgl. teaters operaskole. I denne periode foretog han en række provinsturneer med Ella Ungermann som partner. Han var blevet lovet operadebut som Silvio i Bajadser, men da teatrets førstekapelmester Georg Høeberg ikke overholdt en fastsat frist, kom det til en ordveksling med teaterchefen Johannes Nielsen som endte med at K. gik og smækkede med døren. Han ernærede sig derefter i en årrække som privat sanglærer. Efter 1919 at være blevet gift tog han levende del i administrationen af sin hustrus hastigt voksende virksomhed (tandteknik), som de sammen drev frem til en førende position med filialer over hele Danmark og de øvrige skandinaviske lande. Han tog sig fortrinsvis af markedsføringen og de på grund af en vis forslagen smartness ofte kritiserede annoncekampagner.

Omkring 1915 var han, nærmest ved en tilfældighed, begyndt af samle på billeder af samtidens unge kunstnere, og i takt med firmaets stigende indkomster tog samleriet stærk fart i sidste halvdel af 1920erne. Udgangspositionen befæstedes af kunstnere som Edvard Weie, Olaf Rude og Jens Søndergaard, senere fulgtes udviklingen op med malerne omkring Cobrabevægelsen (Asger Jorn, Egill Jacobsen, Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Ejler Bille, Henry Heerup) og efter 1945 øgedes samlingen også med moderne udenlandsk kunst (Max Ernst, Alberto Magnelli, Jean Deyrolle, Karel Appel, Serge Poliakoff, Corneille m.fl.). Da samlingen omkr. 1960 stod på sit højeste udgjorde den med sine over 500 numre et veritabelt museum for moderne kunst. Indkøbene foretoges i absolut enighed mellem ægtefællerne, men det var K. der var den udfarende kraft med en mærkelig "næse" for kvaliteten. Store samlede kontingenter tilførtes ved køb af andre privatsamlinger (fx Elna Fonnesbech-Sandbergs), men hovedparten kom fra kunstnerne selv som han trods en til tider lidt håndfast forretningssans bevarede et meget hjerteligt forhold til. Det samme gjaldt et broget udsnit af tidens skuespillere, balletfolk, musikere, forfattere, kunsthistorikere m.v. der var hyppige gæster i det enestående gæstfrie hjem i Gentofte der prægedes af kunsten og af en renæssanceagtig festivitas og charme. Efter at en række mindre væsentlige kunstværker var udsorteret erhvervedes samlingen i juli 1967 for en brøkdel af realværdien til Nordjyllands Kunstmuseum i Ålborg hvor den kom til at danne grundstammen i det 1972 åbnede ny museum.

Familie

Forældre: gårdejer og skipper Lars Christensen (1839–1914) og Maren Marie Nielsen (1845–1923). Navneforandring 2.5.1938 til Kresten Jensen Krestensen. Gift 1. gang 1919 i Kbh. med Anna Kathrine Eriksen,født 10.8.1892, død 30.12.1962 på Lukasstift., d. af gårdejer Knud E. (1862–1952) og Maren Christine Christensen (1864–1934). Gift 2. gang 25.2.1966 i Kbh. (Skt. Johannes k.) med Paula Hennie Clausen, født 2.6.1913 i Kbh. (Skt. Pauls), d. af klejnsmed Thorvald Immanuel C. (1878–1951) og Franciska Vilhelmine Viktoria Olsen (1887–1971).

Annonce

Ikonografi

Buste af Helge Holmskov, 1968 (Nordjyllands kunstmus.). Foto.

Bibliografi

K. K.: Episoder fra mit liv, 1958 (erindr.). – Samling/ Collection/Sammlung Anna og K. K., red. Lars Rostrup Bøyesen, 1963.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Rostrup Bøyesen: Kresten Krestensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292997