Kârale, Kârale (Andreasen), Ved fødslen navngivet Sugdluitsoq (efter anden opgivelse: Kâvkajik). Ved sin dåb som første østgrønlænder 16.4.1899 fik han navnet Kârale. Da faderen senere døbtes med navnet Andreas, omtaltes han med Andreasen som efternavn., 15.5.1890-26.2.1934, kunstner. Født nær Angmagssalik, Østgrønland, død i Kbh. K. voksede op i en stærk spænding mellem den gamle eskimoiske tro og den nyindførte kristendom. Faderen var en af distriktets store åndemanere og en betydelig personlighed, en stærk repræsentant for den gamle tro indtil sin dåb 1901. – Da etnografen William Thalbitzer med sin kone Ellen opholdt sig ved Angmagssalik 1905–06, bistod K. Thalbitzer med nedskrivning og indsamling af sagn og fik samtidig tegneundervisning hos Ellen T. og illustrerede mange sagn og kulturfænomener med blyantstegninger. 1910 blev K. sendt til Godthåb seminarium for at uddannes til kateket, men rejste hjem 1914 uden eksamen. Alligevel udnævntes han til kateket som den første østgrønlænder og virkede et år ved selve kolonien hos missionær Chr. Rosing. 1915 byggede han hus ved det dengang ubeboede Kûngmiut der udviklede sig til en ny boplads. Her virkede han som kateket, senere overkateket, missionerede blandt de udøbte og fik gennem almindeligt oplysende og kulturelt arbejde stor indflydelse blandt sine landsmænd. K. havde et nært samarbejde med Knud Rasmussen omkring dennes folkloristiske arbejde i Østgrønland og var 1933 lokal konsulent ved optagelse af filmen Pâlos brudefærd. 1933 rejste K. med sin familie til Danmark for at bistå Knud Rasmussen, men døde kort efter denne under opholdet i Danmark.

Igennem det meste af sit liv tegnede K. for at illustrere de gamle sagn og andet folkloristisk materiale og havde særlige forudsætninger herfor i kraft af sit intime kendskab til begge dele. Hans kunst har måske netop derfor et tydeligt surrealistisk præg. Indtil nutiden har K. været den fornemste kulturrepræsentant for de østgrønlandske eskimoer. Bl.a. har han illustreret W. Thalbitzers The Ammassalik Eskimo (Medd. om Grønl. bd. 39–40, 1914 og 1923) samt Knud Rasmussens Myter og Sagn fra Grønland I, 1921 hvor forfatteren har skrevet et forord om K. Endvidere er et stort udvalg af K.s tegninger gengivet i Ove Baks Kujavarsiks rejse til månen, 1977 og Troldbjørnen, 1979 der indeholder østgrønlandske sagn.

Familie

Forældre: åndemaneren Mitsivarnianga (ca. 1860–1910) og Peserajik (født ca. 1870, døbt 1899 med navnet Elisa). Gift 1915 med Johanne, født 1898 i Angmagssalik, død 4.5.1973 sst., d. af fangeren Kalia.

Bibliografi

K. i Medd. om den grønlandske kirkesag, 1934 nr. 62. Samme i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1935 103–11. Samme i Grønland, 1961 149–59. – Dina Ostermann i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1933–34, 1934 148f. Emil Rosing i Kat. fra udstill. af grønlandsk kunst på Louisiana 1969. Bodil Kaalund: Grønlands kunst, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig