Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viggo Thorlacius-Ussing

Oprindelig forfatter HaLu
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Viggo Thorlacius-Ussing, 9.1.1891-29.9.1978, kunsthistoriker. Født i Ørbæk, død i Hillerød, begravet på Ørbæk kgd. T.-U. blev student fra Sorø akademi 1909 hvor han gennem lektor H. Holten-Bechtolsheims undervisning fik indtryk som blev af varig betydning for ham. Holten læste ikke blot over kunst, men tog sine elever med ud på ture til omegnens kirker hvilket gav dem et begreb om hvad studiet i marken er værd. Ved universitetet begyndte T.-U. at studere dansk og historie, men han fulgte også Francis Becketts kunsthistoriske forelæsninger. Interessen for kunst vaktes yderligere under opholdet som huslærer 1912–16 på Dronninggård i Holte hos direktør Aug. Bagge og dennes første hustru, f. Wessel. Før 1914 havde T.-U. rejst i Tyskland og Holland, men afspærringen fra omverdenen under krigen, indtrykkene fra Sorø og påvirkning fra Beckett, der forberedte sine store arbejder over ældre dansk kunst, førte ham naturligt ind på studiet af dansk skulptur, lige fra gotikken til 1700-årene. Tyngdepunktet i T.-U.s kunsthistoriske produktion ligger på skulpturens område med arbejder som: Billedskæreren Claus Berg, 1922, Billedhuggeren Thomas Quellinus, 1926 hvor han i høj grad udvider kendskabet til ældre dansk og dermed beslægtet udenlandsk kunst. Mindestøtterne paa Jægerspris, 1924 er en kort, men grundlæggende undersøgelse over denne del af J. Wiedewelts værk. I adskillige tidsskriftartikler behandler han sengotisk træskulptur i relation til Nordtyskland. En central skikkelse i dansk skulptur behandledes i Etudes sur l'activité de Saly avant son voyage en Danemark (From the collections of the Ny Carlsberg Glyptotek III, 1942), en afhandling der nok var tænkt som indledningen til en biografi af denne billedhugger. T.-U.s interesse for skulpturen fandt sin sammenfatning i Danmarks billedhuggerkunst, 1950 som han dels redigerede, dels selv skrev afsnittet om gotikken og om det attende århundredes anden halvdel i. Kunstakademiet, dets virksomhed og samlinger var en anden del af hans interesseområde der udmøntedes i Kunstskoler i Danmark før 1754, 1954. Den tredje del af T.-U.s litterære produktion var de arbejder der må ses som en følge af hans tilknytning til museumsverdenen: Reventlow Museet, Pederstrup (særtryk af Kunstmuseets Aarsskrift 1942–43 og 1971), Fortegnelse over de i Skagens Museum udstillede kunstværker, 1958 (s.m. Jan Zibrandtsen), Kunstmuseet i Sorø 1943 – 29.maj – 1968, 1968 og Danske Kunstmuseer i Provinsen, 1962. Det var de egentlige kunsthistoriske undersøgelser der lå ham på hjertet, han så klart, og med omhu uddrog han af værket alt hvad det kunne yde til oplysning om dets kunsthistoriske placering, desuden var han en omhyggelig arkiv- og kildeforsker. T.-U. arbejdede som underinspektor ved Den kgl. kobberstiksamling fra 1919, i 1931 udnævntes han til inspektør sst., og 1933 ved maleri- og skulptursamlingen. Med udgangspunkt i denne tilknytning til museumsverdenen og som medlem af Ny Carlsbergfondets direktion fra 1935–61 (formand fra 1946–61) placerede han sig i en særdeles magtfuld position i dansk kunstliv. Hans talrige hverv: medlem af bestyrelserne for Ny Carlsberg Glyptotek, museet Liselund gamle slot, Kunstmuseet i Sorø, Det danske kunstindustrimuseum, Reventlowmuseet, Skagens museum og Foreningen af danske kunstmuscer i provinsen gav ham rige muligheder for at spille på mange strenge hvilket han ikke forsømte. Fra grundlæggelsen af Statens kunsthistoriske fotografisamling i 1918 til dens indlemmelse 1972 i kunstakademiets bibliotek var han tilknyttet institutionen, fra 1922 som leder. Som leder af Skagens museum (1938–51), som faktisk leder af Sorø kunstmuseum og Reventlow-museet viste T.-U. sig som en dygtig museumsmand der foretog fine nyanskaffelser hvilket næppe hæmmedes af hans stilling i Ny Carlsbergfondet. Som det magtmenneske T.-U. var bestemte han i vid udstrækning selv hvilken kunst og hvilke kunstnere der skulle nyde fremme, og han holdt sig flere fra livet end han tiltrak. Fagfæller respekterede ham som den flittige kunsthistoriker han var. – Dr.phil. h.c. ved Århus univ. 1953, overordentlig medlem af kunstakademiet 1954.

Familie

Forældre: sognepræst Laurits Karl Kristian Ussing (1845–1917) og Gytha Kirstine Thorlacius (1847–1925). Navneforandring 9.6.1916. Gift 28.4.1923 i Ryslinge med Dagmar Margrethe Hjort, født 8.1.1894 i Ryslinge, død 15.10.1970 på Frbg., d. af sognepræst Søren Hansen H. (1853–1928) og Anne Catharine Marie Bygeberg (1854–1928). Ægteskabet opløst.

Udnævnelser

R. 1940. DM. 1950. K. 1960.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1941 (Fr. borg). Mal. af Carl Jensen, 1950, og af Victor Haagen-Müller, 1954. Buste af Jørgen Gudmundsen-Holmgreen udst. 1958 (Sorø kunstmus.). Tegn. af H. Lollesgaard (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Præstegårdsliv, red. Ernst Fr. Hansen III, 1951 173–98 og i Acta Jutlandica. Årsberetn. fra Århus univ. 1953–54 135–37.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hakon Lund: Viggo Thorlacius-Ussing i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298349