Otto Norn, Otto Creemers Norn, 13.12.1915-5.12.2004, kunsthistoriker. Født i Horsens (Vor Frelser). Straks efter studentereksamen 1935 tog N. fat på det kunsthistoriske studium som gennemførtes på rekordtid. N. var usædvanlig motiveret for dette studium, faderen var arkitekt og kgl. bygningsinspektør. Det blev da også arkitekturens historie der i første omgang fangede N. som straks efter magisterkonferensen 1942 blev ansat ved Danmarks kirker, den kultur- og kunsthistoriske registrering af vore vigtigste mindesmærker. 1949 udnævntes N. til museumsinspektør ved Nationalmuseets 2. afd. I en kort, men vigtig periode (1957-58) var N. med ved opbygningen af Det danske institut i Rom som dets direktør, og han nåede at grundlægge instituttets årbog Analecta Romana Instituti Danici hvis første bind udkom 1960 under hans redaktion. Fra 1968 til 1977 var N. professor i kunsthistorie ved Århus univ. Som museumsmand havde N. evnen til at konfronteres med monumentet, kunstværket på første hånd. Han lærte sine studenter hvor vigtigt dette enkle faktum var, men måske var hans evne til at begejstres for og over for kunstværket selv et endnu vigtigere bidrag til at øge studenternes forståelse for faget. N.s interesser var vidtspændende. I mange år stod arkitekturen hans hjerte nærmest. I Nicolai Taarn, 1945 viste han hvor langt man kan komme omkring i arkitekturen og dens historie selv om man begrænser sig til et enkelt beskedent monument. Disputatsen fra 1949, Christian III.s Borge, er hovedværket i den litterære produktion hvor N.s sans for at kombinere bygningsarkæologiske iagttagelser med omfattende arkivalske og litterære studier satte en frugt af grundlæggende betydning for forståelsen af dansk fortifikationsvæsen og renæssancearkitektur. Denne interesse udmøntedes på specielle områder som fx i bogen Kronborgs Bastioner, 1954. N. interesserede sig for italiensk indflydelse på dansk renæssancearkitektur i et arbejde om Serlio og Danmark (Analecta 1960) og i bogen Hesselagergaard og Jacob Binck, 1961, i sidstnævnte ses tillige en interesse for ikonografiske problemer. Denne side af kunsthistorien dyrkede N. ivrigt og skarpsindigt i en række mindre arbejder jævnsides med interessen for sammenhængen mellem kunst- og liturgihistorie. N.s stigende interesse for middelalderkunsten viste sig heri såvel som i bogen Jydsk granit, 1968 og i hans indsats ved grundlæggelsen af Kirkehistorisk instituts kalkmaleriregistrant. Karakteristisk for spændvidden i N.s interesser og forfatterskab var hans behandling af fødebyen Horsens' udvikling som industriby i En købstads industrialisering, 1973 hvori han som en af de første i landet beskæftigede sig med industriens bygnings-historie og de udslag industrialismens arbejderkultur gav sig i provinsbyen. Fødebyen Horsens og hjemmet synes at have været et centrum for meget af det N. kredsede om, men cirklerne var ikke snævre. I At se det usynlige. Mysteriekult og ridderidealer, 1982, behandler N. lysets symbolske funktion i de middelalderlige kirker. Sin interesse for romansk stenhuggerarbejder genoptog han i Levende sten, 1997 og Frelsens horn, 1999.

Familie

Forældre: arkitekt, senere kgl. bygningsinspektør Viggo Johannes N. (1879-1967) og Inger Marie Creemers (1877-1968). Gift 28.3.1942 på Frbg. med fysioterapeut Judith Kure, født 25.8.1915 på Kofoedgård, Bornholm, d. af gårdejer Anker K. (1884-1960) og Thora Elisabeth Kofoed (1887-1973).

Udnævnelser

R. 1966. R1.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. 1949 212f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig