Mario Krohn, 18.12.1881-9.1.1922, kunsthistoriker. Født i Kbh. (Slotsk.), død i Hornbæk, urne på Vestre kgd. Efter artium 1899 fra Metropolitanskolen studerede K. ved universitetet i nogle år, men tog ingen afsluttende eksamen. 1905 blev han knyttet til Kunstindustrimuseet som assistent, fra 1907 ved biblioteket og billedsamlingen hvilken stilling han opgav 1911. 1912–15 var han assistent ved Statens museum for kunst, 1916 blev han direktør for Thorvaldsens museum, men tog sin afsked herfra allerede 1921 på grund af sygdom. K. var en dygtig museumsmand, initiativrig, kundskabsrig og i besiddelse af en overordentlig, næsten febrilsk arbejdsevne indtil sygdommen fik magt over ham. Han gavnede ikke blot de museer ved hvilke han virkede, men arbejdede også med sjælden målbevidsthed for at systematisere det kunsthistoriske studieapparat i Kbh. og derved skaffe en metodisk kunstforskning bedre vilkår herhjemme. Han grundlagde såldes 1909 en seddelregistrant (anbragt i kunstakademiets bibliotek) over den historiske litteratur vedrørende udlandets kunst der findes i samtlige københavnske biblioteker, og han planlagde og organiserede den 1918 oprettede store og værdifulde kunsthistoriske fotografisamling på Charlottenborg der dog kun omfatter billedkunst, ikke arkitektur.

Som kunstvidenskabelig forsker var K. rigt udrustet, havde et sikkert blik, en skarp hukommelse, en højt udviklet kvalitetssans og besad en vid litterær kultur. Den stringent gennemførte stilhistoriske undersøgelse og bestemmelse af et kunstværk er det centrale i hans forskning der i en eminent grad er positivt anlagt. For rent æstetiske værdsættelser og teoretiske overvejelser havde han kun ringe smag, og han savnede i øvrigt også i nogen grad sans for det historiske miljøs betydning, for atmosfære og fortoning – han var overhovedet mere analytiker end syntetiker. Men hans sunde og skarpe objektivisme i undersøgelsen af kunsthistoriske problemer, hans strengt faglige demonstrationer der (efter G. Morellis eksempel) belyser hver detalje, betød en tiltrængt fornyelse af dansk kunstforsknings metodik (hvad studiet af nyere billedkunst angår) og blev på sin vis banebrydende. Hovedværket i så henseende er Italienske Billeder i Danmark, 1910, et overlegent arbejde hvis resultater for en stor del står urokkede. Fra sin slægt havde K. arvet en levende kærlighed til vor "guldalder"s billedkunst; han udgav 1905 en fortegnelse over M. Rørbyes arbejder og 1915 en fuldstændig, rigt illustreret katalog over C. Købkes malerier. Til Thorvaldsen-forskningen har han bidraget med et par afhandlinger (i Kunstmuseets årsskrift II og III). I sine sidste år gennemførte K. under store ydre vanskeligheder en systematisk, vidtspændende undersøgelse af et betydningsfuldt, men hidtil overset kapitel i vor kunsthistorie, Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i det 18. Aarhundrede. Et værk med denne titel forelå afsluttet i manuskript ved hans død og blev udgivet 1922 i to bind af hvilke det ene er en omfattende aktstykkesamling. Dette K.s sidste værk kan i ordets fuldeste forstand kaldes grundlæggende; kun få andre kunsthistoriske arbejder herhjemme har haft en så afgørende betydning for kendskabet til en bestemt epokes kunstforhold. Også som bidrag til den rige franske kunsthistorie indtager K.s bog en smuk plads. – I sit sidste leveår udarbejde K. et lille skrift om vore museumsforhold med en række forslag til delvis meget radikale omlægninger og nydannelser af samlinger. Disse betragtninger der vidner om K.s vidsyn og ildhu udkom efter hans død i et begrænset oplag som privattryk og udsendtes 1924 i boghandelen under titlen Ordningen af vore Kunstmuseer.

Familie

Forældre: museumsdirektør Pietro K. (1840–1905) og Emilie J. Bull (1841–1910). Gift 23.8.1911 i Kbh. (Helligg.) med Asta Heyman, født 6.7.1872 i Kbh. (Mos.), død 9.6.1951 i Tibirkelunde (gift 1. gang 1898 med zoolog R. S. Bergh, 1859–1924), d. af grosserer Philip W. H. (1837–93) og Hanne E. Adler (1839–1917).

Ikonografi

Afbildet på mal. af Albert Edelfelt ca. 1884, tegn. af samme ca. 1889. Buste af L. Brandstrup ca. 1888 (St. mus.). Mal. af H. Vedel og af H. Slott-Møller. Litografi af Pietro Krohn. Foto. – Gravsten af N. Skovgaard, 1922.

Bibliografi

E. Hannover i Tidskr. for konstvetenskap VII, Lund 1922 1–3. V. Thorlacius-Ussing i Gads da. mag. XVII, 1923 188–93. Laur. Nielsen i Bogvennen, 1926 63–82.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig