Leo Swane, 14.2.1887-20.1.1968, kunsthistoriker, museumsdirektør. Født på Frbg, død i Hillerød, begravet Tibirke kgd. Efter studentereksamen 1905 fra Metropolitan-skolen begyndte S. at studere tysk og græsk ved Kbh.s univ. men efter nogle år skiftede han til kunsthistorien. Dette skyldtes især den kontakt han fik til en række betydelige unge og ofte forkætrede kunstnere i kraft af den ældre bror, maleren Sigurd Swane. Navnlig kom hans personlige venskab med Harald Giersing til at veje tungt. Senere blev han også knyttet til Fynboernes malerkreds, i særdeleshed til Johannes Larsen. Nogen embedseksamen fik han som så mange andre af tidens kunsthistorikere aldrig. Hans uddannelse foregik først og fremmest på utallige studierejser til udlandet, hvoraf den første, 1909, gik til Paris. 1910–11 var han i London, Paris og Italien, og efter første verdenskrig genoptog han sin rejsevirksomhed, således 1926 til Spanien, men dog specielt til Paris. I det hele taget havde fransk kunst og kultur livet igennem hans store kærlighed, om end det ikke var alle kunstens udformninger han yndede. Han brød sig ikke om kubismen, ej heller om Pablo Picasso, Vincent van Gogh, Paul Gauguin, Paul Klee og Joan Miro, hvad der siden kom til at præge hans museumsindkøb. Under sine Frankrigsrejser bistod han J. Rump med erhvervelsen af moderne fransk kunst, hvorved han tilvejebragte den enestående Matisse-samling på Statens museum for kunst, ligesom han henledte danskernes opmærksomhed på navne som Georges Braque, Marcel Gromaire m.fl. 1912 ansattes han som assistent ved kobberstiksamlingen under Statens museum for kunst, hvor han 1919 blev museumsinspektør. 1931 blev han museets direktør efter G. Falck. Efter sin tiltræden øgede han kunstmuseets indkøb af moderne kunst væsentligt, først og fremmest med værker af Henri Matisse, Braque, André Derain og Georges Rouault, men over for hovedparten af modernismen forholdt han sig stedse skeptisk. Af danske malere var det i første række Giersing, Johannes Larsen, Peter Hansen og Edvard Weie, han dyrkede. Han glemte heller ikke kunstnere som Niels Larsen Stevns, Niels Bjerre, Jens Søndergaard og Johannes Bjerg. Som museumsleder var S. en omstridt og forkætret personlighed med sine ofte ret personlige meningers mod. Glemmes må det imidlertid ikke, at netop i hans godt 20-årige direktørperiode indtraf pengeknaphed, krig og besættelse med lukkede landegrænser hvad der ikke var befordrende for museale fornyelser. Ved at have museet belagt med fortløbende arrangementer, forhindrede S., de vanskelige tider til trods, tyskerne under Danmarks besættelse i at tvangsindlægge udstillinger med pronazistisk kunst. Umiddelbart efter krigen arrangerede han Wienerudstillingens besøg på kunstmuseet. 1952 trak S. sig tilbage men blev s.å. Ordrupgaardsamlingens første direktør, en post han bestred indtil 1957. Skribentvirksomheden var en ikke mindre fremtrædende side af S.s kunsthistoriske virke. Af hans betydelige litterære produktion bør navnlig fremhæves: Dankvart Dreyer, 1921; Abildgaard. Arkitektur og Dekoration, 1926; J. F. Clemens, 1929; Fransk Malerkunst fra David til Courbet, 1930; Faaborg Museum, 1932, Matisse, 1945; Fire fyenske Malere, 1946 og Niels Larsen Stevns, 1951. I serien Vor Tids Kunst skrev S. flere kunstnerportrætter, fx Harald Giersing (1931). Jens Søndergaard (s.å.), Johs. C. Bjerg (1932), Svend Rathsack (1934) og Niels Bjerre (1935). 1923–24 redigerede S. Kunstbladet, og gennem årene skrev han talrige artikler og afhandlinger. Hans deltagelse i den standende museumsdebat stiftede offentligheden bekendtskab med gennem hans mange indlæg og kronikker i dagspressen, særlig Berlingske Tidende og Social-Demokraten. S. var fra 1922 medlem af bestyrelsen for Foreningen fransk kunst og fra 1938 af kommissionen vedrørende Statens museum for kunst.

Familie

Forældre: assistent, senere fuldmægtig i Bikuben Leo S. (1837–1922) og Sophie Lisbeth Rasmussen (1849–1934). Gift 10.11.1944 i Ledøje med Birtha Larsen, født 2.1.1911, d. af skovfoged Frederik Jørgen L. (1871–1944) og Maren Peitersen (1870–1962). – Bror til Sigurd S.

Ikonografi

Mal. af S. Swane 1899, 1901, 1905, 1908 (Nasjonalgalleriet, Oslo) og 1922. To mal. af S. Neuhaus, 1908. Mal. af Harald Giersing 1912 og 1914. Tegn. af Carl Jensen, 1935 (Nasjonalgalleriet, Oslo). Afbildet på tegn. af H. Jensenius udst. 1948 og sammen med Willumsen på akvarel af samme. Tegn. af H. Bendix udst. 1951. Foto.

Bibliografi

L. S.: Ved mit vinduesspejl, 1955 (erindr.). Interviews i Politiken 24.11.1940 og 9.2.1947 samt Aftenbl. 13.2. s.å. – Th. Hauch-Fausbøll og H. R. Hiort-Lorenzen: Patriciske slægter III, 1915 266. Peter P. Rohde i Information 13.2.1952. Bertel Engelstoft i Politiken 24.1.1968. Harald Olsen i Kunstmuseets årsskr. LIII-LVIII, 1970 1–5.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig