Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Steenberg

Oprindelig forfatter JEri
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jan Steenberg, 23.6.1901-24.11.1971, kunsthistoriker. Født i Kbh, død i Fredensborg, begravet på Asminderød kgd. S. blev matematisk student fra Schneekloths skole 1919. Han havde gode tegneevner og overvejede at blive arkitekt. Kunsthistorie var også på tale, men hensynet til beskæftigelsesmulighederne førte til historiestudiet med dansk og engelsk som bifag. Efter skoleembedseksamen 1928 fulgte et års rejser med studier af kirkearkitektur herhjemme, i Nordtyskland, Østrig og Italien. 1930 ansattes S. som adjunkt ved Nakskov gymnasium, og 1938 blev han lektor på Fr.borg statsskole i Hillerød. En migrænelidelse hindrede daglig pædagogisk virksomhed; i stedet lykkedes det 1952 S. at blive ansat som redaktør ved værket Danmarks Kirker i tilknytning til Nationalmuseets 2. afdeling. Hermed realiseredes en gammel drøm, og S. virkede nu i næsten en snes år i dette frodige og inspirerende videnskabelige miljø. S. havde ikke noget stærkt helbred, han forekom sky, og det var derfor en lykke at han blev placeret i en stilling uden andre tyngende forpligtelser end at forske og publicere – krav han til fulde honorerede. Hans meget omfattende og vægtige produktion behandler dels kirkearkitektur, dels Nordsjællands kulturhistorie og ikke mindst de her beliggende kongelige slotte. Den første af hans bøger var disputatsen Studier i dansk og nordtysk Teglstensarkitektur i 13. Aarhundrede, 1935. S. demonstrerede et imponerende overblik over det vældige emne; han opstillede en række problemer og søgte at påvise nye sammenhænge som ikke alle blev godtaget. Senere forskning har imidlertid bekræftet hans teorier. Bogen er, som alt S. har skrevet, klart disponeret, velformuleret og pædagogisk opbygget -man mærker den trænede lærer. 1944 udsendtes en oversigt over kirkebyggeriet i Danmark, men ellers specialiserede S. sig efter ansættelsen ved kirkeværket i de kbh.ske kirker. Resultatet af 19 års beskæftigelse hermed foreligger i 11 stofmættede, velskrevne monografier i tid spændende fra den middelalderlige Skt. Petri til Frbg. kirke fra 1700-tallet. S. gik her som overalt ud fra monumenterne selv ved iagttagelser på stedet, kombineret og uddybet med omfattende studier i de meget store arkivfonds som knytter sig til emnerne. Arbejdet fordrede tillige kendskab til arkæologi, kunstindustri, personalhistorie og flere andre discipliner. Også til Trap Danmark skrev han om de kbh.ske kirker. Biprodukter til denne virksomhed var to bøger Rundetaarn og sneglegang, 1953 samt Rundetaarn, 1962.

Som lærer i Hillerød var det for en mand med S.s interesser nærliggende at anvende Fr.borg slot i undervisningen. Nysgerrigheden pirredes, og S. foretog vældige primære undersøgelser som udsendtes i bogform under titlen Christian IVs Frederiksborg, 1950. S.s sporsans var legendarisk, og det er karakteristisk for ham, at han ved hjælp af nogle hidtil upåagtede lysregnskaber som den første var i stand til at rekonstruere slottets rumdisposition på Christian IVs tid. 1957 udgav han bogen Esrom Sø, en kulturhistorisk, topografisk skildring af hjemegnen. Interessen knyttedes dog mere og mere til det kongelige byggeri under den ældre enevælde, og lige for hånden havde S. et monument af internationalt karat, kongefamiliens sommerresidens i Fredensborg. Den statelige monografi Fredensborg Slot. Monumenter og Minder 1720–96, 1969, blev S.s hovedværk. Her nedlagde han sin intense forskning i en minutiøs skildring af bygnings-historien, haven, interiørerne og det liv som havde rørt sig i slottet. Han havde stof til en fortsættelse, men ved hans død lå kun manuskriptet for perioden op til 1863 færdigt. Dette blev 1979 udgivet posthumt sammen med arkitekt Holger Schmidts opmålinger af slottet som er det bedst belyste af vore bevarede kongelige slotte. Kort før sin død nåede S. endelig at udsende et populariserende skrift Levende barok. Romerske motiver på vandring, 1971.

Familie

Forældre: civilingeniør Frederik Chabot S. (1873–1965) og Inger Ottilia Emilie Jensen (1874–1945). Ugift.

Annonce

Ikonografi

Buste af Inger Marie Jørgensen udst. 1947. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1936 153f. – Anders Uhrskov i Kultur og folkeminder XVIII, 1966 24–35. Jørgen Paulsen i Fra Fr.borg amt, 1972 69–71. Hans Stiesdal i Kulturminder 3.r.I, 1973 137–42.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Erichsen: Jan Steenberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297753